En hurtig søgning på nettet:

»Robust projektleder og bybygger til Gribskov Kommune.«

»Faglig stærk og robust regnskabschef søges til FFW i København.«

»Kildeskovshallen søger en robust teamkoordinator til billetsalg og information.«

Fra receptionsskranken til toppen af magtpyramiden i virksomheder og organisationer er »robust« blevet det nye buzzword. Tidens efterspurgte karaktertræk ved siden af omstillingsparat, innovativ og fleksibel.

Også i privatlivet er robusthed blevet det nye. Eller »resiliens«, som eksperterne har kaldt det, siden det startede som forskningsområde om børn og unge for 50 år siden. Dengang man også opfandt begrebet »mælkebøttebørn«, der er robuste nok til at klare sig i livet, selv om de vokser op under svære kår.

I dag er alle kun få klik væk fra øvelser, test og gode råd til, hvordan man bliver robust. Multinationale virksomheder som Shell, IBM, Siemens, DuPont, McKinsey, Unilever, Dow og Swiss Re har, med dagbladet Informations ord »taget det (resiliens/robusthed, red.) til sig og gjort det til det nye prisme, hvorigennem indsatsen for mere langtidsholdbare samfund og økonomier bør ses«.

Og nu vi er i gang. Vejle Kommune har siden 2014 haft Danmarks første chief resilience officer (CRO), der i samarbejde med andre byer i verden, skal udvikle byens »robusthed og elasticitet over for både pludselige katastrofer og langsomt udviklende trusler«, som det hedder.

Men robusthed handler ikke om at være stærk for enhver pris og tonse derudad galvaniseret og teflonbeklædt, så belastninger og livets smuds glider af.

Ned mod Vejle fjord ligger Brejning Efterskole. Stedet er en tidligere spejderefterskole men stadig med fokus på natur og friluftsliv og stort ansvar og udfordringer til eleverne. Lærere og de 115 elever, hvoraf 80 procent har været spejdere, har som Det Danske Spejderkorps taget »robusthed« til sig som grundværdi og modernisering af det kendte »vær beredt«. På Brejning Efterskole kalder man det for »frustrationsrobusthedskompetence«. Underforstået at frustration er det, man føler i pressede situationer. Når livet slår knuder, eller når udlandsrejsen ikke, som alle havde glædet sig til, kunne gå til Irland, men trods fremskreden planlægning må ændres til Tjekkiet på grund af økonomi.

Berlingske trak eleverne Caroline Amalie Ployart Wetche, 15 år, og Emil Niss, 16 år, til side for at høre deres forklaring på, hvad det er med »robusthed«. Emil Niss siger, han har lært meget om sig selv og sin frustrationsrobusthedskompetence.

»Under et cykelløb sprang en kæde af,« fortæller Emil.

»Telefonerne virkede ikke, og folk stod bare og sparkede på deres cykler og var sure. Men vi var nødt til at komme videre. Der var det mig, der tog initiativ til at skubbe ham, hvis cykel var gået i stykker. Vi var nødt til at slå koldt vand i blodet. Alle har et kompetenceområde, og det er dér, de er robuste. Alle har egenskaber, som de kan byde ind med i en gruppe.«

Emil og Caroline går på Adventurelinjen, hvor de cykler, klatrer, løber og lærer om teambuilding. Det er fornuftige, motiverede og friluftsglade unge, der går her. Musiklokalet bliver sjældent brugt, og DM for efterskoler vinder Brejning som regel. Caroline har også opdaget nogle af sine evner som projektleder. Det gjorde hun blandt andet, da hun blev primus motor i at ændre reservationer og aftaler til deres udlandsrejse.

»Det nytter ikke noget at blive stående i samme spor, så bliver det bare dybere og dybere,« siger Caroline.

»Jeg er blevet bedre til have overblik og til ikke at gå i panik. Til at sige stop og til at bede andre om hjælp, så hele ansvaret ikke kommer til at ligge på mine skuldre.«

Man kan lære at passe på sig selv

Man behøver ikke at besøge en smukt beliggende efterskole, hvor sunde teenagere lærer at tage ansvar og være beredte for at opleve robusthedstræning anno 2016.

Center for Mental Robusthed på Højbro Plads i København tilbyder kurser og rådgivning i robusthed til private og virksomheder. Kvinden bag hedder Eva Hertz. Hun er psykolog, ph.d. og ekstern lektor i positiv psykologi ved Aarhus Universitet. Eva Hertzs filosofi er, at robust ikke bare er noget, man er. Man kan lære at håndtere modgang, stress og udfordringer og at passe på os selv. Det har hun og hendes tre medarbejdere blandt andet undervist Afghanistan-soldater og ansatte i DSB i.

