Nu får beboere besked om nedrivning i ghettoområder: »Det er unødvendigt brutalt«

Nedrivninger, frasalg og nybyggeri. Konsekvenserne af regeringens ghettoplan fra foråret 2018 bliver nu synlige for beboere i udsatte boligområder, der får besked om, hvorvidt de kan blive boende. Få overblik her.

Syv blokke i Gellerupparken bliver revet ned for at leve op til regeringens ghettokrav. Fold sammen
Læs mere
Foto: Axel Schütt/ Scanpix Ritzau

Tirsdag får beboere i både Vollsmose i Odense og Gellerup i Aarhus besked om, hvorvidt deres hjem skal rives ned.

»Jeg synes, det er unødvendigt brutalt over for de mange beboere, der nu skal flytte,« lyder det fra direktør i Brabrand Boligforening, som fortæller, at han har kæmpet for, at færre bygninger skulle rives ned i det vestlige Aarhus end de 600 boliger, som boligselskabet er blevet enig med Aarhus Kommune om.

»Omvendt har den her diskussion stået på, siden statsministerens nytårstale 1. januar 2018, hvor Lars Løkke Rasmussen (V) talte om huller i Danmarkskortet. Derfor tror jeg, det er godt med en afklaring af, hvad der skal ske,« tilføjer han.

Afgørelser om bolignedrivninger er et skridt på vejen i implementeringen af regeringens ghettopakke fra foråret 2018. I områder på regeringens liste over hårde ghettoer skal bygninger de kommende år rives ned, frasælges eller også skal der bygges nyt mellem eksisterende bygninger. Alt sammen for at leve op til kravet om, at familieboliger højst må udgøre 40 procent i de mest udsatte boligområder i år 2030.

Kommuner og boligforeninger har siden været i dialog om, hvordan de vil løse opgaven i de enkelte boligområder. Udviklingsplaner for boligområderne skal sendes til godkendelse i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet 1. juni 2019.

Her er et overblik over, hvor sagerne står lige nu for Mjølnerparken i København samt landets tre største hårde ghettoer i henholdsvis København, Aarhus og Odense.

Vollsmose i Odense, 7.763 beboere

I Vollsmose har det siden efteråret 2018 været besluttet, at 1.000 boliger skal rives ned.

Tirsdag 7. maj har kommunen præsenteret en samlet udviklingsplan for området, hvor det fremgår, at der skal fjernes boligblokke og dele af boligblokke i Bøgeparken, Birkeparken, Granparken, Lærkeparken og Egeparken i den nævnte rækkefølge fra 2020 og frem mod 2030. Desuden er der bygninger i Fyrreparken, hvor der endnu ikke er taget stilling til nedrivning.

Mellem 2.500 og 3.000 beboere i området skal genhuses over en længere årrække, skriver Ritzau.

Dele af arealerne skal i stedet sælges til private, som efter planen skal bygge 1.600 nye private boliger.

Beboerrepræsentant i Vollsmose og formand for samarbejdsrådet, Nicki Goldman, er frustreret over planen.

»Vollsmose er ikke en dårlig bydel. Vi har et godt fællesskab. Det er kun et lille antal kriminelle, der ødelægger det for de andre. Man kunne have startet med at lave en indsats dér. Det har man aldrig rigtig gjort,« siger han til Ritzau.

Tingbjerg i København, 6.526 beboere

I Tingbjerg i det nordvestlige København står de lave murstensboligblokke hverken til at blive revet ned eller solgt fra til private. Planen er i stedet at bygge sig til en løsning.

Boligselskaberne FSB og SAB, der ejer jorden og de nuværende 2.300 almene boliger i Tingbjerg, har i flere år arbejdet med en fortætningsplan.

I efteråret 2018 indgik boligselskaberne en aftale med ejendomsselskabet NREP, der vil investere et milliardbeløb i 1.000 nye private ejerboliger, som vil kunne huse omkring 3.000 nye borgere. De nye boliger bliver rækkehuse.

Dertil undersøges det, om man kan bygge en ekstra etage på de eksisterende treetagers bygninger. Og så har boligselskaberne fået lov til at tælle det nærliggende område Bystævneparken med, hvor der også skal bygges nye boliger.

Gellerupparken i Aarhus, 5.614 beboere

Mandag 6. maj indgik Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening en aftale om, at 400 boliger skal rives ned i Gellerup i det vestlige Aarhus. I boligområdet Toveshøj lige ved siden af Gellerupparken skal yderligere 200 boliger rives ned.

Aftalen er ikke endelig, men skal godkendes af både boligselskab og byrådet i kommunen.

Men ifølge planen står syv boligblokke til at blive revet ned i Gellerupparken. Det gælder blokkene A4, A5, A6, A7, A8 samt A13 og A15. Derudover skal de ni resterende blokke renoveres. De berørte beboere vil blive genhuset i andre almene boliger i Aarhus.

Direktør i Brabrand Boligforening, Keld Laursen, fortæller, at man kunne have nøjedes med at rive 200 boliger ned for at leve op til ghettoplanen, men at kommunen har insisteret på at rive langt flere boliger ned for at leve op til en politisk aftale, som byrådet selv vedtog i sommeren 2018.

»Der er selvfølgelig en meget stor grad af frustration og ked-af-det-hed. Mange er meget glade for at bo i Gellerup, så jeg kender mange, der har været kede af det i længere tid over udsigten til, at det ville ende sådan her,« siger han.

Foruden nedrivning af bygninger er der planlagt nybyggeri, så der samlet kommer flere boliger end i dag samt plads til erhverv. Boligblokkene i Gellerup bliver revet ned mellem 2021 og 2024, mens det først i 2023 besluttes, hvilke bygninger der skal rives ned i Toveshøj.

Mjølnerparken i København, 1.694 beboere

I Mjølnerparken ser boligselskabet Bo-Vita frasalg af lejligheder til private som eneste mulige løsning.

En renovering af karreerne på ydre Nørrebro har været planlagt i flere år, og alle beboere skal derfor genhuses. Spørgsmålet er, hvem der bliver blandt de 40 procent, der kan flytte tilbage igen.

Boligselskabet håber, at flere melder sig frivilligt til at flytte. Derfor har beboere allerede fået et brev, hvor det fremgår, at de første, der flytter permanent, står først i køen til at kunne vælge, hvor de vil flytte hen.

»Hvis man vil flytte nu, så giver vi støtte til flytningen, hvad enten det er flyttemænd, huslån eller hjælp til at sætte gardiner og lamper op, så man i hvert fald ikke skal bekymre sig om det,« sagde Steffen Boel Jørgensen i april.

Blandt beboerne er der imidlertid stor frustration over, at man ikke kan finde en anden løsning.