Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Man kan godt være god til at gå diplomatisk til værks og samtidig have for tunge fødder, når man kører bil.
Det har igennem de seneste år været lidt af en problemstilling i Danmark, hvor udenlandske diplomater ved flere lejligheder har haft lidt for meget fart på bilerne med de blå nummerplader, når de har kørt rundt på de danske veje. Siden 2012 er udenlandske diplomater blevet taget i at køre for stærkt 279 gange, fremgik det af en opgørelse, Metroxpress var kommet i besiddelse af tilbage i november 2014.
Men det skal være passé, meddeler Udenrigsministeriet i et svar til Folketingets retsudvalg.
Af svaret fremgår det, at diplomater i fremtiden vil modtage girokort for deres forseelser i trafikken.
»Om kort tid vil diplomater for visse fartoverskridelser modtage girokort som alle andre,« fremgår det af svaret til Retsudvalget.
Diplomater er beskyttet af Wienerkonventionen, der sikrer den diplomatiske immunitet, men den samme konvention lægger også op til, at diplomater skal respektere lovgivningen i det land, de er udstationeret i.
Lovgivningen er dog ikke strengere end, at man ikke kan tvinge til diplomaterne til at betale girokortet.
Den nye ordning ventes at træde i kraft i løbet af en måneds tid.