Nu gør kurderne alvor af signaler til danske myndighedspersoner: Kvinder fra IS-fangelejre vil blive udvist

Hvis kurderne ikke kan retsforfølge de kvinder, der i øjeblikket tilbageholdes i lejrene al-Roj og al-Hol, vil de begynde at udvise dem. Så klar er meldingen fra det kurdiske selvstyres repræsentant i Norden over for Sverige. Men hvad betyder det for de danske kvinder i lejrene?

Det kurdiske lokalstyre vil udvise de kvinder, de ikke kan retsforfølge lokalt, lyder meldingen over for Sveriges Radio. De samme signaler har danske myndigheder fået i forbindelse med den særlige Task Force Evakuerings arbejde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Det kurdiske selvstyre i det nordøstlige Syrien gør nu alvor af de signaler, det gav til en dansk delegation under en »fact finding-mission« i Syrien for få måneder siden: at de kvinder, der ikke kan retsforfølges lokalt, bliver udvist fra lejrene al-Roj og al-Hol.

Det kurdiske selvstyre i regionen oplyser til Sveriges Radio, at et antal svenske kvinder med formodet tilknytning til Islamisk Stat inden for de næste måneder vil blive udvist fra fangelejrene i det nordøstlige Syrien, skriver Ritzau.

»Kvinderne sidder i lejre i det nordlige Syrien. De udvises, fordi der ikke er tilstrækkeligt med beviser til at rejse tiltale mod dem,« siger det kurdiske selvstyres repræsentant i Norden, Shiyar Ali, til radioprogrammet Ekot.

Det svenske udenrigsministerium fik besked om den kurdiske beslutning ved et møde i sidste uge.

Men hvad betyder det for Danmark og for de kvinder med dansk tilknytning, der opholder sig i lejrene al-Roj og al-Hol?

Tre af kvinderne, der alle har dansk statsborgerskab, bliver hentet til Danmark med deres tilsammen 14 børn. Det meddelte regeringen på et hasteindkaldt pressemøde 18. maj.

Og de resterende tre kvinder, der har fået frataget deres danske statsborgerskab, og deres tilsammen fem børn kan stå til at blive udvist til de lande, hvor kvinderne også har statsborgerskab, hvis kurderne finder, at de ikke kan retsforfølges lokalt.

Det gælder landene Somalia, Marokko og Iran.

Screener kvinder

Det kurdiske styre er i gang med en screeningsproces af kvinderne i lejrene for at afdække, hvorvidt de kan retsforfølges lokalt.

Den særlige Task Force Evakuering, der blev nedsat af et flertal i Folketinget, har anskueliggjort, at lokal retsforfølgelse i regionen i Syrien ikke kan forventes at blive gennemført inden for kort tid.

Og i rapporten fra taskforcen står der yderligere, at »lokaladministrationen (sender, red.) nye signaler om mulig snarlig tilbagesendelse af kvinder, som ikke vurderes at kunne retsforfølges. Det er uklart, hvor lang tid endnu lokaladministrationen ønsker at tilbageholde kvinderne.«

På baggrund af de forhold samt på grund af udsigten til, at kvinderne med dansk statsborgerskab en dag kan komme til Danmark ad andre veje, bad Justitsministeriet PET om en konkret trusselsvurdering af de tre kvinder.

Det er blandt andet den, der ligger til grund for hjemtagelsen af de tre kvinder sammen med deres 14 børn.

Tilbage til Somalia, Iran og Marokko

Det kurdiske selvstyres repræsentant i Norden, Shiyar Ali, har tidligere udtalt til Politiken, at de tre kvinder, der har fået frataget det danske statsborgerskab, kan blive sendt til deres oprindelseslande, som er Somalia, Iran og Marokko.

»Hvis kvinderne siger nej til at skrive under og lade sig adskille fra deres børn, bliver de sendt til det land, hvor de har statsborgerskab. Om det er Iran, Somalia eller Marokko«, lød det fra Shiyar Ali over for Politiken.

Dermed kan det ligeledes blive en realitet for deres fem børn, der har dansk statsborgerskab.

Shiyar Ali har over for avisen betonet, at udvisningerne sker, hvis der ikke kan findes tilstrækkelige beviser til at føre lokale retssager mod kvinderne. Repræsentanten i Norden regner med, at kurderne senest i september har færdigscreenet mødrene.

Udvisningerne kommer til at ske i samarbejde med hvert enkelt land, siger Shiyar Ali.

Det tilbageværende spørgsmål er så, om andre lande ligesom Danmark har tænkt sig at samarbejde og hjemtage deres statsborgere sammen med deres børn.

Det svenske udenrigsministerium skriver i en e-mail til tv-stationen SVT i Sverige, at »hvis kvinderne udvises, skylder vi, ligesom andre berørte stater, at tage imod vores egne statsborgere og har en interesse i, at det sker på en sikker måde«, skriver Ritzau.