Nu er fem sigtet for at røbe statshemmeligheder

Eksminister Claus Hjort Frederiksen (V) mistænkes af politiet for lækage af højt klassificerede oplysninger.

(ARKIV) Claus Hjort Frederiksen (V) under møde i Folketingssalen, som indledes med en udvidet partilederdebat, på Christiansborg tirsdag den 13. april 2021. Den tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) genopstiller ikke til næste Folketingsvalg. Hans kone er blevet alvorligt syg, oplyser han på Facebook. Det skriver Ritzau, fredag den 7. januar 2022.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den bestemmelse, som den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) er sigtet for at have overtrådt, drejer sig om en særligt alvorlig krænkelse af tavshedspligten.

Afsløringer af oplysninger om statshemmeligheder straffes efter paragraf 109 i straffeloven, og strafferammen er fængsel i 12 år.

I forvejen er den mangeårige chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, og tre andre nuværende eller tidligere medarbejdere i de to efterretningstjenester blevet sigtet for at overtræde bestemmelsen.

Det var 8. december, at Lars Findsen og de tre andre blev sigtet af Politiets Efterretningstjeneste (PET). Af hensyn til den fortsatte efterforskning af sagen har en dommer i Københavns Byret besluttet at varetægtsfængsle Findsen.

Om sagen mod de fire har PET tidligere generelt oplyst, at paragraf 109 drejer sig om lækage af højt klassificerede oplysninger.

»Når vi omtaler oplysninger som højt klassificeret, mener vi oplysninger, der er klassificerede som hemmeligt og opefter, og som dermed kan forvolde Danmark eller landene i EU eller NATO alvorlig eller overordentlig alvorlig skade, hvis oplysningerne bliver videregivet.«

Hvis lækagen foretages uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil tre år.

Almindeligvis bruges paragraf 152 i straffeloven om brud på tavshedspligten. Det var således den bestemmelse, som den tidligere chef for PET, Jakob Scharf, var tiltalt for i en sag for et par år siden. Den sag skyldtes bogen »Syv år for PET«.

I øvrigt faldt straffesagen nærmest til jorden. Scharf blev frifundet i 27 ud af de 28 påståede strafbare forhold, som var beskrevet i anklageskriftet.

I forbindelse med den aktuelle lækagesag er PET tidligere i en mail til pressen kommet med en generel kommentar:

»Om videregivelse af klassificerede oplysninger udgør en overtrædelse af straffelovens § 152 eller § 109, vil bero på de konkrete omstændigheder i sagen. Denne vurdering vil i sidste ende skulle foretages af domstolene.«

Man skal godt 40 år tilbage i tiden for at finde en tidligere sag om overtrædelse af 109.

/ritzau/