Nu skal soldaterne atter være ens – efter ti år siger Hæren nej til det selvkøbte grej

Det skal være slut med selvindkøbt grej i Hæren. Soldater må stadig købe tøj, der ligner uniformen, men de må ikke længere bruge selvkøbte støvler eller anden udrustning end den, de får udleveret.

Danske soldater gør sig klar til patrulje nord for Gereshk i Helmand-provinsen i 2009 – det år, uniformsbestemmelserne blev liberaliseret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Under indsatsen på Balkan og krigene i Afghanistan og Irak købte de udsendte danske soldater udstyr for mindre formuer. Det gjorde de, fordi de ikke var tilfredse med det begrænsede udvalg, de fik udleveret af Forsvaret, eller fordi de foretrak andet udstyr.

»Når DR sender drama-TV med scener fra Afghanistan, kan jeg se, at det ikke er rigtige soldater, for de har alle sammen det rigtige udstyr på: TV-folkene har undersøgt, hvad soldaterne på daværende tidspunkt fik udleveret, og derfor har de alle den samme fragmentationsvest, de samme bukser, de samme støvler. Rigtige soldater går ikke i det tøj, de får udleveret – de costumizer. Jeg fik eksempelvis gnavesår af plasticspændet på mine seler, så jeg klippede det af og satte snor i. En overgang gik jeg også i de gamle, grønne bukser med den sandfarvede ørkenjakke over. Det er ikke helt efter bogen,« forklarer Afghanistan-veteran Niels Jespersen, der var udsendt i 2009-2010 med det ottende hold i ISAF-styrken.

Fremover skal soldaterne så være ens klædt, og dermed er det slut med selvkøbt grej, siger den nye uniformsbestemmelse for Hæren, der gør op med liberaliseringen af uniformsreglerne fra 2009.

Indtil videre står en kattelem dog åben over for jakker, bukser, skjorter og handsker, »såfremt farve, sløring, brandegenskaber og kvalitet som minimum svarer til det af Hæren udleverede«. Fodtøj er ikke nævnt, og dermed er det ikke tilladt at købe egne støvler, hvilket vækker bekymring i soldaternes fagforening, Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), der står midt i en sag om »forkerte« ørkenstøvler til de udsendte i Irak.

»Vil vil aldrig nogensinde acceptere, at man sendes i krig med mangelfuldt udstyr, og at man samtidig ikke må supplere med selvkøbt udstyr,« siger Kurt Brantner, næstformand i HKKF.

Uniformen skal være ... uniform

Hæren er enig i det første, men ikke i løsningsmodellen.

»Vi skal ikke udsende soldater til nye opgaver, før den rette udrustning er klar. Som udgangspunkt skal soldaterne have alt udstyr udleveret, ligesom de kun må bruge det udstyr, de har fået udleveret. I særlige tilfælde kan man få tilladelse til at bruge andet end det udleverede. Har en soldat eksempelvis problemer med en bestemt støvle, vil man i samråd med lægen og ledelsen kunne tillade ham eller hende at anvende en anden godkendt støvle,« siger oberst Henrik Graven, der er stabschef for Hærkommandoen, som har ansvaret for at uddanne og udsende soldaterne.

Ansvaret for at købe det rigtige grej ligger i Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Og der er sket en del med hensyn til sortimentet på hylderne, siden uniformsbestemmelserne blev liberaliseret og gav mere plads til selvkøbt grej for udsendte.

»Da jeg begyndte i Forsvaret, var der én støvle, og det var så den, vi alle sammen brugte. Nu har vi mindst otte forskellige støvler, så vi kan give soldaterne de støvler, der passer bedst til deres fødder og til opgaven,« siger Henrik Graven.

Han understreger, at uniformsbestemmelserne har flere formål.

»Vi skal sørge for, at soldaterne har det rigtige grej til at udføre opgaven, og det kan vi ikke overlade til den enkelte at vurdere. Udover at vi har et arbejdsgiveransvar over for den enkelte soldat, har vi også et krav om uniformitet. Det ligger i ordet uniformering, at man skal se ens ud. De få afvigelser, der måtte være i den personlige udrustning, skal ske med hensyn til det samlede indtryk,« siger Henrik Graven.

Forsvaret har fået flere støvler på hylderne

Det uniforme look var det så som så med i Afghanistan.

»Vi var i lejr med briterne, som påtalte, at vi lignede sørøvere. Bataljonschefen for mit hold var dog meget large, og vi fik på et tidspunkt lov til at gå med kondisko inde i lejren for at hvile fødderne, men også for at slippe for fodsvamp. Amerikanerne er meget skrappere på deres baser,« siger Niels Jespersen, som var udstationeret i Camp Price i Helmand.

I Irak har de danske soldater på den amerikanske Al Asad-luftbase haft problemer med at gå i varme støvler i for lang tid. Det er ikke længere tilladt for soldaterne at købe egne ørkenstøvler, men generelt er det dog ikke længere støvlerne, som er det store hit med hensyn til selvkøb blandt soldater.

»Vi solgte godt nok mange støvler i nullerne, men støvlesalget er styrtdykket siden 2012, da Forsvaret indførte kvalitetskrav i udbuddet,« forklarer Jens Skovlund fra firmaet Inf-Wear, der sælger militært udstyr og beklædning.

»I dag køber soldater ikke så meget highend-udstyr som i nullerne, hvor det virkelig tog fart. Vi kan tydeligt mærke, at behovet ikke er så stort nu,« siger Jens Skovlund.

Han vurderer, at 70 procent af kunderne er soldater, mens resten er personer, der ønsker at ligne soldater – også »militær« er en stil.

Soldater er forfængelige

»Der var helt reelle grunde dengang til at købe ens eget udstyr, især i begyndelsen, men der var helt sikkert også mange, der købte grej for at være SEAL Team 6-smarte. Soldater har jo altid været afsindigt forfængelige, og i denne uendelige krig mod terror var det jægersoldaterne, som var heltene – special force-typerne, dem med de lange skæg. Når man mødte dem i missionsområdet, havde de særlige våben, særlige håndtag på deres geværer, særlige støvler. Dem ville man ligne,« husker Niels Jespersen, der kan se mange gode grunde til at stramme op på uniformsbestemmelserne.

»Vi begyndte dernede med hjelme, der gik for langt ned i nakken, så man liggende ikke kunne bøje hovedet tilbage og se fremad. Fint nok til at stå vagt på Balkan, men uegnet til opgaverne i Helmand. Der kom bedre hjelme frem, men det tog et års tid. Og det kan man jo ikke bruge til noget, når man står midt i lortet. Derfor var der flere på mit hold, der bar selvkøbte amerikanske hjelme, men de var ikke testet. Tænk, hvis nogen, der var blevet skudt, ville have overlevet, såfremt han havde båret en danskerhjelm – skulle han så have erstatning?« spørger Niels Jespersen.

Afghanistan-veteranen kan anføre operative grunde til, at soldaterne ikke selv skal vælge udstyr, selv om det måtte være godkendt på samme niveau som det danske.

»Jeg var sygehjælper, altså det, som i krigsfilm hedder »medic«. Vi skal give førstehjælp, hvis folk kommer til skade. Var der en soldat i min enhed, der selv købte noget udstyr, så insisterede jeg på, at vi skulle øve, hvordan jeg fik udstyret af dem. Jeg skulle vide, hvor jeg skulle klippe, og hvordan jeg kunne rive udstyret af. Har man stresspuls og støder på en eller anden smart lukkemekanisme, man ikke har set før, så kan det være de sekunder, der gør, at soldaten forbløder,« siger Niels Jespersen.