Nu skal Misoprostol kulegraves af Sundhedsstyrelsen

Sundhedsministeren bestiller nu en undersøgelse af tilsynet med sundhedsvæsenet. Det sker bl.a. efter mistanke om hjerneskader eller dødsfald blandt babyer født med brug af igangsættelselsesmidlet Misoprostol - blandt dem den i dag 7-årige Chloé.

Foto: Erik Refner. Julie oplevede en meget voldsom fødsel, efter at have fået Misoprostol til at få sat fødslen i gang med, og hun frygter at den nu 7-årige Chloe har fået varige men.
Læs mere
Fold sammen

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) sætter en kulegravning i gang: Med inddragelse af eksterne eksperter vil ministeren have klar besked om, hvorvidt Sundhedsstyrelsens tilsyn lever op til internationale standarder samt høste en række forslag til forbedringer.

Derudover »skal eksperter udefra hjælpe Sundhedsstyrelsen med at gennemgå tilrettelæggelsen af tilsynsopgaverne og vurdere, hvordan styrelsen udfører sin tilsynsvirksomhed,« skriver ministeren i en pressemeddelelse:

- Det er en kerneopgave for Sundhedsstyrelsen at føre tilsyn med sundhedsvæsnet, og derfor kan hverken jeg eller styrelsen selv leve med, at der kan stilles spørgsmål ved Sundhedsstyrelsens tilsynsvirksomhed, udtaler Astrid Krag.

Sundhedsstyrelsens tilsyn med sundhedsvæsenet har været kritiseret gennem en årrække. Men det er især to aktuelle sager, der har udløst ministerens kulegravning, erfarer Berlingske:

Berlingske har i serien om Misoprostol-babyerne dokumenteret, at det ikke godkendte igangsættelsesmiddel ved fødsler mistænkes for at have forårsaget hjerneskader og dødsfald blandt danske babyer. Så sent som søndag lød overskriften på Berlingske "Sundhedsstyrelsen anklages for at svigte sin tilsynsopgave", og moren til den syv-årige Chlóe fortalte om sin datters hjerneskade, som mistænkes at stamme fra en fødsel med brug af Misoprostol.

Udover Misoprostol-babyerne har Sundhedsstyrelsen fået hård kritik for at have svigtet tilsynet med psykiateren Arne Mejlhede, og i april erkendte styrelsen, at tilsynet i denne sag, rejst af DR, ikke har været godt nok.

- Jeg tager de konkrete sager meget alvorligt, og derfor vil jeg nu inddrage eksterne eksperter, så vi får sikkerhed for, at Sundhedsstyrelsens tilsynsvirksomhed lever op til gængse krav og internationale standarder. Eksperterne skal også komme med anbefalinger til, hvordan tilsynet kan forbedres, siger Astrid Krag og peger på, at det eksempelvis vil være relevant at gennemgå styrelsens procedurer for screening af indberettede sager.

To lektorer fra jordemoderskolen Metropol i København har gennem flere år forsøgt at råbe Sundhedsstyrelsen op for at advare imod anvendelsen af Misoprostol på den danske fødesteder.

- Det er glædeligt at Astrid Krag nu vælger at undersøge Sundhedsstyrelsens tilsynsvirksomhed. Det er ikke mindst glædeligt, fordi hun ser nødvendigheden i at indkalde eksperter udefra. Når vi ser på hvordan, Misoprostol blev en rutine i danske fødselshjælp, og den rolle Sundhedsstyrelsen har i tilsynet med dette, så er den jo nærmest ikke eksisterende. Vi håber, at det her fører til, at vi får en Sundhedsstyrelse der er mere lydhør, selvstændig og mere handlekraftig, siger lektor Jette Aarøe Clausen, som er den ene af de to.

Syvårige Chloé er lettere retarderet efter at være blevet født ved hjælp af igangsættelsesmidlet Misoprostol. Hendes mor, Julie Rysgaard Tamakloe, siger om sundhedsministerens kulegravning af Sundhedsstyrelsens tilsyn:

- Det er fantastisk med en undersøgelse. Der er behov for, at sundhedsvæsenet bliver bedre til at tage hånd om indberetninger - ikke bare med Misoprostol, men helt generelt.

DEBAT | Deltag i debatten om Misoprostol på facebook.com/berlingske