Nu har Dronningen indviet pandaanlægget: Her er »Danmarks« pandaer, Xing Er og Mao Sun

Pandaanlægget i København Zoo er nu officielt indviet, og fra torsdag er det åbent for offentligheden. De to pandaer har hurtigt vænnet sig til deres nye omgivelser, omend hunnen er lidt mere forsigtig end hannen – men det skal hun også være.

For de allermest nysgerrige åbner København Zoo kl. 10 torsdag, hvor pandaerne kan besøges. Her ses pandaen Xing Er. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Onsdag aften indviede dronning Margrethe officielt det nye pandaanlæg i Københavns Zoo og lykønskede os alle med de nye pandaer.

Ved indvielsen talte blandt andre også kulturminister Mette Bock (LA) og Kinas ambassadør i Danmark, Deng Ying.

»Pandaerne er et symbol på det stærke bånd mellem Danmark og Kina. I kan være sikre på at vi vil gøre vores ypperste for at tage os godt af dem,« sagde Mette Bock, mens Deng Ying kvitterede med ordene:

»Folk fra Kina og Danmark bliver forenet af Mao Sun og Xing Er. De vil forelske sig i deres nye hjem, og de lever forhåbentligt lykkeligt og får en baby snart.«

Dronningen var iført pandaens sort-hvide farver ved lejligheden.

Dronning Margrethe åbnede officielt pandaanlægget i Zoologisk Have i København onsdag aften. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Inden den officielle åbning løb en mindre demonstration arrangeret af Støttekomiteen for Tibet med opmærksomheden. De godt 100 fremmødte viftede med meget synlige tibetanske flag over for Københavns Zoo, og Enhedslistens Eva Flyvholm holdt en tale om, at prisen for pandaerne og handelsaftalerne er for høj:

»Tror I, vi havde fået pandaerne, hvis Dalai Lama havde været på besøg hos statsministeren? Nej, vel,« sagde hun.

Pandaerne har været længe undervejs, og det er kun få måneder siden, at Chengdu Panda Base, hvor de kommer fra, var nødt til at udvælge en ny han, der skulle følge med hunnen Mao Sun til Danmark. Nu er de her, og det vækker stor begejstring hos haven, der huser dem, København Zoo:

»Jeg synes, det er helt fantastisk. Det er en kæmpe dag. Nu har jeg været med fra starten, og det er skønt at se den milepæl, vi har nået. De seneste mange år har det handlet om planlægningen af det, men nu fanger bordet – forstået på den måde, at nu skal der handling til. Nu er de fysisk til stede, og nu skal vi endelig til at føre meget af det, vi har snakket om i ni år, ud i livet,« siger videnskabelig direktør i Københavns Zoologisk Have, Bengt Holst.

Dronning Margrethe, kronprinsesse Mary, kulturminister Mette Bock (LA) og arkitekten bag pandaanlægget, Bjarke Ingels, var blandt deltagerne ved indvielsen i København Zoo. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Panda-diplomati

Pandaerne er en gave fra Kina til dronning Margrethe og er som udgangspunkt til låns i ti år. Kina har i mange hundrede år belønnet lande, som landet har et godt forhold til, med udlån af pandaer. Et fænomen, der kaldes panda-diplomati.

De to pandaer landede torsdag aften i Københavns Lufthavn. Her fik man det første glimt af hannen Xing Er, der stak hovedet frem i kassen, den var blevet transporteret i.

At hannen allerede så tidligt viste sin nysgerrighed, kendetegner også forskellen mellem de to pandaer: Siden de blev lukket ud i anlægget, har hannen nemlig haft lidt nemmere ved at tilpasse sig sine nye omgivelser end hunnen, fortæller flere af dem, der har været allertættest på de to bjørne.

»Han (Xing Er, red.) trives meget fint med at gå ind og ud af sin stald, mens hun er lidt mere sensitiv, og det er vi meget opmærksomme på. Vi tager det i opløbet, så vi ikke når dertil, hvor hun bliver udadreagerende, for så føler jeg ikke helt, at vi har gjort vores job godt nok. Det foregår helt på deres præmisser. Vi tilvænner hende lidt langsommere end ham, men hvis der opstår et behov for ro fra hans side, så tager vi os selvfølgelig af det,« siger dyrepasser Pernille Gørup Andersen, som Berlingske talte med, da hun var i Kina for at hente pandaerne.

Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Hun fortæller, at hunnens behov betyder, at de i perioder er nødt til at lukke hunnen inde i sin stald, hvor der er mere lydisoleret, mens hannen i højere grad får lov til at bevæge sig frit rundt.

Forskellen mellem de to pandaer afspejler sig dog i deres køn, siger videnskabelig direktør Bengt Holst.

»Ligesom med mennesker er der personligheder hos dyr. Der er nogle, der er meget pågående, nogle er lidt mere forsigtige, og nogle er meget, meget forsigtige, og det gør sig også gældende her. Faktisk passer forskellen i mellem dem også til kønsforskellen, for hannen hos pandaen skal være den mere pågående, mere eksplosive og mere undersøgende, mens hunnen skal tage den lidt mere med ro, og det gør hun så også,« siger Bengt Holst.

Pandaen Mao Sun finder sig til rette i sit nye anlæg i Københavns Zoo. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

Et rovdyr

Selvom pandaer kan se meget uskyldige ud, er der mange, der ikke ved, at de er farlige, fortæller Pernille Gørup Andersen.

»Der er faktisk nogle, der bliver chokerede over, at vi ikke går ind til dem. Eller tror, at vi bare kan sidde og kæle dem. Men det er vigtigt at huske på, at det er et rovdyr. Der er altid tremmer imellem os, og vi går ikke ind til dem. De har et stærkere bid end isbjørnen, fordi de skal knuse det her bambus. Så man skal ikke blive grebet fat i af dem. Man kan miste armen på det,« siger hun:

»Vi træner selvfølgelig med dem, men det er under sikre forhold.«

Over mange år har deres kost udviklet sig til at være næsten vegetarisk.

De to pandaer har haft en kæmpe madpakke bestående af deres yndlingsspise, bambus, med til Danmark. Planen var, at den kinesiske bambus stille og roligt skulle udfases, så de to pandaer langsomt kunne overgå til den danske bambus, der bliver dyrket på 5 hektar jord nær Vordingborg. Men det har slet ikke været nødvendigt.

»Jeg var lykkelig over at se, at de kom så hurtigt ud af kasserne og begyndte at spise af den danske bambus nærmest med det samme. Jeg havde troet, at vi ville ringe og skulle bestille alle 15 sorter af bambus hertil, og at de ikke ville spise nok, så vi skulle stå med dilemmaet om, hvad vi skulle gøre for at sikre, at de fik nok næring. Men alt spiller bare,« fortæller Pernille Gørup Andersen.

De to pandaer spiser op mod 40 kg bambus pr. dag, hvilket betyder, at Zoo hver uge får leveret 700 kg bambus fra Sydsjælland.

Der skal bambus til for at holde en panda i gang. Her tykker Xing Er på noget bambus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

Hvem er hvem?

Pandaerne Mao Sun og Xing Ers anlæg er tegnet af den danske arkitekt Bjarke Ingels. Anlægget, der erstatter det gamle elefanthus, og som har kostet 160 millioner kroner at bygge, har et område til hunnen, et område til hannen og et neutralt område.

Pandaerne skal nemlig holdes adskilt det meste af tiden, fordi hannerne har en tendens til at blive aggressive i fangenskab, hvis ikke de har en anden han at slås med over hunnen. Derfor skal de to kun mødes, når hunnen er i brunst cirka tre dage om året.

Men hvordan kender man egentlig forskel på to pandabjørne?

»Han er lidt pjusket i pelsen og har en slankere bagkrop. Og så har jeg opdaget et kendetegn på hunnen, som har en lille hvirvel mellem ørerne, jeg kalder Harry Potter-hvirvlen – den ligner nemlig et lille lyn. Hun har også to hvide pletter på bagbenene, så det er ikke så svært for os at kende forskel . Men jeg tror, at for publikum bliver det den lille hvirvel i mellem ørerne på hunnen, som afslører det, når de ser på dem oppefra,« siger dyrepasser Pernille Gørup Andersen.

For de allermest nysgerrige åbner København Zoo kl. 10 torsdag.

Xing Er får sig noget at spise. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.