På spørgsmålet om, hvad det er i tiden, der gør, at robusthed er blevet moderne, siger hun:

»Det er det psykisk belastende arbejdsmiljø på mange arbejdspladser. Der er kommet en forestilling om, at robusthed er en tryllestav, der kan modvirke, at f.eks. 35.000 danskere er sygemeldt af stress hver dag. Det er arbejdsgivernes våde drøm, at de kan screene nye medarbejdere, så de kun ansætter de mest robuste. Vi har mange henvendelser fra virksomheder og organisationer, der spørger, om ikke vi lige kan komme og gøre folk robuste. Der må vi sige, at robusthed ikke bare er et skjold, man kan sætte op, så medarbejderne kan klare hvad som helst. Nej, kig på jeres ledelsesstruktur og arbejdsgange, så vil vi også bidrage med input til, hvordan man mestrer det komplekse, moderne arbejdsliv.«

For ti år siden kom klienter til Eva Hertz og andre psykologer med skilsmisser, dødsfald og syge børn. I dag kommer ni ud af ti ifølge Eva Hertz med stress. Danmark er det OECD-land, der har flest stressramte, understreger hun.

»Mental robusthed er blandt andet at passe på sig selv, at klare livets storme og komme videre i stedet for at gå ind i en nedadgående spiral, hvor det bliver til depression og marginalisering på arbejdsmarkedet.«

Mange lider af den vildfarelse, at robusthed er det samme som at have hård hud på sjælen, bide tænderne sammen og kører derudad, mener Eva Hertz.

»Det er ikke et skjold. Det er mere en slags airbag, der folder sig ud, når bilens dæk rammer vejkanten. Men man opdager det først, når man kommer ud for noget. Du kan ikke som udgangspunkt vide, hvor robust du er, men de fleste af os har prøvet lidt af hvert. Så det er helt forståeligt, at virksomheder annoncerer efter robuste medarbejdere. For det er de fleste af os.«

Curlingbørn har ikke noget at stå imod med

Alligevel er begrebet robust ved at blive udvandet, siger Eva Hertz.

»Der er sket en forfladigelse af begrebet. Det er lige ved at blive for poppet. Men det kan man jo ikke styre.«

Hvad, man derimod kan styre, er, hvor robuste ens børn skal blive, når de bliver store, mener Eva Hertz. Curlingbørn er ikke robuste, fordi mor og far har flyttet hver eneste sten på deres vej, kørt dem til skole, når det regnede, og vænnet dem til, at livet aldrig er trist og besværligt.

»Når så den første kærestesorg kommer, og de ikke kommer ind på drømmeuddannelsen, så har de ikke noget at stå imod med. Så får de angst måske stress og skal i behandling.«

Den slags unge er sjældne på Brejning Efterskole, forstår man. Men forstander Ole Conrad Kondrup kender udmærket de ikke-robuste unge. Og årsagen:

»Det er ekstremt paradoksalt, at legepladser ikke må være farlige og skal være tilvirket af ingeniører og arkitekter. Så har det ingen konsekvens at falde. Hvis ikke du lærer dine børn at skærpe deres sanser, deres reflekser og muskelstyrke, så får du børn, der får allergi og smerter og skal til specialister. Men i virkeligheden er de bare slappe og dovne.«

Læge og robusthedsforsker på Aarhus Universitet Poul Lundgaard Bak er initiativtager til Robusthed.dk, der er en del af Forskningsprogrammet for Mental Børnesundhed finansieret af Trygfonden. Han mener, at forudsætningen for at være robust er, at man har passende udfordringer på alle livsområder.

»Det er det, der er kunsten. Den største gave, vi kan give vores børn og unge, er at understøtte glæden ved at øve sig. For hvis man har glæden ved at øve sig i noget, så er man også klar til at gå om bord i udfordringer og dermed lære at klare sig og opleve, at blive bedre til noget.«

Verden og livet er blevet mere komplekst. Derfor er robusthed blevet det nye ord for, hvordan vi håndterer udfordringer især når livet er svært, mener Poul Lundgaard Bak.

Og hvis man har på fornemmelsen, at »robusthed« lyder som ny vin på gamle flasker, så er det ikke helt forkert, erkender han.

»Det har heddet mestring, handlekompetence, coping, empowerment, selverkendelse, selvindsigt, kend dig selv. Det er noget gammelt noget, som hver ny generation må italesætte.«

Det gør man som bekendt på Brejning Efterskole. Caroline Amalie Ployart Wetche og Emil Niss fortæller, at deres efterskole selvfølgelig er helt med på beatet. De har endda haft et frustrationsrobusthedskompetenceløb.

»Uha, det lyder spændende,« siger Emil.

»Og mere catchy.«