Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Torsdag indleder Retten i Glostrup sagen mod professor Timo Kivimäki fra Københavns Universitet, der er tiltalt for at have hjulpet russiske spioner i Danmark.
Der er tale om et forberedende retsmøde bag lukkede døre, hvor retten skal tage stilling til anklagemyndighedens ønske om at mørklægge hele sagen, som er berammet til 8. juli. Ender det med såkaldte »dobbelt lukkede døre« vil offentligheden hverken kunne få indblik i tiltalen mod Timo Kivimäki eller overvære selve retssagen, og det scenarie er ikke ønskværdigt, lyder det fra hans forsvarsadvokat Anders Németh, der peger på to årsager.
- For det første er det et grundlæggende princip, at der skal være åbne døre i retsplejen, og for det andet er der ingen anledning til at lukke dørene i den konkrete sag, siger Anders Németh til Berlingske Nyhedsbureau.
Men det er en anklagemyndigheden uenig i. Ifølge konstitueret statsadvokat for Københavns Vestegn og Nordsjælland, Gyrithe Ulrich, er der brug for lukkede døre af hensyn til »rigets sikkerhed« og »forholdet til fremmede magter«.
Timo Kivikämi er tiltalt for at stå bag udlevering af oplysninger om personer med tilknytning til Center for Militære Studier til fire russiske efterretningsofficerer. Strafferammen for sådan en handling er fængsel i op til seks år.
Professorens forsvarer går efter frifindelse i retssagen, der begynder 8. maj.