Nu starter kampen om delstaten, hvor man er vred - meget vred

I West Virginia skrives receptpligtige piller ud, som om de var aspirin. Og her er der ingen fancy sikkerhedsnet i form af afvænning og rehab-hjem. Tirsdag er der delstatsvalg i staten, der er indgangsporten til USAs vrede hvide mænd og kvinder.

republikaneren Donald Trump, har selvfølgelig lovet West Virginia kulminerne tilbage. »Snart vil hele verden fyre med kul igen. Vi vil tvinge kineserne og mexicanerne til at købe amerikansk kul,« som en af hans medarbejdere i West Virginia siger til Berlingske. »Vindenergi kan aldrig erstatte gode gamle kulkraftværker,« siger han. Tirsdag er der valg i staten, der er en af de mest trøsesløse i USA. Fold sammen
Læs mere
Foto: BRENDAN SMIALOWSKI

FAIRMONT: Det er delstaten uden håb. Byerne i West Virginia ligger spredt ud over et smukt, men ofte øde landskab. Der er langt til naboerne. Byerne er fattige og ramponerede, og vejene er gennemhullede. Indbyggerne er ofte vrede, usikre og meget lidt venlige. Nogle af dem ser ud til at have været på en social og økonomisk nedtur i generationer. De er usunde, fede og har ubehandlet diabetes 2 som den mest udbredte sygdom. Det dør de ofte af, hvis ikke alkoholen eller stofferne tager dem.

Fortællingerne om West Virginia ligner mest en sort/hvid beskrivelse af miljøet i filmen »Deer Hunter«. Og det er ikke en tilfældighed. Den foregår nemlig i området mellem West Virginia og Pennsylvania i et af de mest trøstesløse områder i USA. West Virginia er stedet, hvor den foretrukne beklædning er udslidte joggingsko og kondibukser, og hvor den eneste mulighed for at slippe ud af fattigdommen er at melde sig til den næste krig, USA er involveret i.

Det er denne stat, som politikerne bejler til tirsdag, hvor den går til valg. Og valget kunne sådan set være ligegyldigt, hvis ikke det var, fordi West Virginia er indgangsporten til USAs vrede hvide mænd og kvinder. Hvis de bliver virkeligt vrede i West Virginia, så bliver de rasende i de folkerige nabostater Virginia, Ohio og Pennsylvania. Og hvis man som politiker har vakt frustrationerne over livets uretfærdige fordeling af goder til live, så bliver man ikke præsident i USA. Derfor er demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton, på tilbagetogt i disse dage, hvor hun helt usædvanligt og med lav stemmeføring siger undskyld. For nogle måneder siden gav hun nemlig West Virginias arbejdsløse kulminearbejdere fingeren kun få dage efter, at de nyeste arbejdsløshedstal blev offentliggjort. 11.000 kulminearbejdere har mistet jobbet inden for det seneste år. Og Clinton virkede ligeglad.

Hillary Clinton er miljøkvinden, der vil have lukket kulminerne, fordi kul sviner med CO2. Og det meddelte hun for et halvt år siden på et debatmøde i Ohio. Nu siger hun, at hun er blevet misforstået. Men det kan kun gå galt for hende på tirsdag. For hendes værste konkurrent, Bernie Sanders, har været klogere, og hendes endnu mere frygtede konkurrent til posten som præsident, republikaneren Donald Trump, har selvfølgelig lovet West Virginia kulminerne tilbage. »Snart vil hele verden fyre med kul igen. Vi vil tvinge kineserne og mexicanerne til at købe amerikansk kul,« som en af hans medarbejdere i West Virginia siger til Berlingske. »Vindenergi kan aldrig erstatte gode gamle kulkraftværker,« siger han.

West Virginia er USAs fattigste stat efter Mississippi. »Thank God for Mississippi«, som de siger i West Virginia. For Mississipi rammer altid forsiderne i de amerikanske medier med en historie, der er værre end selv det, man kan finde på i West Virginia. Og det kan man så trøste sig med midt i al elendigheden.

For der er lidt mere kriminalitet i staten end andre steder. Der er dårligere skoler og dårligere skoleuddannelse end gennemsnittet i USA. Der er en arbejdsløshed så stor, at man kun kender ét middel til at dulme bevidstheden om, at arbejdslivet er slut. Og det er heroin, kokain eller receptpligtige piller, der skrives ud af villige læger gennem telefonen. For lægerne i disse fattige områder er kun interesserede i én ting. Så lidt kontakt med patienterne som overhovedet muligt og så blot at tjene penge på at udskrive recepter. Alt andet tager tid.

