Nu kan Ruth og Poul danse igen

83-årige Ruth Gramstrup, der lider af Alzheimer, oplevede alvorlige bivirkninger, da hun i en periode fik ordineret antipsykotisk medicin.

Ruth Gramstrup, som hun ser ud i dag, sammen med sin mand, Poul Gramstrup. Den antipsykotiske medicin gjorde Ruth Gramstrup helt foroverbøjet (lille foto). Foto: Privat Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det begyndte med, at hans kone, Ruth, blev mere og mere rundrygget. Gradvist blev det værre, og efterhånden gik hun helt foroverbøjet i en vinkel på 90 grader, og hagen blev presset ind mod brystet, så det var svært for hende at spise.

»Til sidst kunne hun dårligt gå. Hun var næsten som en krøbling,« husker Poul Gramstrup, 83 år.

Han og hans jævnaldrende hustru, som lider af Alzheimer, har på egen krop og på nærmeste hold oplevet de alvorlige bivirkninger, der kan opstå i forbindelse med brug af antipsykotisk medicin.

Ruth Gramstrup, som har kæmpet med sin demenssygdom i en årrække og de seneste år har boet på et plejehjem i Vallensbæk, fik i efteråret 2013 ordineret et antipsykotisk præparat for at dæmpe de angstsymptomer, som kan følge med sygdommen.

Men medicinen var også med til at gøre hende til et helt andet menneske. Hun krummede sig mere og mere sammen, rystede på hænderne og var stiv i hele kroppen. Hun begyndte også at gå med meget små skridt og kunne være svær at få kontakt med.

»Det var meget slemt,« siger Poul Gramstrup.

I starten var både han og personalet på plejehjemmet usikre på, hvad der lå bag. Men på et tidspunkt fattede Poul Gramstrup mistanke til, at det måske kunne være noget med de piller, hun fik. En undersøgelse bekræftede hans mistanke, og Ruth Gramstrup blev trappet ud af medicinen og fik noget andet i stedet med samme angstdæmpende effekt. Effekten var slående. Efter et par uger begyndte hun så småt at rejse kroppen op, og hen på efteråret kunne hun gå oprejst.

»De seneste par år er det gået rigtigt godt. Ruth går frisk til – og nu kan vi danse sammen igen.«