Nu skal Umar i vuggestue og lære dansk

I perioder har pakistanske Yasir og Ayub hans kone holdt parrets små børn hjemme fra institutionen. Men nu skal de af sted. For kun i en institution lærer børnene et godt dansk, erkender parret.

Faderen Yasir Ayub og hans kone Dure Sharwar Durrani sammen med sønnen Umar Ayub på 20 måneder. Foto: Nikolai Linares Fold sammen
Læs mere

Yasir Ayub er sikker. Nu skal det være! De to børn skal i daginstitution, for der møder de andre børn, der lærer de at lege, og der lærer de at tale det danske sprog, der er så vigtigt for at kunne begå sig i Danmark. Og dansk lærer de ikke ved at gå derhjemme og snakke med en mor, der ikke taler dansk.

Dermed gør Yasir Ayub og hans kone, Dure Durrani, som begge er fra Pakistan, det, som langt flere indvandrerforældre i socialt udsatte boligområder ifølge politikere, eksperter og andre burde gøre. De sender deres små børn i daginstitution, så de lærer dansk og bliver forberedt på det skoleliv, der venter efter børnehaven.

Parret bor på Bellahøj i København. Datteren Azba på treethalvt år går allerede i børnehave og er derfor ikke hjemme, da Berlingske kigger forbi til en snak om at få børnene i institution. Azbas lillebror, Umar på 20 måneder, er som altid i hjemmet med sin mor, Dure Durrani, der kom til Danmark for nogle år siden. Dure Durrani kan så godt som intet dansk.

»Umar skal i vuggestue,« siger faren.

»Hvis et barn bare sidder derhjemme og ikke kommer ud blandt andre, lærer det ikke at være socialt. Og i en vuggestue lærer det også mere dansk.«

Umar har tidligere været i vuggestue. Da var det måske første gang, han hørte dansk, men forældrene tog Umar ud, da de skulle til Pakistan. Nu er han på venteliste til en plads til samme instution, som hans søster skal skifte til, og senest til sommer får han formentlig en plads.

Azba var heller ikke i institution i en periode, da Umar var omkring et halvt år, så hun kunne være sammen med sin bror og mor.

Lillebror snakker ikke rigtig endnu, men forstår ifølge faren mere på pakistansk end på dansk. Anderledes er det med storesøster, understreger Yasir Ayub.

»Jeg håber, at hun om et halvt år snakker lige så godt dansk som de danske børn,« siger han.

Yasir Ayub taler et godt engelsk, men kæmper med dansk. Det bliver dog bedre, forklarer han, hvilket det da også er nødt til at blive, idet han som IT-konsulent er i kontakt med kunder, der har dansk som hovedsprog. På virksomheden, hvor han tidligere arbejdede, var arbejdssproget engelsk, så de sproglige udfordringer på arbejdet har været med til at åbne øjnene for, hvor vigtigt det er at kunne dansk, tilføjer Yasir Ayub.

Som sundhedsplejerske i Sundhedsplejen Brønshøj/Vanløse har Pernille Traberg sin daglige gang på Bellahøj og følger derfor flere af de rundt regnet 40 børn, der hvert år kommer til verden i området. Mange af familierne har indvandrerbaggrund, og siden 2014 har kommunen bevilliget en ekstra sundhedsplejerske til Bellahøj for blandt andet at sikre, at forældrene forstår vigtigheden af, at børnene lærer dansk. På Bellahøj bliver børnene fulgt af sundhedsplejersken i op til toethalvt år, og her får hjemmene også flere besøg end normalt.

»Der er mange grunde til, at familierne holder børnene hjemme. Det kan være, at familien synes, at der er for langt til institutionen, eller at den er usikker på, hvad en vuggestue er. Eller at familien mener, at den yder barnet mest omsorg ved at passe det hjemme,« siger Pernille Traberg og kalder det »et opmærksomhedspunkt«, om børnene kommer i institution.

»Ja, det er vigtigt at drage omsorg for børnene, men det er også vigtigt at lære dansk.«