Nu kommer det designede menneske

Genetikken er over os. Forskere er begyndt at kunne genmanipulere celler, så vi kan undgå sygdomme og få bedre egenskaber. Men hvor går bioteknologien hen nu? En førende professor giver her sine bud.

Professor i human genetik Lars Bolund håber, at bioteknologien kan være med til at nedbringe mængden af sygdomme, som vi typisk rammes af oppe i årene, som f.eks. sukkersyge og hjerte-kar-sygdomme. »Det hele skal bryde sammen på én gang, uden at man går og skranter i måske 40 år,« siger han om den optimale måde at dø på. Fold sammen
Læs mere

Selv om Lars Bolund har siddet på første række til international gen- og sundhedsforskning i 50 år, kan han ikke lade være med at undre sig over den fuldstændig forrygende udvikling, han har været vidne til.

Da den i dag 70-årige dansk-svensker indledte sin karriere på Karolinska Institutet i Stockholm, fremlagde de britiske forskere James Watson og Francis Crick ganske sensationelt en beskrivelse af DNA-molekylets struktur.

Men end ikke i sin vildeste fantasi havde han dengang forestillet sig, at man allerede i 2003 havde kortlagt hele det menneskelige genom, vores arvemasse, med dens over tre mia. basepar. Eller at man få år senere skulle blive i stand til at tilbyde enhver, der vil betale for det, en sekventering eller kortlægning af deres egen helt personlige arvemasse – med oplysninger om mulige defekter og lignende i generne.

Lars Bolund, der er professor i human genetik ved Aarhus Universitet, har imidlertid selv været med til at drive udviklingen frem mod det næsten utænkelige. I 1999 var han med til at grundlægge Beijing Genomics Institute, der med sine 5.000 ansatte i dag er verdens største genomcenter.

»De maskiner, vi har derude, kan sekventere millioner af individers arvemasse. Det bliver billigere og billigere. I Kina begynder de endda at snakke om at sekventere hele klodens befolkning. Men selvfølgelig er der en vis tøven over for det, både blandt forskere og folk i almindelighed. For hvordan skal vi holde disse ekstremt private oplysninger hemmelige og forhindre misbrug? Der er virkelig mange overvejelser i det,« siger han.

Rask til det sidste

I dag kan en gensekventering langtfra afsløre alle hemmeligheder om den enkeltes styrker og svagheder. Videnskaben har stadig for lidt indsigt i de fleste geners specifikke rolle og især i deres komplekse samspil med andre af slagsen.

Men næsten dag for dag rykker bioteknologien med nye muligheder for genmanipulation, programmering af stamceller og lignende. Så hvor går vi hen? Vil vi kunne udrydde næsten alle sygdomme og personlige defekter og blive de rene Metusalem’er alle sammen?

Lars Bolund bruger sin gamle svenske Saab som eksempel:

»Jeg købte den brugt for 1.800 kr., og den var helt fantastisk. Der var aldrig problemer med den. Men pludselig brød alt sammen på den på én gang, og jeg endte med at sælge bagklappen for en halvtredser. Det er sådan, jeg synes, man skal dø. Det hele skal bryde sammen på én gang, uden at man går og skranter i måske 40 år. Og det er det, der er et meget vigtigt mål med genetikken: Vi kan bruge den til at nedbringe mængden af sygdomme, som vi typisk rammes af oppe i årene – sukkersyge, hjerte-kar-sygdomme, alzheimer og den slags.«

Og dermed forøge sandsynligheden for at blive 100 år eller mere ... ?

