Nu ser det værste ud til at være overstået: Her er den vigtigste lære fra frontpersonalets coronakamp

De har stået forrest i kampen mod coronasmitte og har ifølge egne udsagn »aldrig oplevet noget lignende«. Her er, hvad de tager med sig efter mere end et års arbejde i sundhedsvæsenet under den altomspændende pandemi.

Lars Østergaard, ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital: »Vi kender ikke den næste sygdom, men vi ved, at den kommer.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

I det seneste års kamp mod corona har Lars Østergaard ifølge egne ord givet sig »100 procent og lidt til«.

Overlægen på infektionsmedicinsk afdeling har haft ansvaret for coronaafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Og han havde aldrig i sin vildeste fantasi tænkt, at det ville komme så vidt med en virus – på trods af at han har beskæftiget sig med epidemier i 35 år.

»Hele beredskabssystemet har været aktiveret, og alle er budt ind med deres viden og har bidraget. Det, vi har oplevet, gik ud over min vildeste fantasi,« siger Lars Østergaard.

»Det, vi har oplevet, gik ud over min vildeste fantasi.« Ledende overlæge Lars Østergaard har under pandemien haft ansvaret for coronaafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Han mærkede, hvordan hvert minut fik afgørende betydning på de pressede hospitalsgange. For ham er det derfor alfa og omega, at man i fremtiden er godt rustet og har en plan, når en fremtidig pandemi kommer.

»Det lykkedes rimeligt hurtigt at sætte noget op, men ingen var helt ordentligt forberedt. Vi kender ikke den næste sygdom, men vi ved, at den kommer. Derfor bør der laves en generisk plan, som kan sætte de organisatoriske rammer fast og kan beskrive, hvad man gør, når næste smitsomme sygdom rammer.«

»Det værste scenario vil være, at man ikke bruger vores erfaringer, så at vi skal starte helt forfra næste gang.« Speciallæge Lene Russell fra Rigshospitalet har været med til at stå for at forberede lægers og sygeplejerskers coronakurser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Håb om fokuseret pandemiplan

Lene Russell var med til at åbne for Rigshospitalets coronaafdeling og kan nikke genkendende til behovet for en sådan plan.

Hun oplevede som speciallæge på Rigshospitalet, hvordan læger og sygeplejersker blev taget på sengen, da de i begyndelsen af 2020 skulle stå klar til at håndtere en pandemi. Også anden bølge af covid-19 viste med al tydelighed, at uddannet personale, særligt sygeplejersker stadig manglede.

Lene Russell stod for at etablere et uddannelsesprogram til læger og sygeplejersker på Rigshospitalet og læste i den forbindelse mere end tusinde svar fra kinesiske læger i Wuhan i Kina, og gennemgik systematisk litteraturen om uddannelse i forbindelse med virale epidemier verden over.

Her blev det tydeligt for hende, hvad der er behov for i fremtiden:

»Hver gang, en ny epidemi rammer, starter man forfra med uddannelsesindsatsen. Jeg håber, at hospitalsledelserne vil arbejde på en fokuseret pandemiplan, hvor uddannelse og rekruttering af personale indgår. Det værste scenario vil være, at man ikke bruger vores erfaringer, så at vi skal starte helt forfra næste gang,« siger Lene Russell.

Lene Russell, speciallæge, på Rigshospitalet: »Uddannelse og træning for kriser skal foregå i »fredstid«, så at vi er godt forberedt på det næste udbrud.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Bedre netværk gavner patienter

Afdelingssygeplejerske Eva Geyer fra Bispebjerg Hospital i København blev gang på gang frustreret over ikke at kunne gøre mere for patienterne, da personalet var uerfarne med den nye type patienter, som kom ind på lungemedicinsk afdeling.

»Jeg har aldrig oplevet noget lignende, som det, vi har set det sidste år. At vi får en sygdom, vi ikke kender, og hvor vi var så magtesløse over for at behandle patienterne. Det var jo helt vildt,« siger Eva Geyer.

Den store omvæltning på hospitalet gjorde også, at samarbejdet mellem de forskellige afdelinger blev tættere. Pludselig var det de ansatte – og ikke patienterne – der bevægede sig rundt mellem afdelingerne, og ny viden blev hurtigere delt med alle hospitalets ansatte.

»Vi har lært hinanden bedre at kende og generelt fået et bedre netværk. Det lyder måske åndssvagt, men man ved bedre, hvem man kan ringe til fra andre afdelinger, og det gør, at vi har bedre tilgang til at give patienten den rette hjælp. Tæt samarbejde vil altid komme patienten til gode,« konstaterer Eva Geyer.