Nu kommer »Mogensen-effekten«

Alt klappede, da Andreas Mogensen og co. landede i Kasakhstans ødemark med et brag. Eksperter er fulde af beundring for rumpioneren, og selv Dronningen er ramt af »Mogensen-effekten«.

Efter nattens hårde landing i den kasakhstanske ødemark blev den danske astronaut Andreas Mogensen modtaget af sin kone og datter i Köln på det europæiske rumagenturs astronauttræningscenter. Foto: Simon Skipper Fold sammen
Læs mere

Der gik 25 minutter, før Andreas Mogensen natten til lørdag som den sidste kom ud af den afsvedne Sojuz-rumkapsel i Kasakhstans ødemark.

Til gengæld kunne han i modsætning til sine to medkosmonauter, russeren Gennadij Padalka og kasakhen Aidyn Aimbetov, stort set selv kravle ud af den snævre kapsel på egen hånd.

 

Hvorefter han med store smil, løftet tommelfinger og sved på panden blev båret hen til en stol på marken, hvor han blev udstyret med et varmt tæppe og et friskt æble.

Let forkommen og træt så han ud efter anstrengelserne på Den Internationale Rumstation, ISS, med en nervepirrende og glødende rystetur ned gennem Jordens atmosfære som dramatisk afslutning.

Men bestemt ikke mindre medtaget end de to andre.

I en kommentar betegner det amerikanske rumagentur NASA både Sojuz-afkoblingen fra ISS, nedstigningen og selve landingen som »perfekt«. Det samme tillægsord hæfter danske rumfartseksperter på den 38-årige danske rumpioners præstation i løbet af sine præcist ti dage i rummet, herunder otte på selve rumstationen.

Hver dag under Mogensens ophold på ISS har direktøren for Danish Aerospace Company i Odense, Thomas A. E. Andersen, fulgt med i den danske astronauts eksperimenter oppe i vægtløsheden på det europæiske laboratoriemodul Columbus via direkte videoforbindelse.

»Vi har simpelthen kunnet stille uret efter ham, for præcist på det aftalte tidspunkt svævede han hver dag ind i modulet for at udføre de aftalte opgaver. Hvorefter han i samtlige tilfælde gjorde en imponerende god indsats,« fortæller direktøren.

Ifølge Thomas A. E. Andersen har Mogensen forbløffende hurtigt tilpasset sig til vægtløsheden og arbejdet med stor koncentration og dygtighed deroppe:

»Gennem tiderne har vi samarbejdet med 60-70 forskellige astronauter i rummet, og jeg må sige, at Mogensen ligger helt i top i feltet. Og det siger jeg ikke bare, fordi vi begge er danskere.«

Direktøren har også hæftet sig ved, at Mogensen både på rumstationen og efter landingen virkede langt mere fokuseret og overskudsagtig end den ligeledes rumdebuterende kasakhiske kosmonaut Aimbetov.

Danish Aerospace Company er bl.a. eksperter i motionscykler til astronauter og har gennem tiderne leveret op mod 3,5 ton udstyr til både amerikanske rumfærger, ISS og til den hedengangne russiske rumstation Mir.

Skår i rumglæden

Også i Danmarks beskedne svar på NASA og det europæiske rumagentur ESA, DTU Space, er der stor begejstring.

»Alt er klappet, som det skulle, og hele vejen igennem med et smil på Mogensens læber,« siger direktør for DTU Space Kristian Pedersen.

Institutchefen hæfter sig bl.a. ved, at Andreas Mogensen helt på egen hånd optog video fra rumstationens store udsigtskuppel af voldsomme tordenceller over Indien. Hans opgave var egentlig kun at tage billeder fra et andet og mindre vindue på ISS i forbindelse med et dansk atmosfæreforskningsprojekt, der bl.a. skal analysere enorme lyn, som springer 80-90 kilometer op gennem atmosfæren fra toppen af tordenskyer.

»På videofilmen lykkedes det ham at indfange et helt nyt fænomen – store pulser af såkaldte blue jets, der gentagne gange springer højt op gennem atmosfæren. Så DTU-forskere er allerede i gang med at nærstudere hans optagelser med henblik på en forskningsartikel,« fortæller Kristian Pedersen.

DTU-chefen glæder sig også over »Mogensen-effekten«, der ventes at højne unge danskeres interesse for rummet og naturvidenskab. Men han bringer også lidt skår i rumglæden:

»Med den første dansker i rummet bør det være indlysende, at Danmark er en rumfartsnation. I den situation vil det være absurd og stride mod al logik, hvis regeringen begynder at skære i Danmarks i forvejen ret beskedne bidrag til ESA. Men hvis vi omvendt fra dansk side yder en god støtte til ESA og bliver bedre til at organisere os på rumfartsområdet, bør der også være en god chance for, at Andreas Mogensen får endnu én eller to missioner i rummet.«

Berlingske har også talt kort med Andreas Mogensens lillebror, vildtbiolog Niels Mogensen, der siger, at han »er meget lettet«, og at »det er supergodt gået af min bror.«

Møder familien i Köln

Efter nattens hårde landing og et hurtigt lægetjek blev den danske rumpioner fløjet med Padalka og Aimbetov til Kasakhstans hovedstad, Astana, hvor der var en kort officiel ceremoni med deltagelse af landets præsident, Nursultan Nazarbayev.

Derefter blev han fløjet med et ESA-fly til sin hjemby Köln i Tyskland, hvor hans hustru og lille datter spændt ventede på at modtage ham først på eftermiddagen dansk tid.

ESA astronaut Andreas Mogensen bliver modtaget i Köln kort efter han er kommet tilbage fra den internationale rumstation ISS. Andreas' kone Cecilie og datteren Emily på to år venter spændt. Lørdag d. 12. september Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper.

Også Dronningen er ramt af »Mogensen-effekten«, for samtidig sendte Hendes Majestæt en officiel lykønskning til astronauten med besked om, at hun meget gerne modtager ham på Amalienborg så snart som muligt.

Muligheden kan opstå allerede på onsdag i den kommende uge, hvor forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) omkring kl. 15 vil byde Mogensen velkommen på Rådhuspladsen i København foran Industriens Hus.

Ifølge Berlingskes oplysninger arbejdes der i den forbindelse på at give offentligheden mulighed for at hylde den første dansker i rummet.