»Ja, og endnu vigtigere, at du bliver 100 år og er rask til det sidste. Det er målsætningen, selv om vi selvfølgelig ingen anelse har om, hvor realistisk det er. Men alle disse folkesygdomme er også en kæmpe belastning for sundhedsvæsnet. En stor del af befolkningen kommer til at skrante, hvis vi ikke gør noget. I mange lande er det over 50 pct. af befolkningen, som har diabetes. Det er fuldstændig vildt. I Kina får teenagere gammelmandssukkersyge, fordi de her forkælede drengebørn ikke vil spise traditionel kinesisk mad, men kun vil have burgere og Coca-Cola.«I den vestlige verden er den forventede middellevetid op mod 80 år i dag. Hvad vil den være steget til om lad os sige 50 år?

»Måske 100 eller 110. Hvis vi er rigtig succesrige som forskere, vil man kunne leve, til det hele bryder sammen. Sund aldring. Og man skulle gerne kunne blive ved med at arbejde, til man er 80 eller 85. Jeg er over 70, og jeg arbejder stadigvæk. For mig ville det være helt absurd at gå på pension, og sådan skulle det gerne blive for alle.«Verdensrekorden er en fransk kvinde, der blev 122 år. Bliver den rekord slået?

»Det gør den nok, men forskningen vil næppe ændre den maksimale levealder så meget. Det handler mere om at løfte folk ud af sygdomme, som de ellers kunne være døde af i 60- eller 70-års alderen.«

Værdien af variation

Cancer er en af de mest frygtede sygdomme. Kommer vi til at løse kræftens gåde?

»Der sker mange ting på det område, som har en positiv betydning. Bl.a. begynder vi nu at kunne sekventere enkelte cancerceller, hvilket jeg aldrig havde troet muligt. Dermed kan man se, hvor cellen kommer fra, eller hvilken klon, den tilhører. Det giver en langt dybere forståelse af, hvilken behandling man bør anvende – og vel at mærke en meget mere human behandling end gængs kemoterapi. Man er også på vej til at udvikle lægemidler, som går efter helt specifikke cancertyper. De begynder allerede nu at få betydning for leukæmipatienter. Men generelt vil vi inden længe blive i stand til at holde cancerpatienter i live i 15-20 år, og så vil de i sidste ende dø af noget andet.«

Hvornår kommer vi til at kunne designe mennesker, altså udstyre dem med egenskaber som skønhed eller intelligens?

»Jeg vil ikke afvise, at det kan blive virkelighed en dag, selv om det slet ikke er vores målsætning. Kompleksiteten i det er fuldstændig utrolig. Intelligens er ikke bare et spørgsmål om ren IQ. Det er også social intelligens og alt muligt andet. Kalder vi det i stedet for visdom, så bliver det endnu mere komplekst. Vi vil jo ikke bare have supermatematikere. Verden bliver næppe et bedre sted af at have en masse af den slags. Vi vil gerne have en stor variation. Variationen er en værdi i sig selv. Men visse ting vil være noget lettere, f.eks. at bruge genetik til doping.«

Så man vil kunne designe en Lance Armstrong?

»Nej, men man vil kunne hjælpe det på vej ved at designe et menneske, der har bedre iltoptagelsesevne eller flere røde blodlegemer. Vi har studeret folk, der lever i den tynde luft i 4.000 meters højde i Tibet, og de har genvarianter, der helt klart er blevet selekteret. Men kompleksiteten understreges af, at man også har studeret folk, der lever højt oppe i Andesbjergene i Sydamerika. De har også selekterede gener, men det er ikke de samme som hos folkene i Tibet.«

Forvandling af cellen

Perspektiverne i bioteknologien er svimlende. Man kan omprogrammere celler – f.eks. tage en bindevævscelle, lave den om til en slags stamcelle for dernæst at forandre den til en nervecelle. Man begynder at kunne ændre eller rekombinere ganske specifikke ting i arvemassen. Og på Aarhus Universitet udfører man i et samarbejde med danske svineproducenter avancerede genetiske eksperimenter med grise, der jo genetisk og organmæssigt minder særdeles meget om os.

»Så måske vil vi i sidste ende blive i stand til at bruge grisen som organfabrik for os.«