Nu svarer ministeren: Derfor udskydes lovforslag om juridisk kønsskifte med et år

Socialistisk Folkeparti forsøgte onsdag at få svar fra regeringen på, hvorfor fremsættelsen af et lovforslag om ret til juridisk kønsskifte er udskudt.

Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører for SF, mener ikke, at indenrigsminister Kaare Dybvad (S) onsdag i folketingssalen svarede tilfredsstillende på, hvorfor regeringen har udskudt et lovforslag om juridisk kønsskifte i mindst et år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Olafur Steinar Gestsson
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen tøver med at indføre ret til juridisk kønsskifte ned til nul år, kunne Jyllands-Posten onsdag fortælle.

Forsinkelsen vækker kritik fra blandt andet Socialistisk Folkeparti, fordi Socialdemokratiet ellers har »brystet sig« ved flere Copenhagen Prides af, at nye regler var på vej. Omvendt har det også vakt stor kritik, at Socialdemokratiet har villet give helt små børn ret til juridisk kønsskifte og således få ændret deres personnummer.

Socialistisk Folkeparti forsøgte onsdag at få svar fra indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) på årsagen til regeringens tøven.

»Et flertal i Etisk Råd har anbefalet, at der sættes en nedre aldersgrænse på 10-12 år, og det gør selvfølgelig indtryk. Flertallet peger på, at det må anses for tvivlsomt, om børn før puberteten kan overskue konsekvenserne af et juridisk kønsskifte,« sagde Kaare Dybvad, der kaldte fastsættelsen af en aldersgrænse for »et vanskeligt spørgsmål«.

»Derfor skal vi tænke os godt om og lytte til de input, der kommer, før vi implementerer en model,« lød det fra ministeren.

Regeringen forventer først at kunne fremsætte lovforslaget om ret til juridisk kønsskifte tidligst om et år.

»Konkret regner vi med at fremsætte det i næste folketingssamling,« sagde det fra indenrigsministeren.

Etisk Råds udtalelse blev fremlagt allerede i marts. Derfor spurgte blandt andet ligestillingsordfører for Socialistisk Folkeparti, Astrid Carøe, i Folketingssalen til, hvorfor regeringen først nu reagerer, og hvad der er sket fra marts til i dag.

Kaare Dybvad svarede ikke klart på spørgsmålet, men henviste igen til Etisk Råds rapport og til, at spørgsmålet havde givet stor debat i Folketinget, samt at der var bekymring for forhastet lovgivning.

Indenrigsministeren understregede, at det fortsat er regeringens politik at fremsætte et lovforslag om juridisk kønsskifte.

»Der er ikke noget ændret i forhold til, at vi ønsker at fremsætte det her lovforslag. Det ønsker vi stadig. Vi siger bare, at det er vigtigt at gøre det på en ordentlig måde,« sagde Kaare Dybvad.

SFs ligestillingsordfører, Astrid Carøe, er utilfreds med indenrigsministerens svar, siger hun til Berlingske.

»Jeg synes, at det er ærgerligt, at vi ikke kan få et konkret svar på, hvad der har ændret sig, når det nu er så længe siden, at Etisk Råd kom med deres anbefaling. Det værste er næsten, at de har brystet sig af det i pride-ugen (i august, red.), og jeg synes, at det er forrykt, at man ikke vil gøre noget før om et år. Vi har diskuteret det her i to år nu, så jeg synes bare, at det handler om at komme i gang,« siger Astrid Carøe.