Nu løftes sløret for Københavnerkanonen: Og vinderne er...

Man kan forbinde København med mange ting, men i fremtiden vil særligt ti ting stå skrevet i Københavns etymologi, da den netop offentliggjorte Københavnerkanon viser afstemningens resultater. Er dit bud på listen?

Resultatet er kommet. Her er de ti ting, som definerer København. Tjek listen for at se, om dit bud er med. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Hvad er det mest københavnske ved København? Et spørgsmål, som naturligvis ikke må stå hen i det uvisse. Og det behøver det, kære læser, ej heller længere. For stemmerne er nu talt op, og den storstilede Københavnerkanon er klar til at løfte sløret for, hvilke ting, der som følge af en demokratisk afgørelse, udgør de bærende søjler i det, der gør København til København.

2017 markerer året, hvor Danmarks hovedstad fylder 850, og det har ansporet til at kigge indad, og se på, hvad der gør byen til dét, den er. Afstemningen har således resulteret i ti ting, som fremover skal eksemplificere København (de ti ting kommer længere nede).

Bag selvvurderingen og københavnerfejringen står festivalen Golden Days, der er en non-profit kulturorganisation, som siden 1994 har været kurator for den årlige festival.

Afstemningen af de nominerede er sket med bemyndigelse af en jury bestående af tidligere overborgmester i København og forfatter til bogen »Fyn med omliggende øer«, Ritt Bjerregaard, som forkvinde for de øvrige medlemmer, der tæller bl.a. arkitekt Dan Stubbergaard, præst Sørine Gotfredsen, skuespiller Fadime Turan og direktør for Distortion Thomas Fleurquin.

Uden videre tøven er her vinderne af Københavnerkanonen anno 2017.

Direktør for Golden Days Svante Lindeburg er glad for resultaterne af afstemningen. Som det fremgår af listen, er bl.a. radiokarakteren Kirsten Birgit Shcøtz Kretz Hørsholm, broerne og forårsmorgener på cykel gennem byen ting, som i særdeleshed er københavnske.

»Jeg har det godt med udfaldet, men jeg er også overrasket. Der er nogle bud, som jeg ikke havde troet ville gå videre. Jeg var overrasket over Harry’s Place, Stop Jyden og faktisk også Kirsten Birgit – nogle af de her ting, der stritter lidt og har rigtig meget personlighed og lokalpatriotisme,« siger han.

Skønt han respekterer den demokratiske beslutning, indrømmer Svante Lindeburg, at der var andre ting, han hellere så figurere på listen. Her nævner han en af de nominerede »Cykelflirten« (en mere eller mindre gensidig tiltrækning af en anden person, der kan finde sted, mens begge parter cykler på en cykelsti).

Ifølge Svante Lindeburg er mange af vinderne i Københavnerkanonen eksempler på tidstypiske fænomener i København, som giver et nu-billede af den københavnske beskaffenhed. Dog frygter han ikke at vinderne går hen og bliver »daggamle«.

»Det gør ikke noget, synes jeg. Jeg tror faktisk, at de bliver daggamle, og det er okay, for de maler et billede af, hvor vi som borgere er henne lige nu,« siger han.

Københavnerkanonen er inspireret af Danmarkskanonen, som var en afstemning fra 2016, hvor ti værdier skulle findes til at repræsentere hele landet.

Men hvad er egentlig årsagen til, at vi skal have en Københavnerkanon?

Svante Lindeburg nævner det, ifølge ham, omfangsrige problem »Københavner-bashing«, der beskriver den maskepi, København til tider kan blive udsat for.

»At København fylder 850 år er en god anledning til at stoppe op og se på, hvad København gør godt. Men når man følger den offentlige debat, så synes jeg, at København ofte bliver udsat for kritik, og derfor er det også en anledning til at huske på, at København er hovedstaden for hele Danmark, og derfor også skal samle hele nationen,« siger han.

Snakker vi om kritik udenlands fra, eller snakker vi om, når jyder er flabede?

»Jamen det er i det hele taget. Det er blevet en ting lidt en passant at kritisere København.«

Kunne der ikke være Københavner-bashere, der sagde, at det må københavnerne selv om?

»Jo, men det har været et forsøg på at tage temperaturen på, hvor København er henne lige nu. Den måde vi har valgt at gøre det på er, at spørge københavnerne selv,« siger han.

Hele feltet af Københavnerkanonen vil blive doneret til Københavns Museum, som ifølge Svante Lindeburg kan betragtes som et antropologisk studium.