Virksomhederne lukker i hobetal. De få virksomheder, der er tilbage, forurener uforstyrret og smider som for et par år siden kemikalier direkte ned i floderne og forurener dermed drikkevandet. Det er delstaten, hvor der er meget få rige lommer, og de findes ofte i de smukke bjerge, som velhavende mennesker har trukket sig tilbage til, fordi der er golf om sommeren og ski om vinteren. Nede i dalene lever de fattige, og ud over arbejdsløsheden har de meget konkrete problemer. I byen Fairmont bad man indbyggerne prioritere de problemer, borgerne er mest bekymrede for sundhedsmæssigt. Og listen var ikke overraskende for de lokale politikere. 82 procent var bekymrede for narko. 77 procent mente, at alkohol var områdets vigtigste problem. 76 procent at det var overvægt. Og dårlige kostvaner 60 procent.

En af de personer, der stiller op til sherifvalget tirsdag, er den 52-årige Roger Boord. Han er ikke overrasket over tallene. »Vi har en helt ekstremt høj dødelighed på grund af narko og alkohol. Folk starter med receptpligtig smertestillende medicin, og når de er blevet afhængige af det, så går de videre til alt andet. Heroin, kokain og syntetiske stoffer. Der er ingen hjælp at hente, hvis du først er blevet afhængig, og mange aner ikke, hvor farlige disse stoffer er. Ingen har fortalt dem om det«, siger han.

Anklagemyndigheden i Fairmont – en by med 18.000 indbyggere – har netop rejst tiltale mod en af byens læger, der skrev smertestillende medicin ud til kvindelige patienter mod at få seksuelle ydelser i baglokalet. Og det var stærke piller af typen opioid-produkter som Oxycodone og Fentanyl, som også rockstjernen Prince angiveligt tog, inden han døde i sit hjem for godt to uger siden.

»Enten får lægerne seksuelle ydelser, eller også får de penge. Mange penge. Og de gennemfører aldrig nogensinde en egentlig undersøgelse af deres patienter,« siger Boord.

Og problemerne er eksploderet i og med, at arbejdsløsheden fra kulmineindustriens nedtur er taget til. Frem til 2006 havde West Virginia mindre end 15 tilfælde af dødsfald som følge af en herorinov-erdosis. Men fra 2006, da problemerne for alvor startede, eksploderede antallet af døde for ikke at tale om egentlige misbrugere. Og i sidste uge kunne man i et enkelt amt, Cabell County, konstatere, at 30 personer var døde i 2015. Det var 13 gange så mange, som der dør i gennemsnit på nationalt plan, og antallet af problemer med narkotika stiger hvert år. Dertil kommer problemerne med alkohol og ernæring i et område, hvor man knap nok har penge til at købe mad for, og hvor kødet på bordet ofte er skudt ulovligt ude i de store skove.

»Jeg er en gang imellem heldig, at et rådyr stiller sig i vejen for mig, når jeg er på vej hjem fra arbejde i bil. Så er det med at få det lange lys på, så det bliver blændet, og så speederen i bund«, fortæller Ellen, en lokal beboer som har ramt to rådyr alene i år, men som ikke vil have sit efternavn frem.

Problemerne med fattigdom og narko er så store, at den amerikanske førstedame, Michelle Obama, har involveret sig i det. Ved præsidentens årlige tale til nationen var Carv Dixon – mor til en narkotikaafhængig ung mand fra West Virginia – førstedamens særligt indbudte gæst, fordi præsidenten ville tage delstatens problemer op. For det er et omsiggribende problem også i andre stater, hvor primært unge mennesker – også unge fra velstillede familier – bliver afhængige af heroin.

»De folk, der kæmper med afhængighed, er ikke onde mennesker. Det er syge mennesker,« siger Cary Dixon, hvis søn sidder fængslet for mindre narkohandel.

Og problemerne er store. Ikke mindst de arbejdsløse kulminearbejdere, som Clinton har lagt sig ud med. Men i stedet for at få løst problemerne bliver de fejet ind under gulvtæppet også af politikerne.

»Hvad ligner det, at Trump lover, at kulminerne åbner igen. Det er at bilde folk noget ind. Der er kun én vej at gå, og det er hurtigst muligt at få satset på alt muligt andet. Og det er gratis for ham. For ingen kan huske, hvad han har lovet, når han først sidder i Det Hvide Hus. Jo os i West Virginia. Men så betyder vi ikke noget mere«, siger Peter Williams, som er tankpasser i Fairmont.