Nu kan danske studerende med SU i hånden rejse til Tyrkiet på islam- og kulturuddannelse

Der er ingen grund til at forvente andet end nationalistisk islamisme fra den statslige, tyrkiske uddannelse »Divinity«, som SU-Styrelsen nu har godkendt, mener eksperter. Men godkendelsen er helt efter bogen, mener uddannelses- og forskningsministeriet.

Med Recep Tayyip Erdogan ved magten fylder islam mere i det offentlige rum i Tyrkiet. Billedet her er fra Camlica-moskeen i Istanbul. Fold sammen
Læs mere
Foto: OZAN KOSE/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ulla Kokfelt spærrede øjnene op, da hun så reklamen fra Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse på sin datters Facebook.

»Det er helt galt,« tænkte hun.

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse reklamerer med tyrkisk teologisk uddannelse udbudt af Tyrkiets Direktorat for Religiøse anliggender, i Tyrkiet kendt som Diyanet, og på reklamen står der om uddannelsen i islam og tyrkisk kultur:

»Uddannelsen er godkendt i Danmark«.

»Det her er jo en islamisk uddannelse, og vi skal da ikke have offentlig finansiering af offentlig islam i Danmark,« siger Ulla Kokfelt.

Ulla Kokfelt er folketingskandidat og kandidat til kommunalvalget for Nye Borgerlige, og i lighed med en række andre partier er Nye Borgerlige bekymrede over Diyanets påvirkning af tyrkiske muslimer i Danmark, der hidtil er foregået ved at sende imamer til Tyrkiske moskeer i Danmark. Men nu bliver Diyanets mulighed for at påvirke tyrkiske muslimer i Danmark udvidet, når dansktyrkere kan få SU for at få en uddannelse i islam og tyrkisk kultur, som er sat sammen af samme direktorat for religiøse anliggender, som gennem mange år har sendt imamer til tyrkiske moskeer i Danmark.

»Jeg vil ikke være med til at finansiere det der. Jeg kan ikke se, hvorfor vi skal betale danske statsborgere for at tage en islamisk uddannelse i Tyrkiet,« siger hun, og det var grunden til, hun gav sig til at grave.

Professor forstår bekymring

Af den efterfølgende aktindsigt, som Ulla Kokfelt fik i SU-styrelsens godkendelse af uddannelsen, fremgår det, at der er godkendt to forskellige uddannelser i teologi i Tyrkiet, som udbydes i samarbejde med Diyanet.

Det er to kvinder, der har ansøgt om at få SU til at gennemføre uddannelserne. Dokumentationen for uddannelsens indhold er uddannelsernes egne brochurer og et spørgeskema, hvor uddannelsesinstitutionen først informeres om, hvilke regler institutionen skal leve op til, hvorefter uddannelsesinstitutionen bedes svare på, om der er krav til undervisere og elevers religiøse og politiske overbevisninger.

Uddannelsesinstitutionen kan vælge at svare »ja« eller »nej«.

»Selvfølgelig svarer de nej, for hvad skulle de ellers gøre?« siger Dietrich Jung, som er professor i politik og islamiske studier ved Syddansk Universitet.

Han forstår udmærket, hvorfor Ulla Kokfelt er bekymret over, at dansktyrkere fremover med SU kan modtage teologisk undervisning i Tyrkiet.

»Man burde have sat sig bedre ind i uddannelsen og undersøgt curriculum og undervisningsmateriale,« siger han.

Om der rent faktisk er et problem med uddannelserne, ved han ikke, for han har heller ikke selv haft mulighed for at sætte sig ind i uddannelserne. Men det er Direktoratet for Religiøse Anliggender i Tyrkiet, der står bag, og derfor er han som udgangspunkt skeptisk.

»Der er for mig at se ingen grund til at forvente, at man her modtager kritisk teologisk undervisning. Det er mere sandsynligt, at eleverne bliver undervist i den tyrkisk nationalistiske islamisme, som Erdogan i stigende grad står for,« siger Dietrich Jung, som dog også bemærker, at der findes langt mere bekymrende islamisk-teologiske uddannelser andre steder i Mellemøsten.

