Nu må du spise rå æg

Fødevarestyrelsen mener, at salmonellarisikoen i rå æg er så lille, at der ikke længere er grund til at frygte for sit helbred, når man spiser utilberedte æg.

Risikoen for at få salmonella fra danske æg, man køber i butikkerne, er nu så lille, at Fødevarestyrelsen ikke længere mener, at der er grundlag for at fraråde danskerne at indtage rå æg, der ikke er pasteuriseret. Fold sammen
Læs mere
Foto: JENS NØRGAARD LARSEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Har du hang til hjemmelavet is, røgede sild eller blødkogte æg, er der godt nyt. Fødevarestyrelsen har nemlig på baggrund af en risikovurdering fra Danmarks Tekniske Universitets Fødevareinstitut vurderet, at det nu er trygt at spise helt almindelige danske æg i rå tilstand uden at skulle frygte for salmonella.

Vurderingen viser nemlig, at risikoen for at få Salmonella i dag er så lille, at Fødevarestyrelsen ikke længere fraråder danskerne at bruge de rå æg. Dog skriver Fødevarestyrelsen, at »æg er et biologisk materiale, så der er aldrig 100 procent garanti for, at der ikke er salmonella udenpå eller indeni ægget«.

Derfor lyder råddet fra Styrelsen også, at hvis man skal være på den sikre side, er det en god ide at bruge pasteuriserede æg særligt til børn, ældre og syge.Hos fødevarevirksomheder skal æg stadig være tilberedt ved mindst 75 grader eller pasteuriserede, før de bliver serveret.

Ifølge Fødevarestyrelsen er den nye lettelse af anbefalingerne et tegn på, at de senere års fokus på at fjerne salmonellaen fra den danske æggeproduktion har givet pote.

Allerede sidste år modtog Danmark særstatus i EU for salmonellaniveauet i konsumæg, og det betyder, at Danmark kan stille krav til, at de æg, der kommer ind over landets grænser, ligeledes er salmonellafrie.