Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er ikke hvem som helst, der fredag kårede København som verdens bedste by at bo i.
Det britiske livsstilsmagasin Monocle har ikke alene hele verden som sin læserskare, men det er i tilgift en læserskare, der er trendsættende. Det mener Lars Bernhard Jørgensen, direktør for Wonderful Copenhagen.
»Det er de mest trendsættende magasiner. Det læser af utrolig mange opinionsdannere verden over, der hele tiden kigger mod de byer, hvor man finder de smarte løsninger, og hvor det er interessant at etablere sig som virksomhed,« siger han.
Som direktør for Wonderful Copenhagen har han dagligt kontakt med folk fra resten af verden, der har stiftet bekendtskab med København, og han hører dagligt byen omtalt i rosende vendinger.
»Det bliver kaldt for en people-city – altså et sted, hvor der er plads til mennesker. Og den her pris er med til at befæste og styrke det gode omdømme, vi allerede har ude i verden,« siger Lars Bernhard Jørgensen.
På Københavns rådhus vækker det også glæde hos flere af byens borgmestre. Carl Cristian Ebbesen, Kultur- og Fritidsborgmester (DF) ser prisen som et godt rygstød for sit område til efterårets budgetforhandlinger.
»Vi ved godt, at det første sted, man sparer, når økonomien er under pres, er på kultursiden. Men den her kåring viser, at det betaler sig at turde satse på de her ting, og det, at vi eksempelvis har et stort havnebad, er med til at gøre København til en speciel by at bo i,« siger Carl Christian Ebbesen.
Også hos teknik- og miljøforvaltningen glæder borgmester Morten Kabell (EL) siger over prisen. Monocle pegede nemlig blandt andet på Københavns fleksible transportsystemer som en af de positive faktorer.
»At Monocle peger på vores offentlige transport er jo kun fantastisk, for det er et område, vi har prioriteret og fortsat kæmper hårdt for at blive endnu til,« siger Morten Kabell.
Det er andet år i træk, at Monocle kårer København som verdens bedste by at bo i og tredje gang i alt.