Nu hedder sygeplejersken »Peter«

Unge går ikke længere op i, om den uddannelse de begynder på er et kvinde- eller mandefag. Flere mænd vil være sygeplejersker, og flere kvinder søger ind politiskolen. Opblødningen af kønsopdelingen er et resultat af en mangeårig indsats, forklarer professor.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når du skal på hospitalet næste gang, er der større sandsynlighed for, at sygeplejersken er en mand, og skulle du komme i kontakt med ordensmagten, er det ikke længere så utænkeligt, at betjenten er en kvinde.

Kønsopdelingen i unges valg af uddannelser bliver mindre. Flere kvinder vælger traditionelle mandefag, og flere mænd søger optagelse på de studier, som tidligere var domineret af kvinder, skriver mx.dk.

Antallet af mænd på sygeplejerskeuddannelsen er steget fra 120 til 239 i perioden 2008 til 2014. For politiskolen betyder kønsudligningen, at andelen af kvindelige elever er steget fra 19 til 25 procent inden for samme årrække.

Anette Borchorst, professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, tror, at tallene er et resultat af en mangeårig indsats på såvel uddannelserne som på arbejdsmarkedet om at bryde den kønsbestemte opdeling af en række fag. Hun mener også, at en del af forklaringen skyldes, at mange arbejdspladser i højere grad er begyndt at opprioritere en broget medarbejderflok.

»Der været meget fokus på, at mangfoldighed er en styrke. Ikke bare når det kommer til køn. Hvis man har nogle job, der bestrides af personer med samme køn, hudfarve og alder, kan det give problemer, fordi man ikke får repræsenteret mangfoldigheden, og der er større opmærksomhed på, at en sammensætning af flere forskellige mennesker ser på en problemstilling fra flere vinkler,« siger Anette Borchorst.

Politiforbundet har en målsætning om, at en fjerdedel af de ansatte skal være kvinder, og formand Claus Oxfeldt er derfor glad for, at flere kvinder vil gøre karriere hos politiet.

»Jeg synes, tallene er positive, for vi skal være et bredt udsnit af den danske befolkning. Hvis man for eksempel er ude til husspektakler hos et par, er det godt at være både en mand og en kvinde,« siger han.

I december sidste år påbebyndte Dansk Sygeplejeråd en indsats, som løber frem til 2020, som går ud på at få flere mænd til at trække i de hvide uniformer. Derfor glæder det rådets næstformand Dorte Steenberg, at flere mænd begynder på uddannelsen.

»Det er godt, at det går den rigtige vej, for det er vigtigt at få både mandlige og kvindelige kompetencer ind i faget, fordi de patienter, som sygeplejerskerne har med at gøre, jo både er mænd og kvinder,« siger hun.

Hun påpeger dog, at mændene stadig er slemme til at falde fra på uddannelsen. I 2013 var mændenes gennemførselsprocent på kun 56, mens tre fjerdedele af kvinderne gjorde uddannelsen færdig.

Professor Anette Borchorst mener, at man skal gøre op med den traditionelle opfattelse af, at kvinder og mænd er gode til hver deres ting, hvis kønsopdelingen skal blødes yderligere op.

»Jeg tror, det er vigtigt at bryde den stereotype forestilling om, at mænd er til maskiner, og kvinder kan noget med følelser og menneskelig kontakt. For det har jo vist sig, at det er nogle alt for firkantede forestillinger om, hvad mænd og kvinder kan,« siger hun.