Nu vil amerikanere og briter opdrage deres børn som danskerne gør det

Oversat til 15 sprog, solgt i over 19 lande og nyligt relanceret i USA, Canada og Storbritannien. Forfatterne bag bogen »The Danish Way of Parenting« har gjort dansk børneopdragelse til en eksportvare. Men opdragelsesværdier lader sig ikke sådan eksportere, og man må ikke glemme bagsiden af den danske lykkemedalje, påpeger fagfolk.

Foto: Malene Anthony Nielsen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dansk arkitektur og design, nyt nordisk køkken og TV-serier som Borgen og Forbrydelsen. Listen af danske eksportsuccesser er lang. Nu bliver den længere, for verden har tilsyneladende fået øjnene op for den danske børneopdragelse.

Det skyldes bogen »The Danish Way of Parenting«, som udkom første gang i 2015 og er solgt til mere end 19 lande. Den er netop blevet relanceret i USA, Canada og Storbritannien gennem det store forlag Penguin Random House.

»Det er kommet bag på os, at bogen er blevet modtaget, som den er. Men det fortæller mig, at der må være en stor efterspørgsel efter nogle helt andre værdier, bl.a. i et samfund som USA,« siger Iben Sandahl, der er medforfatter til bogen.

Medier som The Washington Post, The Guardian og The Huffington Post har omtalt bogen, der ifølge Sandahl ad flere omgange har ligget nummer ét på Amazon.com i »parenting«-kategorien. Desuden har Iben Sandahl holdt foredrag for amerikanske universitetsstuderende, hvor hun fandt ud af, at bogen bruges i undervisningen flere steder i USA.

Men historien begynder et andet sted. Sandahls amerikanske medforfatter, Jessica Alexander, undrede sig under et besøg i Danmark sig over, at danske børn tilsyneladende virkede mere harmoniske end deres amerikanske modstykker.

Sammen besluttede de sig for at undersøge spørgsmålet: Hvorfor bliver danskerne år efter år kåret som verdens lykkeligste folk – kan det hænge sammen med opdragelsen?

I et samspil med professionelle erfaringer og research kom de frem til et simpelt svar: Nøglen er respekt for det enkelte barn; leg og tillid frem for pres og præstation.

»I bogen forsøger vi at begrebsliggøre noget, mange af os tager for givet. Indgroede mønstre, vi ikke tænker over her i landet,« siger Iben Sandahl.

Hvor danske børn er opflasket med værdier som fællesskab, hygge, nærhed og værdsættelse af samvær, står det anderledes til med USA, mener hun. Et manglende sikkerhedsnet, heftig individualisme og devisen »Enhver er sin egen lykkes smed« gør amerikanerne ivrige efter at lære fra verdens lykkeligste land, siger Iben Sandahl.

»Amerikanerne går meget op i ’happiness’. Derfor bar omslaget på vores første bog også et stempel med ’voted as the happiest country in the world’, da den skulle fange amerikanske læsere,« siger hun.

Bagsiden af den danske medalje

Men man skal ikke tegne et rosenrødt billede af det danske samfund, mener Per Schultz Jørgensen, professor i socialpsykologi og tidligere formand for Børnerådet. Han har ikke læst bogen, men han vil gerne slå et slag for at punktere myten om danskerne som verdens lykkeligste folkefærd.

»Jeg tror, bogen er med til at sælge det billede af den nordiske model, som vækker beundring i hele verden. Men det er et idealiseret billede. Det er et stykke ad vejen rigtigt, men billedet er også trængt,« siger han.

For de nordiske værdier, hele verden hylder, er under pres, mener Per Schultz Jørgensen. Og bagsiden af den danske guldmedalje skal man ikke glemme. Høje depressionsrater blandt befolkning og stigende diagnosticering af psykosomatiske lidelser blandt især unge piger samt sygdomme som anoreksi hører alt sammen med til billedet, påpeger han.

»Jeg har ikke noget imod, at bogen sælger, men jeg har noget imod, at vi i vores eget selvbillede har nået et punkt, hvor vi næsten ikke kan gøre fremskridt. For vi har ikke fundet modellen,« siger han.

Iben Sandahl ønsker dog ikke at skabe et idealiseret billede af dansk børneopdragelse.

»Vi negligerer ikke nuancerne i det danske samfund. Selv arbejder jeg til daglig med mange af de, der har det rigtig svært og kender deres virkelighed. Men for at få essensen frem, skriver vi ikke om disse aspekter. Første skridt er at anerkende og fremhæve det, vi gør godt. På den måde kan det blive et springbræt til at fastholde det, der fungerer,« siger hun.

Opdragelse lader sig ikke bare eksportere

Det er umiddelbart befriende, at bogen beskriver en positiv fortælling om forældre, mener Dorte Kousholt, lektor ved Aarhus Universitet med børn og familiers hverdag som forskningsområde.

»Forældre er ofte under beskydning for ikke at gøre det godt nok. Der er tendens til en vis forfaldstankegang på feltet – altså at det går tilbage med familiens tilstand,« siger hun.

Heller ikke hun har læst bogen, men hun forholder sig »ret skeptisk« over for idéen om at eksportere børneopdragelse til andre lande.

»Opdragelse er bundet op på kulturelle værdier og samfundets organisering. Det handler jo også om, hvilke borgerne vi som samfund vil opfostre. På den måde er det en meget kontekstuel praksis,« siger hun.

Men hvis bogen kan åbne for diskussioner om børnesyn, og hvilke vilkår forældre har på tværs af forskellige lande, er det godt, mener Dorte Kousholt.

Og en diskussion af forældreskabet er netop, hvad Iben Sandahl håber på.

»Man kan ikke ændre et helt samfund, men man kan ændre sin egen rolle som forældre. Sin egen position og sin egen måde at kigge på sig selv på, forholde sig til sig selv, sin forældrerolle og de mønstre, man har med,« siger hun.