Nu også dræbersnegle til havs

I Limfjorden har en rovsnegl fra varmere havstrøg slået sig ned. Den æder sig igennem skallen på østers, men giver næppe problemer for opdrætterne.

Rovsneglen Ocinebra Erinacea har, ligesom den den iberiske skovsnegl her, hidtil kun levet sydpå. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Den forhadte dræbersnegl i haverne til lands har nu fået sig en slags fætter herhjemme til havs. I Limfjorden både lever og yngler nu rovsneglen Ocinebra Erinacea, der ligesom den iberiske skovsnegl hidtil kun har været udbredt under varmere temperaturer sydpå.

Det konstaterer havbiologerne fra Danmarks Fiskeriundersøgelser efter årets farvandstogt. Den fem til syv centimeter store rovsnegl rasper sig gennem kalkholdige skaller til kødet i østers og muslinger. Men den bliver næppe til stor fare for bestandene i Limfjorden af østers og blåmuslinger, eller for økonomien for de fiskere, som opdrætter de eftertragtede skaldyr, siger seniorforsker Erik Hoffmann til Ritzau.

/ritzau/