Nu kan der sættes X ud for køn i passet

Foto: Brian Bergmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis du føler, du tilhører det andet køn, kan du få anført et X ud for kønsbetegnelse i passet.

I så fald skal du aflevere en skriftlig erklæring om, at ønsket er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, oplyser Justitsministeriet, som netop har justeret sin bekendtgørelse om pas.

Det er op til den kommune, der modtager erklæringen, at afgøre, om passet kan udstyres med et X.

Ændringen trådte i kraft 1. september, og det sker, efter Folketinget for få måneder siden gjorde det muligt for transkønnede at opnå juridisk kønsskifte uden at skulle gennemgå en operation.

BNB