Nu presses hospitaler for alvor: Flere syge får aflyst deres behandlinger

Sygehuse må flytte rundt på ressourcerne for at kunne tage sig af blandt andet et stigende antal coronapatienter. Forpinte patienter protesterer, fordi de havner på stadigt længere ventelister. Det er »dybt alarmerende«, lyder det fra patientorganisationer.

 
Tag imod tredje stik. Klip: Ritzau/Scanpix. Redigering: Emma M. Christensen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Manglen på sygeplejersker og et stigende antal indlagte med corona og andre medicinske sygdomme begynder nu for alvor at presse landets hospitaler, der må aflyse et voksende antal planlagte behandlinger for i stedet at kunne bruge ressourcerne på at tage sig af akut syge patienter.

Det er meldingen fra landets to største regioner, hvor flere og flere syge nu havner på stadigt længere ventelister.

Det udløser kritik fra patientorganisationer, der får mange henvendelser fra forpinte patienter.

»Det går især ud over de mest sårbare patienter og patienter med komplicerede operationer, som ikke kan klares på et privathospital. Selvom man er meget dårlig og smerteforpint, må man alligevel indstille sig på mange måneders ventetid uden sikkerhed for, hvornår operationen faktisk bliver. Det er dybt alarmerende,« siger direktør i Gigtforeningen Mette Bryde Lind.

Ifølge de seneste tal er smittetallet nået over 4.000 om dagen, og antallet af coronarelaterede indlæggelser er vokset til 378.

Den seneste opgørelse om aflyst aktivitet fra Region Hovedstaden viser, at der med udgangen af oktober manglede at blive afviklet 16.072 kirurgiske indgreb, og dermed er ventelisten vokset med syv procent siden september.

Ifølge regionen afspejler udvikling, at der på nogle områder har været muligt at afvikle ekstra aktivitet ved at sende patienter på privathospitaler, men »samlet set har den kirurgiske kapacitet været nedsat og er det fortsat«.

Når det gælder ambulante besøg, hvor kronisk syge med for eksempel kol, sklerose, diabetes og demens skal følges og have justeret deres behandling, er ventelisten faldet fra 18.480 til 16.808 i Region Hovedstaden.

Men her kan tallene også komme til at gå i den forkerte retning.

På Amager-Hvidovre Hospital er man her og nu ved at se på, hvad der kan lukkes og udsættes af aktiviteter – for eksempel kontroller – i de medicinske ambulatorier for at frigøre personale til et stigende antal patienter med corona og andre akutte medicinske lidelser.

»Der er et konstant højt pres, og vi forbereder os på en hård vinter,« siger vicedirektør Jakob Hendel.

Hospitalet valgte i sidste uge at aflyse ortopædkirurgiske operationer af børn i de kommende tre-fire måneder, fordi der mangler sygeplejersker til at passe dem.

Det samme kan komme på tale for andre typer af planlagte operationer, men i modsætning til tidligere eksisterer der ikke længere beredskabsaftaler med medarbejderne om, at de for eksempel kan overflyttes fra kirurgiske til medicinske afdelinger.

»Det greb er ikke så enkelt som tidligere. Men det kan godt blive nødvendigt også at udskyde flere operationer på andre områder. Hvis vi oplever en vedvarende personaleflugt, kan vi godt komme i den situation,« siger Jakob Hendel.

Selvom smittetallene, antallet af indlæggelser, også på intensiv, samt nyindlæggelser i øjeblikket ligger noget over niveauet i samme periode sidste efterår, er forhåbningen stadig, at hospitalerne vil kunne undgå at få lige så mange indlagte patienter, som da det toppede omkring årsskiftet 2020/21.

»Samfundet er mere åbent end sidste efterår, men denne gang har vi vaccinerne. Men det ville nok også være en god idé at sætte turbo på at give folk det tredje vaccinestik,« siger Jakob Hendel.

På et andet af de store hovedstadshospitaler, Herlev-Gentofte, mangler der også sygeplejersker i betydeligt omfang på det medicinske områder, særligt på infektionsmedicinsk afsnit, der i øjeblikket er lukket ned til blot ti senge, oplyser ledende overlæge Lotte Usinger.

En stor stigning i antallet af covid-19-patienter og pres på sygehusene får også konsekvenser andre steder i landet.

Region Sjælland har fredag oplyst, at man går i »beredskab«, hvilket kan føre til, at behandlinger og operationer vil blive udskudt.

I Region Midtjylland opererer man med forskellige scenarier, hvor antallet af udskudte operationer kan vokse fra aktuelt omkring 14.000 til over 18.000 ved årsskiftet.

På regionens største hospital, Aarhus Universitetshospital, forventer man, at det samlede antal ventende på ambulante besøg og operationer kan være oppe på godt 19.000 ved udgangen af året.

Fra Gigtforeningen lyder der krav om »politisk handling«.

»Nu er det politikerne, der må yde en ekstra indsats for at få hænder og aktivitet tilbage på sygehusene,« siger Mette Bryde Lind.

De stigende ventelister kommer således også i forlængelse af sygeplejerskekonflikten, der endte med et regeringsindgreb, og som har skabt enorm vrede sygeplejerskerne, der i store tal afviser at tage ekstra arbejde og også søger job uden for faget.

Børn driver smitte

Både i Region Hovedstaden og Region Midtjylland har politikere taget skridt til at løfte lønnen til medarbejdere i sundhedsvæsenet med engangsvederlag og fastholdelsestillæg.

Den nye formand for Danske Regioner, Anders Kühnau, sagde onsdag til Berlingske, at han som noget af det første vil kræve flere penge til regionerne fra regeringen for at sikre, at man kan yde medarbejderne en »rimelig honorering« for at yde en ekstra indsats i de kommende vintermåneder.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til det stigende antal udskudte behandlinger og kravet om flere penge til medarbejderne.

På et pressemøde fredag åbnede ministeren og sundhedsmyndighederne for at indføre coronapas på statslige arbejdspladser og øget brug af test i skolerne, hvor også flere skolelukninger kan komme på tale.

Det er sundhedsmyndighedernes vurdering, at smitten i øjeblikket i høj grad spredes via børn i skolerne.