Om et halvt år får kommuner og skoler en række anbefalinger til, hvordan de bedst inkluderer de 10.000 børn med særlige behov, der i disse år skal gå i folkeskolen i stedet for specialskole.

Regeringen er klar med det inklusionseftersyn, som Venstre bebudede i valgkampen i juni. Eftersynet skal udføres af en gruppe med deltagelse af bl.a. lærere, pædagoger og elever med skoleledernes formand, Claus Hjortdal, for bordenden. Gruppen skal undersøge udfordringerne på inklusionsområdet og komme med konkrete anbefalinger til skolerne.

Men problemet er først og fremmest mangel på penge, lyder det fra både lærerne og en professor. Prisen på en skoletime er faldet med 26 procent fra 2009-2014, viser en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening.

»Problemet er, at skolerne skal lave inklusion samtidig med, at de bliver ramt af generelle besparelser. Men skolelederne er også forskellige. Hvis de brænder for inklusion, vil de prioritere det trods besparelser,« siger professor i specialpædagogik Niels Egelund.

»Vi har aldrig set pengene til inklusion. Og i det her skoleår har vi oplevet, at man har skåret i støtten til de inkluderede elever for at finde ressourcer til det øgede timetal, som eleverne skal have som følge af skolereformen,« siger lærernes formand Anders Bondo Christensen.

Danmarks Lærerforening anbefaler, at der laves en handleplan for hver elev, der skal inkluderes i folkeskolen, så indsatsen ikke bliver så tilfældig som nu.

»Det er en rigtig god idé, at vi nu får det eftersyn, så vi kan få et fælles billede af, hvordan det går med inklusionen,« siger Anders Bondo.

Målet er, at 96 procent af alle elever er inkluderet i folkeskolen i år. Dette er dog kun opnået i en tredjedel af kommunerne, mens 95,2 procent af eleverne er inkluderet på landsplan.

Problemet har blandt andet været, at mange lærere ikke følte sig fagligt rustet til at undervise børn fra specialskoler. Dermed har eleverne ikke fået den nødvendige støtte for at kunne fungere i folkeskolen, og en undersøgelse fra Landsforeningen Autisme viste tidligere i år, at 61 procent af de inkluderede børn i perioder ikke vil gå i skole og lider af skolevægring.