Nu undersøges dødssfald efter indtagelse af falske Pamol

Foto: Bax Lindhardt. Hovedpinepiller - Pamol.
Læs mere
Fold sammen

En person i Esbjerg Kommune er død efter at have indtaget piller fra det parti Pamol, der i sidste uge blev tilbagekaldt.

Det skriver Jydske Vestkysten.

»Vi kan ikke med sikkerhed sige, om der er en sammenhæng mellem dødsfaldet og indlæggelsen og indtag af pillerne,« siger sundhedsdirektør i Esbjerg Kommune Arne Nikolajsen til Jydske Vestkysten.

Kommunen oplyser på deres hjemmeside, at man ved hjælp af en gennengang hos flere af kommunens plejecentre har fundet 14 pakker af de falske piller hos borgere. Foruden den afdøde skulle en person også være blevet indlagt på hospitalet efter at have spist pillerne.

Dødsfaldet er forelagt embedslægen og Lægemiddelstyrelsen, der nu vil gå ind i sagen og undersøge dødsårsagen, det fortæller Arne Nikolajsen, direktør for Sundhed og Omsorg i Esbjerg Kommune til tv2. 

»Vi har evalueret forløbet, og der er behov for en bedre orientering af kommunerne i sådanne situationer. Derfor sender vi nu en opfølgning til KL og Lægemiddelstyrelsen med forslag om at lave en fremtidig handlingsplan på området,« siger direktør for Sundhed & Omsorg, Arne Nikolajsen til tv2.

Det var torsdag 16. februar, at det gik op for prodicenten af pillerne Takeda Pharma A/S, at der var sket en fejl. Derfor tilbagekaldte Takeda Pharma A/S 4040 styks Pamol-pakker, som hver indeholder 300 piller på 500 miligram, fordi der er fundet ukendte piller i pakkerne.

'Indholdet af ’ikke Pamol-tabletter’ viser sig at være Ibumetin 600 mg, som er et andet smertestillende lægemiddel,’ skrev Takeda Pharma i en pressemeddelelse.

Fejlen blev opdaget, fordi der ikke stod 'Pamol' på alle piller i pakken, og Takeda Pharma A/S har siden oplyst, at har man spist piller fra de pågældende pakker, bør man opsøge læge.

Opdateres...