Nu kan du selv sige undskyld for slaveriet

Fra mandag 27. marts bliver det via en underskriftindsamling muligt selv at undskylde for Danmarks brug af slaver på De Vestindiske Øer i 1600-1700 tallet. Men det burde være statens eller dronningens opgave at undskylde, mener eksperter.

Der er i år 100 år siden, at Danmark solgte De Vestindiske Øer til USA. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fra mandag bliver det via en underskriftsindsamling muligt selv at undskylde for Danmarks brug af slaver på De Vestindiske Øer i 1600-1700 tallet.

Fra 27. marts kan alle danskere gøre det, hverken Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) eller Dronning Margrethe har tænkt sig at gøre: sige undskyld for slaveriet på De Vestindiske Øer.

Øerne (St. Thomas, St. Jan og St. Croix) var danske kolonier fra henholdsvis 1672, 1718 og 1733, indtil de blev solgt til USA 31. marts 1917, og det var især adelen, rige købmænd og kongehuset, der baserede store dele af deres økonomi på køb og salg af mennesker som arbejdskraft i sukkerrørsplantagerne i Vestindien.

Det er Brødremenigheden i Christansfeld, også kaldet Herrnhuterne med ca. en million medlemmer på verdensplan, der på hjemmesiden www.wechange.dk opfordrer det danske folk til kollektivt at sige undskyld. I den såkaldte deklaration, man kan skrive under på, lyder det blandt andet:

»Tiden er kommet for forsoning i hjerte og sind. Som borgere i Danmark erklærer vi hermed: At vi med sorg betragter den dybt beklagelige fortid, hvor forfædre af befolkningen på US Virgin Islands blev holdt i slaveri og mod deres vilje blev tvunget til at arbejde for slaveejere, hvoraf mange kom fra Danmark. For dette undskylder vi, skønt forsinket, i en ånd af respekt og kærlighed.«

Ph.d og præst i Brødremenig- heden, Jørgen Bøytler, understreger, at underskriftindsamlingen ikke skal ses som kritik af, at det officielle Danmark ikke vil give en undskyldning for slaveriet:

»Men nogen skal gøre det, for en undskyldning vil være udtryk for, at der er nogle danskere, der har forståelse for, at det, der skete dengang, ikke var rimeligt. Og for en del af befolkningen i Vestindien er det vigtigt at få en sådan undskyldning.«

Brødremenigheden missionerede blandt slaverne fra 1732 og ejede samtidig plantager og udnyttede selv slaver. »Salt i såret« kalder Jørgen Bøytler dette for Herrnhuterne problematiske kapitel i menighedens historie.

»Vi håber, at mange danskere er enige med os i, at det var utilstedeligt og umenneskeligt det, der foregik dengang,« siger Jørgen Bøytler.

Forfatter Mich Vraa, der i 2016 udgav bogen »Håbet« om danskernes slaveri på De Vestindiske Øer, mener, at hvis det officielle Danmark ikke vil give en undskyldning for slaveriet, må befolkningen selv gøre det.

»Men de mennesker, der drog nytte af slaveriet, var jo ikke hr. og fru Pedersen. Det var adelen og de rige købmænd og Kongehuset. Bolden ligger hos Kongehuset. For eksempel Amalienborg er bygget for slavepenge,« siger Mich Vraa.

»Hvis nogle mennesker virkelig mener, at vi skal sige undskyld, og de ikke kan få det officielle Danmark til at gøre det, så kan Danmarks befolkning jo gøre det. Men det med at de jævne danskere skal sige undskyld for noget, de næsten ikke har haft nogen gavn af, det er – underligt.«