»Nu er vi dér, hvor vi ikke kan blive ved«

Rudersdals borgmester opfordrer Københavns Kommune og vestegnskommunerne til at også at tage imod syriske flygtninge med midlertidig opholdstilladelse. Selv om de i kraft af deres status som såkaldte nulkommuner ikke er forpligtede til det.

Borgmesteren i Rudersdal Kommune, Jens Ive (V), kan konstatere, at hans kommune i år skal huse langt flere flygtninge end planlagt: »Vores kvote er steget med over 100 procent. Det betyder, at vores anvisningssystem er under voldsomt pres,« fastslår han. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alle 29 hovedstadskommuner skal være med til at huse de mange asylansøgere fra ikke mindst Syrien, der på grund af det aktuelle pres på asylsystemet får midlertidig opholdstilladelse i Danmark.

Sådan lyder meldingen fra Rudersdal Kommunes borgmester, Jens Ive (V), der opfordrer såvel Københavns Kommune som vestegnskommunerne til også at tage imod nogle af flygtningene, selv om de som såkaldte nulkommuner ikke er forpligtede til at huse dem.

Flygtninge med midlertidig opholdstilladelse kommer typisk i et treårigt integrationsforløb i de kommuner, der skal huse dem. Men de fem nulkommuner – København, Brøndby, Ishøj, Albertslund og Høje-Taastrup – er undtaget, fordi de i forvejen har store opgaver med at integrere indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Meldingen fra Jens Ive kommer, efter at hans kommune i år er blevet tildelt langt flere flygtninge end ventet. Rudersdal skulle oprindeligt have taget imod 32 flygtninge, men tallet er siden blevet justeret til godt 40, og nu har kommunen af Udlændingestyrelsen fået at vide, at den må forvente en yderligere stigning på 50 procent. Dermed ender Rudersdal ifølge borgmesteren med at skulle huse over 70 flygtninge i år.

»Vores kvote er steget med over 100 procent. Det betyder, at vores anvisningssystem er under voldsomt pres,« konstaterer han.

»Måske skal vi ud og leje villaer til 30.000-35.000 kroner om måneden. Det er dyrt. En anden udfordring er, om folk så overhovedet vil leje ud til flygtninge.«Jens Ive anerkender, at Rudersdal og de øvrige kommuner i Region Hovedstaden har sagt ja til Udlændingestyrelsens fordeling af de godt 660 flygtninge, som de ifølge den seneste opgørelse fra styrelsen skal tage imod i år.

»Men når nu udviklingen viser sig at være meget voldsommere end den, der var forudsætningen for vores aftale, så må vi sætte os ned og forhandle igen. Så må vi genåbne den frivillige aftale,« mener Jens Ive.

Borgmesterens frustrationer bliver ikke mindre af, at Rudersdal ifølge de foreløbige kommunekvoter for Region Hovedstaden i 2015 står til at skulle modtage 45 flygtninge, mens 11 kommuner kan se frem til at blive nulkommuner. Det gælder blandt andet de fem nuværende nulkommuner.

»Når vi ser, hvad der kommer af flygtninge til landet lige nu, har jeg mere end svært ved at se, hvordan tallene for 2015 kommer til at holde,« siger Jens Ive.

»Og når vi allerede nu har passeret et punkt for, hvad den frivillige aftale indebærer, så kunne det være rart, om de andre sagde, at de kunne tage bare fem eller ti flygtninge, så vi står skulder ved skulder. Hvis København, der trods alt er ti gange større end os, bare tog 20-30 stykker, ville det være en hjælp.«

Betyder det ikke noget, at Rudersdal er en velhavende kommune?

»Jo, men vi betaler forlods over en milliard kroner i udligning, og vi tager også vores flygtninge. Men nu er vi dér, hvor vi ikke kan blive ved,« lyder det fra Jens Ive.

Én familie koster 340.000 kroner

Danmark modtager i øjeblikket over 500 asylansøgere om ugen, og i årets første otte måneder kom der 7.900 aylansøgere til landet. Mange af dem er fra Syrien, og da syrere som udgangspunkt får midlertidig opholdstilladelse, finder en stor del af dem hurtigt vej til kommunerne i integrationsforløb. Mange af dem er enlige mænd og en del af dem vil formentlig søge om familiesammenføring.

»Det kan hurtigt blive til et par hundrede syrere, og det betyder noget med hensyn til skoler, daginstitutioner, sprogundervisning og så meget andet. Det koster,« forklarer Jens Ive, der henviser til beregninger, der viser, at en flygtningefamilie på fire koster Rudersdal Kommune omkring 340.000 kroner om året, når tilskud fra staten er trukket fra.

Vil hjælpe midlertidigt

Andre nordsjællandske kommuner er knap så direkte i deres opfordring til København og Vestegnen som Jens Ive og Rudersdal. Allerød Kommunes borgmester, Jørgen Johansen (K), kan »dog godt følge det her med at skulle løfte i flok«. Allerød er nødt til at bruge hotelværelser midlertidigt for at finde boliger til flygtningene.

Lyngby-Taarbæks borgmester, Sofia Osmani (K), forklarer, at det allerede er »rigtig svært at få boligplaceret flygtningene«.

»Hvis det viser sig, at antallet af flygtninge stiger yderligere, vil det være helt nødvendigt, at flere kommunerne tager del i opgaven,« understreger hun.

Brøndby er en af de kommuner, der såvel i år som næste år står til at være nulkommune, hvilket der ifølge borgmester Ib Terp (S) er gode grunde til.

»Vi har i mange år været nulkommune, og det skyldes jo, at vi i forvejen har så mange indvandrere. Vi har mange flere end i Rudersdal,« siger han.

»Erfaringen viser, at mange af flygtningene alligevel ender her i Brøndby, fordi vi har rigtig mange almene boliger. Vi får dem alligevel. Bare med tre års forsinkelse.«

Ib Terp vil dog ikke afvise, at Brøndby kan tage imod akutte flygtninge i forbindelse med »den helt forfærdelige situation i Syrien« og det store pres på det danske asylsystem.

»Men det kan kun blive midlertidigt,« understreger han.

»Stavnsbåndet er ophævet«

Integrationsborgmesteren i Københavns Kommune, Anna Mee Allerslev (R), ser til gengæld gerne, at landets største kommune hjælper til med at huse flygtninge med midlertidig opholdstilladelse.

»Det er naturligt, at vi som landets rige hovedstad med god økonomi og overskud til at investere i vækst og velfærd og afdrage på vores gæld går ind og tager et ansvar i den her helt ekstraordinære situation, hvor mennesker flygter fra Islamisk Stats uhyrligheder,« siger hun.

Ifølge integrationsborgmesteren »ville det være god stil fra en rig kommune«. Og hun håber, at hendes »venstreorienterede kolleger er enige« og opfordrer overborgmester Frank Jensen (S) til at gå videre med sagen.

Hun vil dog ikke komme med et bud på, hvor mange flygtninge med midlertidig opholdstilladelse København i givet fald skal tage imod.

Frank Jensen henviser til partiets integrationsordfører i borgerrepræsentationen, Lars Aslan Rasmussen, og han afviser at ændre på Københavns status som nulkommune.

»Vi løfter i forvejen mange sociale byrder og har rigtig mange indvandrere. Det er ikke sådan, at vi ikke tager vores del af slæbet,« siger han.

»Men stavnsbåndet er ophævet, og vi står ikke og siger nej til flygtninge, når de først er færdige med deres integrationsforløb,« konstaterer Lars Aslan Rasmussen.