Nu genindføres behandlingsgarantien – men lægeforening advarer om, at de »ikke har mulighed for at leve op til den«

Grundet høje smittetal og en ukendt potentiel fare fra den mere smitsomme omikronvariant blev udrednings- og behandlingsgarantien suspenderet. Nu skal den genindføres, fordi det er »sundhedsmæssigt forsvarligt«, som det lyder fra regeringen. Men lægeforeninger forklarer nu, at garantien ikke kan blive overholdt, fordi de står over for en afgørende udfordring ude på hospitalerne.

Lungemedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, hvor patienter med coronavirus er indlagt. En portør kører en patient fra afdelingen til en af de andre afdelinger på hospitalet, hvor der er indlagt patienter med covid-19. Både Lungemedicinsk Afdeling, Infektionsmedicinsk Afdeling og Intensiv Terapiafsnit havde mange covid-19-patienter indlagt i slutningen af 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Omikronvarianten, der får smittetallene til at sætte daglige rekorder, udfordrer ikke intensivafdelingerne i samme grad som frygtet.

For få dage siden kunne landets største region, Region Hovedstaden, fortælle, at den nu drosler ned på sit intensivberedskab mod covid-19 og flytter ressourcer tilbage til behandlingen af patienter med andre lidelser.

Og på Rigshospitalet forklarer professor fra intensivafdelingen Anders Perner, at »det ser rigtig godt ud«, hvad angår belastningen på intensivafdelingen:

»Det er meget usandsynligt, at vi bliver belastet væsentligt af omikron,« siger Anders Perner til Berlingske.

Af den grund bebudede regeringen således tirsdag, at behandlingsgarantien indføres igen fra 21. januar.

Men Overlægeforeningens formand, Susanne Wammen, forklarer nu, at garantien slet ikke kan blive overholdt:

»Vi synes, det er lige tidligt nok, at behandlingsgarantien bliver genindført, for vi har ikke mulighed for at leve op til den,« siger hun.

Og den vurdering er hun ikke alene om.

Kommer på et »paradoksalt tidspunkt«

Behandlingsgarantien blev sat på pause 3. januar i år, da omikronvarianten skyllede ind over Danmark og medførte en frygt for, at landets hospitaler ville drukne i indlagte coronapatienter.

I mellemtiden har det vist sig, at omikronvarianten giver et relativt mildere sygdomsbillede, og indlæggelsestallene på landets intensivafdelinger er nedadgående.

Derfor er det ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) »sundhedsmæssigt forsvarligt« at rulle udrednings- og behandlingsgarantien tilbage.

»Sundhedsstyrelsen har vurderet, at det er sundhedsfagligt forsvarligt snarest at ophæve den nuværende suspension af udrednings- og behandlingsrettighederne. (..) Derfor har vi besluttet at fremrykke genindførelse af patientrettighederne, så de træder i kraft allerede fredag 21. januar,« oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse tirsdag aften.

Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V), vurderer dog i tråd med Overlægeforeningens formand, at behandlingsgarantien bliver svær at overholde:

»Hvis man er patient i det offentlig sundhedsvæsen, og man ikke er akut eller livskritisk syg, så vil der stadig være mange, der oplever, at der er lang ventetid. Desværre,« siger Stephanie Lose til Ritzau.

Et nyt problem

Hos Lægeforeningen mener man, at genindførelsen af udredningsgarantien kommer på et »paradoksalt tidspunkt«. Der er nemlig en anden udfordring end presset på intensivafdelingerne på spil:

»Vi har rekordmange dagligt smittede og ser også udtalt coronasmitte blandt personalet i et sådant omfang, at vi dagligt må tage stilling til, om vi kan nå rundt om alle opgaver,« siger Camilla Rathcke, formand i Lægeforeningen, til Ritzau.

Susanne Wammen anerkender, at det oprindelige argument for at suspendere garantien – de høje indlæggelsestal – er frafaldet, idet færre indlægges på intensivafdelinger med omikronvarianten.

Hun mener imidlertid, at sundhedsvæsenets udfordring i øjeblikket er, at omikronvarianten sender en stor del af sundhedspersonalet hjem i isolation – og uden personale kan garantien ikke opretholdes, påpeger Susanne Wammen:

»Vi kan prøve at lave frivillige aftaler om ekstraarbejde og afvikle nogle af de mange operationer, der står på venteliste. Men hvis ikke personalet er der til at gøre ekstraarbejdet, så giver det ingen mening at genindføre garantien,« siger Susanne Wammen.

I uge et testede 2.638 hospitalsansatte positiv for coronavirus, viser en rapport fra Statens Serum Institut. Det svarer til en incidens på 2.124. Overlægeforeningen har ifølge Susanne Wammen været i kontakt med en overlæge på Hvidovre Hospital, der aktuelt har 70 procent flere sygemeldinger i sin afdeling i forhold til samme tid sidste år.

Som minimum burde behandlingsgarantien være på pause indtil slutningen af januar, hvilket var pausens oprindelige udløbsdato, så man kan få et mere nøjagtigt billede af omikronvariantens belastning på sundhedsvæsenet, mener Susanne Wammen.

Behandlingsgarantien tilsiger, at patienter har ret til at blive udredt inden for 30 dage, når man henvises til et sygehus. Kan tidsfristen ikke overholdes, må patienten tage på et privathospital på det offentliges regning.

Garantien har flere gange været ude af spil under coronapandemien. Region Hovedstaden har derfor et efterslæb på 16.357 ambulante besøg og 18.794 kirurgiske indgreb, viser en rapport fra november 2021.

»Prioriteret« garanti

Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), mener ifølge Ritzau, at genindførelsen af behandlingsgarantien sender »et klart signal« til det offentlige sundhedsvæsen om, at de skal prioritere andre patienter udover coronapatienter højt.

Men Susanne Wammen fra Overlægeforeningen mener, at den gør det stik modsatte:

»Genindførelsen sender et signal om, at vi (sundhedsvæsenet, red.) ikke er så pressede af corona, så vi kan godt opfylde de behandlingsgarantier, som er sat for os. Det er at fortælle borgerne, at alt er godt, og det er det ikke,« siger hun og fortsætter:

»Det er rigtigt, at der ikke ligger så mange på intensiv, og totalt set er der måske heller ikke så mange indlagte. Men coronaindlagte er en patientkategori, som vi er nødt til at isolere, når de kommer ind, og dermed er de ressourcekrævende.«

Formanden appellerer til, at man indfører en »prioriteret« behandlingsgaranti, så nogle først har krav på udredning efter for eksempel 60 eller 90 dage.