Nu forsvinder de tyske bunkere

I dag begynder nedrivningen af flere end 120 bunkere ved Vesterhavet. De er farlige for badegæsterne, lyder det fra miljøministeren. Andre taler om tab af kulturarv.

 Myndigheder og kommuner planlægger at fjerne en række farlige bunkere ved Vestkysten. Her er det en bunker på Klitmøller Strand. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Vind og vejr sætter sine spor på landskabet langs den jyske vestkyst.

Også de godt 70 år gamle tyske bunkere fra Anden Verdenskrig har mærket elementernes rasen – nogle i en sådan grad at de nu er til fare for strandens badegæster.

Derfor begynder nedrivningen af omkring 120 bunkere på den jyske vestkyst i dag.

»Nogle af dem er livsfarlige. De ligger lige i vandkanten, og på grund af vind og vejr kan armeringsjernrør komme frem. Det betyder, at man kan risikere at komme grueligt galt af sted, når man bader der,« siger fungerende miljøminister Pia Olsen Dyhr (SF), der i dag sætter gang i nedrivningen af de farlige bunkere ved Langerhuse i Harboøre.

Strømlinet kyst

Det er dog ikke alle, der deler miljøministerens begejstring over at komme af med bunkerne.

Louise Kjær Christoffersen, arkitekt og ph.d. ved Arkitektskolen i Aarhus, har forsket i kystområder, heriblandt nogle af dem, hvor bunkere nu må lade livet til fordel for badesikkerheden.

Hun mener, at kun få bunkere er så farlige, at de bør nedrives, og hun undrer sig over, at man ikke har taget kulturarven i betragtning, da man udvalgte de mange bunkere.

»Det er en del af vores fælles kulturarv, men det ser man helt bort fra. Faren er, at man fjerner noget, som vil have stor betydning for eftertiden,« siger hun og understreger, at det kan være vanskeligt at vurdere, hvordan opfattelsen af kulturarv vil være om 100 år.

Høj fascinationskraft

Museumsdirektør på Ringkøbing-Skjern Museum, Kim Clausen, mener ligeledes, at interessen for bunkerne vil blive større fremover.

»Bunkerne er allerede en attraktion, og de kunne godt gå hen og få større og større kulturhistorisk fascinationskraft,« siger Kim Clausen, som dog er enig i beslutningen om at fjerne de bunkere, der udgør en risiko for badegæsterne

Ifølge Louise Kjær Christoffersen er den omfattende nedrivning et tegn på et ønske om at strømline naturen for meget.

»Vores natur er meget reguleret med skiltning, adgang og sikkerhed. Der kan være en tendens til at overregulere naturen ud fra en romantisk forestilling om at bevare den smukke, rene kystnatur. Klitlandskaberne er jo også kunstige,« siger hun.

Miljøministeren mener dog sagtens, man kan fjerne de 120 bunkere uden, at det går ud over autenticiteten:

»Nogle gange bliver man nødt til at fjerne visse ting, enten fordi det er grimt eller ikke længere er brugbart,« siger Pia Olsen Dyhr og fortsætter:

»Andre gange vælger man at bevare vigtige historiske monumenter. Det er en balancegang.«

Bunkerne giver kysten »kant«

Louise Kjær Christoffersen mener derimod, bunkerne tilfører Vestkysten noget tiltrængt »kant«:

»Bunkerne har nogle kvaliteter og bidrager væsentligt til oplevelsen ved kysten. De er smeltet sammen med det landskab, de ligger i, gæsterne bruger dem, og de har tilført kystlandskabet nogle helt unikke værdier.«

Det er borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, Iver Enevoldsen (V), dog ikke helt enig i.

Han er faktisk helt tilfreds med, at bunkerne nu bliver fjernet:

»Det er jo ikke ligefrem noget, der pynter på stranden,« som han siger.

Bunkerne langs den jyske vestkyst blev opført under besættelsen som en del af Atlantvolden – et fæstningsværk, som strakte sig fra Nordkap til Sydfrankrig.

Selv om ideen var Adolf Hitlers, var det den danske stat, der måtte til lommerne for at bygge bunkerne, ligesom det primært var danske firmaer og arbejdere, der stod for opførelsen. Det har givet et ambivalent forhold til de grå betonbyggerier, fortæller museumsdirektør Kim Clausen.

Han bruger begrebet »negativ kulturarv«.

»Det er en del af besættelsestidens historie, som man egentlig ikke er stolt af, og som man ikke snakkede så meget om tidligere. Jeg tror, det er derfor, mange i dag er interesserede i den historie, der ligger bag bunkerne,« siger han.

Og det er endnu en god grund til at lade bunkerne være i fred, mener Louise Kjær Christoffersen.

»Deres originale funktion er der ikke mange, der kan have sympati for,« siger hun.

»Men den fysiske manifestation af krigen er jo med til at erindre om, hvad krig er – og der er ikke ret mange fysiske rester fra krigen tilbage.«