Nu må margarine ikke længere hedde margarine

Margarine må ikke længere hedde margarine, og vi køber stadig mindre af det. En kort overgang var det ligefrem sundt, men oprindelig var det fattigmandskost, og i dag er det ildeset, fordi det er unaturligt.

Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Når man køber margarine, må man ikke stå og grine ...

Men nede i Fru Hansens kælder er der faktisk heller ikke længere ret meget at grine ad. Margarineforbruget i Danmark er faldet drastisk siden dengang, vi var Europas mest margarinespisende nation. Og margarine må slet ikke hedde margarine længere. Hvis versefødderne i børnerimet skulle følge EUs forordning Nr. 1234/2007, måtte vi finde et rim på smørbart fedtstof X procent.

»For at hedde margarine skal produktet have et vist indhold af fedt, og det har de traditionelle margarinetyper ikke,« siger Peter B. Olsen, som er seniorrådgiver ved Dragsbæk A/S, der er den store tilbageværende margarineproducent i Danmark, hvor små margarinefabrikker engang var spredt i det ganske land.

Margarine blev lanceret i Danmark i 1883, og i begyndelsen af det tyvende århundrede var danskerne Europas og måske verdens mest margarinespisende nation.

»Margarinen var lidt af et mirakel, og det ændrede fuldstændigt vores fedtforbrug. Margarinen blev anbefalet af læger og ernæringseksperter, fordi den var energitæt og billig. Problemet dengang var underernæring, og det skulle løses med kalorier, som også de fattigste havde råd til,« siger Tenna Jensen, postdoc. ved SAXO-instituttet, der forsker i danskernes fødevareforbrug igennem de seneste 100 år.

Jens Sigsgaards børnerim om Fru Hansens Kælder er skrevet i 1943, da danskernes margarineforbrug faktisk var rekordlavt, fordi råstofferne ikke kunne importeres på grund af krigen. Forbruget steg dog hurtigt igen, men allerede i 1950erne begynder vi at tale om »tomme kalorier«, og i hvert fald eksperterne bliver opmærksomme på transfedtsyrer og usunde fedtstoffer.

Margarinen ud af byen

Siden 1960erne har margarineforbruget været jævnt faldende, selv om plantemargarine til brødet og især den fedtreducerede minarine havde en storhedstid i 1970erne, hvor problemet ikke længere var underernæring. Nu skulle maden gøre os både slanke og sunde.

»Plantemargarinen havde jo ligefrem et sundhedsprædikat, og FDB ejede sine egne margarinefabrikker. Der bliver stadig brugt margarine i de ældre aldersgrupper, men ikke så meget af de yngre. Og det er ikke et storbyfænomen at spise margarine,« siger Lars Aarup, analysechef i Coop og ansvarlig for Mad-O-Meter-undersøgelsen, der har en million måltider i databasen, samlet over fem år.

Ifølge Mad-O-Meter spiser danskere over 55 år tre gange så meget margarine som dem under 35 år, og det laveste margarineforbrug er i hovedstadsområdet og Østjylland.

Sig navnet ... smørbart fedtstof

EUs forordning Nr. 1234/2007 om fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter kaldes også det kun lidt mere mundrette »fusionsmarkedsordningen«. Der var et frygteligt rod i medlemslandene, hvor snart sagt alt fedt kunne kaldes margarine. Nu er der blevet skabt orden – men ikke enkelhed.

Når man køber margarine lovligt i EU, skal der være mindst 80 procent og højst 90 procent fedtstof i produktet. De klassiske faste margariner i halvkilospakker har for lidt fedt, og de flydende margariner sorteres fra, fordi margarine er smørbart ved stuetemperatur.

Den blødere plantemargarine i bægre til at smøre på brødet må dog stadig kaldes Margarine 60 eller Margarine 40 (efter fedtprocenten). Resten kaldes smørbart fedtstof X% eller smørbart fedtprodukt X%. Det er svært at på plads til på en pakke margarine.Så når man køber margarine i dag, står der på de fleste af dem bare »Bage« eller »Stege«. Man må selv forestille sig fortsættelsen med et stumt og ulovligt »margarine«. Det er næsten som den gamle »Sig Navnet ...«- reklame, hvor den truttende husmodermund blot behøvede mime et O og et A, for at man kunne høre navnet OMA.

EU-forordningen kræver ikke, at margarine er lavet på vegetabilske fedtstoffer, men det er 100 år siden, at man brugte hvaltran og oksetalg. De animalske fedtstoffer blev simpelthen for dyre. Og godt smagte de heller ikke, men det gjaldt også de plantebaserede margariner. På grund af smagen var og blev margarine en fattigmandskost. Også i dag spiser folk med lange uddannelser og høje indkomster halvt så meget margarine som andre danskere.

Alle har råd til kalorier

Samlet set er forbruget af margarine for alle befolkningsgrupper mere end halveret på 20 år, viser den løbende Forbrugerundersøgelse fra Danmarks Statistik, og margarinen er for længst blevet overhalet af olivenolier og de andre flydende planteolier.

Margarinen kommer næppe til at gøre comeback, selv om den kalder sig noget andet. I dag har folk råd til at købe alle de kalorier, de har brug for. Og flere til. Så kravene til mad er nogle andre.

»Netop fordi margarinen er et industriprodukt, kan det formes om efter forbrugernes ønsker, og derfor har margarine fyldt så meget i ernæringsdebatterne. Men det er også en væsentligt grund til, at margarinen er i tilbagegang. Siden 1990erne har vi haft en autenticitets-diskussion om maden, og dér kan margarinen bare ikke være med. Et rent industriprodukt kan i sagens natur aldrig blive autentisk,« siger forsker Tenna Jensen.