Frankrig mod England. 2-1 til franskmændene ved halvleg hjemme på Stade de France tirsdag aften. Tre minutter inde i anden halvleg bliver den engelske spiller Dele Alli hægtet i det franske straffesparksfelt og falder. Er der straffe? Er der rødt kort til Raphael Varane, den franske forsvarsspiller?
Ikke engang dommeren, Davide Massa, ved det. Han tager et par skridt væk og fører hånden op til øresneglen. Svarene kommer fra videodommeren, Marco Guida, der sidder og genser episoden på video et sted på stadion. Rødt kort, straffespark og England bringer sig på 2-2.
Det er første gang nogensinde, at en videodommer har uddelt et rødt kort. Teknologien med videodommere er kommet til fodbolden, og den kommer til at ændre fodbolden. Med er det til det bedre?
Jakob Kehlet, der er professionel, international fodbolddommer mener, at det bliver en gave til sporten.
»Jeg tror på, at det er vejen frem. Vi dommere er bare interesserede i at få de rigtige kendelser. Videoteknologien kan hjælpe med det, ingen tvivl,« siger han.
Han husker selv særligt én episode, hvor han fejlagtigt gav et straffespark, der ændrede hele forløbet i kampen.
»Jeg dømmer Esbjerg mod Nordsjælland, og Nordsjælland er foran. Der kommer et skud ude fra en Esbjerg-spiller, og bolden rammer Maxsø (Andreas, red.) lige i smasken. Jeg ser det, som om han tager den med hånden. Jeg er slet ikke i tvivl, jeg er helt sikker. Så jeg dømte straffespark. Da jeg kommer derhen, rejser Maxsø sig op med en blodtud. Jeg var ikke i tvivl om, at det var kraftedme forkert dømt, og hold kæft hvor var det ærgerligt. Esbjerg vendte kampen og vandt 3-2,« siger Jakob Kehlet.
Han bemærker, at man heller ikke med videoteknologi kan eliminere alle fejl i fodbold, »men det er en del af charmen,« siger han.
Stadigt kun på teststadiet
Videoassisterende dommerne, eller VAR som de hedder i fagsprog, er stadig på prøvestadiet i professionel fodbold. Det er endnu usikkert, hvem der bestemmer, om en episode skal ses igennem.Der er test i gang, hvor det er dommeren, der bestemmer. Andre steder er det trænerne, der kan anfægte en kendelse og bede om at få den set igennem, som man kender det fra amerikansk fodbold, NFL. Den italienske Serie B, den hollandske anden division og internationale venskabskampe er nogle af de steder, hvor teknologien nu bliver testet.
Den engelske Premier League har til hensigt at have videodommere på plads i sæsonen 2018-19 sæsonen, efter at systemet efter planen er blevet brugt til VM-finalen i Rusland næste sommer.
Men på baggrund af kampen mellem England og Frankrig har ledelsen for den tyske Bundesliga, som havde til hensigt at indføre videodommere fra næste sæson, overvejelser om at udskyde teknologien. Der er nemlig uenighed om, hvorvidt dommeren på banen handlede korrekt, da han undlod at træffe sin beslutning, førend videodommeren havde givet ham meldingen. Det er som udgangspunktet meningen med videodommerne, at de skal kunne omstøde en dom, ikke træffe den.
Artiklen fortsætter efter billedet.
De internationale fodboldmyndigheder, IFAB, skriver i deres protokol om videodommere, at det skal altid være dommeren på banen, der træffer afgørelsen.
»Det er ikke tilladt for dommeren ikke at træffe en beslutning og afvente videodommerens kendelse,« skriver de.
IFAB har defineret fire typer domme, Der kan ses igennem af videodommeren: Selve målene, og om der er sker overtrædelser af reglerne under opbygningen til dem, straffesparksafgørelser, direkte røde kort samt forkert identitet ved tildeling af et rødt eller gult kort.