SU-Styrelsen forsvarer godkendelsen

Ifølge Forsknings- og Undervisningsministeriet er alt foregået efter bogen. Når en studerende ansøger om SU til en uddannelse i udlandet, er SU-Styrelsen nødt til at stole på de oplysninger, som styrelsen får fra dels den studerende og dels uddannelsesinstitutionen. Og i de konkrete sager har SU-Styrelsen ikke modtaget oplysninger, som tyder på urent trav.

»Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser, at der som generelt princip er mulighed for at få SU til uddannelser i udlandet, som svarer til en uddannelse, der ville være SU-berettiget i DK. Det betyder for eksempel, at der ikke kan godkendes en uddannelse i udlandet, der fremmer eller er påvirket af et politisk eller religiøst formål,« skriver uddannelses- og forskningsministeriet i en mail til Berlingske, og videre lyder det i mailen:

»Den konkrete administration af SU til uddannelser i udlandet, herunder SU-godkendelse af konkrete uddannelser, er henlagt til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Ministeriet har på baggrund af den aktuelle henvendelse indhentet en udtalelse fra styrelsen, som oplyser, at ansøgningen er behandlet efter de gældende regler. Ministeriet har samtidig noteret sig, at styrelsen generelt foretager en revurdering af en allerede godkendt uddannelse, hvis der kommer nye faktuelle oplysninger om uddannelsen.«

Hvis SU-Styrelsen modtager konkrete oplysninger, der tyder på, at uddannelserne i islam og tyrkisk kultur ikke lever op til kravene, og rent faktisk viser sig, at uddannelsen er led i udbredelse af tyrkisk nationalistisk islamisme, så vil SU-Styrelsen behandle sagen igen. Men sådanne oplysninger har SU-Styrelsen ikke.

Konkrete oplysninger har Dietrich Jung heller ikke. Han bruger ord som sandsynligt, fordi han på ingen måde er sikker. Diyanet – direktoratet for religiøse anliggender – er nemlig en institution, der har forandret sig meget gennem tiden. Oprindelig blev direktoratet oprettet for, at den sekulære tyrkiske stat kunne have en hvis kontrol med islam, og ved at samle religiøs uddannelse under direktoratet havde den tyrkiske stat en nogen kontrol.

»Jeg har en veninde, hvis mor har læst teologi i Tyrkiet for mere end 20 år siden, og det var en fremragende uddannelse i kritisk teologi, som man ellers ikke ser i den islamiske verden. I dag tror jeg bare ikke på, at det er samme uddannelse,« siger Dietrich Jung.

For efter partiet AKP og præsident Recep Erdogan har overtaget magten, spiller islam en langt større rolle i Tyrkiet end tidligere. Diyanets budget er mere end firedoblet, efter uroligheder i 2016 fyrede Erdogan 492 ansatte, Diyanet har udstedt en fatwa mod fejring af vestlig nytår, og nu understøtter institutionen ligefrem Erdogans »national-islamistiske linje«, mener Dietrich Jung.

»Der en vis ironi over, at en institution, der er blevet skabt for at begrænse religionens rolle i det sekulære Tyrkiet, nu har fået en modsat rolle,« siger professoren.

Den analyse er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, Niels Valdemar Vinding, enig i, men han er knap så bekymret over, at den danske stat nu giver uddannelsesstøtte til Diyanets teologiuddannelse.

»Jeg forstår godt bekymringen, men hvis man er bekymret over Diyanets rolle i Danmark, så er der i hvert fald større problemer,« siger han:

»Direktøren for Diyanet – og her er vi altså kun et led fra Erdogan – hedder Ali Erbaş. Formanden for bestyrelsen i Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse hedder også Ali Erbaş. Det er samme person, og han har altså et juridisk ansvar lige her i Danmark, når han underskriver regnskaber og så videre for Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse,« siger Niels Valdemar Vinding.

Det er ikke lykkes Berlingske at få en kommentar fra Diyanet – Direktoratet for Religiøse Anliggender i Tyrkiet – men Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse afviser, at den SU-berettigede teologiuddannelse Divinity på nogen måde skulle være politisk eller islamisk forkyndende.