Ifølge fodboldkommentator Preben Elkjær er det »virkelig vigtigt at undersøge ordentligt, hvor og hvor meget« videodommeren skal bruges.
»Det kan komme til at lave fodbolden om,« siger han:
»En af de ting, der gør fodbold interessant, det er jo diskussionen før og efter. Men jo, det er irriterende at se mål blive anerkendt, der ikke skulle være anerkendt,« siger han og henviser til bl.a. Cristiano Ronaldos to »tydelige« offside-mål i Real Madrids kamp mod Bayern München i Champions League i april:
»Men hvor stopper man? Hvad med spilleren der bevidst stiller sig på modstanderens tæer på hjørnespark? Det må man godt? Men med offside er det noget andet? Spillere laver fejl, dommere laver fejl, og i løbet af sæson plejer det at være sådan, at fejlene udligner sig. Man får nogle straffespark, man ikke skulle have, og man bliver snydt for nogle.«
Hvordan ville du have haft det med videodommere som spiller, det må være noget, en angriber er glad for?
»Altså, det er ikke sikkert. Det kan jo være, at der ikke ville være blevet dømt straffespark i nogle situationer, hvor man ellers fik det,« griner manden, der bl.a. spillede 69 landskampe og i 1985 var en af hovedkræfterne bag Veronas overraskende italienske mesterskab i 1985:
»Når jeg tænker tilbage, var jeg virkelig irriteret, når dommeren for alvor tog fejl. Men efter en dag eller to accepterede man det. Så var der en kamp mere, og så var det glemt.«
Artiklen fortsætter efter billedet.
Kun til kampafgørende situationer
Der er utallige eksempler på, at fejlkendelser har ændret forløbet af en fodboldkamp. Det mest kendte, da højere magter ifølge argentinske Diego Maradona intervenerede og gjorde, at han løftede hånden og daskede bolden i nettet mod England under VM i 1986.
Overordnet skal ifølge være »kampafgørende situationer«, for at videodommere kan komme på banen.
Men hvornår er noget kampafgørende? Spørger Spillerforeningens formand, Jeppe Curth, der spiller for Viborg FF.
»Hvis et indkast er fejlkendt, og det leder til et mål, så er det jo kampafgørende,« siger han:
»Jeg har ikke løsningen til, hvor skellet skal være, men Spillerforeningen møder gerne op til debat og diskuterer det spørgsmål med de forskellige interessenter.«
Han hilser overordnet set tiltaget velkommen, hvis det ikke bliver på bekostningen af dynamikken i spillet.
»Hvis det er muligt at fjerne de store fejlkendelser, vil det være fantastisk. Men det må ikke gøre fodbold kedeligt, fordi der kommer rigtigt mange spilstop. Hvis man kan indarbejde videoteknologien på en måde, så der ikke kommer de her spilstop, så vil det være positivt. Men det må ikke gå ud den måde, sporten er bygget på, med tempo og dynamik.«
Tidligere landstræner Morten Olsen mener, at videodommeren kan bidrage til en mere retfærdig sport.
»Førhen blev der sagt, at noget af charmen ved fodbold var, at det blevet lavet fejl. Men i der er flere kampe, de fylder mere, der er flere penge, og de er eksponeret for folk hjemme i stuerne, der i millionvis kan sidde og se gentagelser af dommernes fejl,« siger han:
»Det er ikke længere en charme ved fodbold, vil de fleste af os sige. Lad os derfor se på, hvornår teknologien er til fodboldens bedste, og lad os tage den til os, når den er her.«
Men kan det ikke blive noget langtrukket, hvis der hele tiden skal konsulteres med en videodommer?
»Det tager måske et par sekunder mere hver gang. Det kan vi godt leve med, hvis vi får det rigtige svar. Med de rigtige billeder er der ikke så meget at tage fejl af. Det er mere frustrerende for alle med forkerte kendelser,« mener Morten Olsen.
Manden i spidsen for det danske landshold fra 2000-2014 understreger, at der trods videodommere »stadig vil være plads til tilfældigheder«.