Nu begynder arbejdet med at løbe den nye skole i gang

Langt, sejt træk. Forældre skal ikke forvente de store omvæltninger i deres børns skole, selv om skolereformen officielt træder i kraft, når ungerne møder op til første time efter sommerferien. Skolernes vej til at leve op til reformens mål er lang. Men de er på vej.

Foto: Johan Gadegaard

Fantasien har måske hos mange forældre tegnet et skræmmende billede af, hvordan deres børns hverdag kommer til at se ud, når skolereformen på mandag træder i kraft med lange skoledage, flere dansk- og matematiktimer og mindre fritid. Men selv om der ganske rigtig vil være flere timer og også helt nye fag på skoleskemaet, skal forældrene ikke forvente, at børnenes skolegang med et trylleslag bliver markant forandret, eller at reformen til fulde foldes ud på særligt mange skoler. For der er stor forskel på, hvor langt den enkelte skole er nået i forhold til at realisere reformen, ligesom der er forskel på, hvilke udfordringer de enkelte skole står over for.

Sådan lyder meldingen fra både skoleledernes og lærernes formænd her få dage før skolestart, når de skal vurdere, hvor parate skole og lærere er til at tage imod børnene med reformen som ramme for undervisningen.

»Det bliver en blanding af, at vi kommer til at se nogle nye ting, og at vi kommer til at se en ny skoledag, men vi kommer også til at se noget meget genkendeligt. Det er jo store, store ændringer, de skal i gang med, så det er noget, man skal arbejde med over år for at blive god til det. Det bliver en proces, som vi i løbet af det første skoleår skal finde vores ben at stå på i. Men alle skoler er klar til at gå i gang,« siger formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

Ingen er i mål

I en rundspørge blandt 180 skoleledere, som Berlingske Research har gennemført medio juni, svarede en ud af ti, at de ikke ville kunne nå at blive færdige med planlægningen af skolereformen, før den træder i kraft. Imens havde seks ud af ti i det store hele planlægningen på plads, og både lærere og forældre menes at være velinformerede. Tre ud af ti manglede fortsat midt i juni en del planlægning, men ville ikke få problemer med at nå at blive klar, lød svarene.

Den del af skolereformen, som flest skoler har fået godt styr på, er ifølge Claus Hjortdal, at børnene skal bevæge sig 45 minutter i gennemsnit om dagen, ligesom en del kommuner i forvejen har erfaring med længere skoledage.»Men alle skoler har nogle udviklingspunkter, de kan tage fat på. Det kan være negativ social arv, tosprogede eller at få inddraget musik- og billedkunstskoler i undervisningen. Så der er ikke nogen, der er i mål endnu,« siger Claus Hjortdal.En undersøgelse, som Danmarks Lærerforening har gennemført blandt knap 1.000 tillidsrepræsentanter på folkeskolerne, viste kort før sommerferien, at halvdelen af lærerne i høj eller nogen grad havde et konkret billede af, hvordan elevernes skoledag ville komme til at se ud i det kommende skoleår. Den anden halvdel svarede, at det havde de kun i mindre grad eller slet ikke.

Helt grundlæggende har de fleste lærere ifølge deres formand, Anders Bondo Christensen, svært ved at se, hvordan de skal realisere reformen ud fra de givne rammer, hvis de eksempelvis selv har fået flere lektioner, men ikke mere forberedelsestid.

»Man har skullet gå i dialog med den enkelte lærer om, hvad det er for opgaver, de skal løse med de fag og klasser, de har, og hvor meget forberedelse de skulle bruge. Men det har ingen af de mange, mange lærere, jeg har snakket med, oplevet. Begrebet »understøttende undervisning«, som skal koble teori og praksis, står også uklart hos rigtig mange, og mange har slet ikke været på kurser,« siger han.

Mere gammeldags skole

Faktisk mener lærerformanden, at folkeskolen vil blive mere gammeldags fremover, fordi der ikke vil være ressourcer til eksempelvis den individuelt tilrettelagte undervisning.

»Forberedelsestiden til at tilpasse undervisningen til den enkelte elev, kan tælles i sekunder nu. I stedet bliver der købt nogle lærebogssystemer og undervist efter dem, selv om reformen blev solgt på det stik modsatte,« siger han.

Begejstringen for reformen har fra lærernes side været begrænset og mærket af, at overenskomstforhandlingerne med Kommunernes Landsforening endte med Folketingets indgriben og dermed, hvad lærerne har oplevet som et diktat om ændrede arbejdstidsregler.

Flere skolelærere end vanligt er gået på pension eller efterløn for at undgå reformen. I Rudersdal Kommune, som er en af de hårdest ramte, har der ligefrem været tale om mere end en fordobling af læreropsigelser med 73 opsigelser i første halvår af 2014 ud af en samlet lærerstab på omtrent 560. Det skriver Rudersdal Avis. Samme forhold gør sig gældende i Egedal Kommune, hvor 86 ud af 560 lærere har sagt op.Alligevel kan såvel elever som forældre stole på, at lærerne vil gøre alt for at give den enkelte elev den bedst mulige undervisning, forsikrer Anders Bondo Christensen:»Selv om man står i denne her usikre situation, siger mange, at de vil få det bedst mulige ud af situationen og så prøve at skabe nogle bedre rammer for at kunne lykkes med reformen fremover.«

Klar besked til elever

Ifølge formanden for Danske Skoleelever, Miranda Wernay Dagsson, har lærernes usikkerhed smittet af på eleverne, som også er usikre på, hvad det er, der venter dem, når de vender tilbage til skolen.

»Mange elever har oplevet, at lærerne mange steder var utilfredse. Lærernes syn på reformen har været med til at farve rigtig, rigtig mange elever. Det er også det, der har fyldt i pressen. Samtidig har man været rigtig dårlig til at fortælle os elever, hvad der sker. Det er jo vigtigt, at eleverne får en helt objektiv forklaring på, hvad reformen går ud på,« siger hun.

Selv er hun helt overvejende optimist, når det handler om reformens gavnlige effekt. Flere af tiltagene har hun tidligere savnet i skolen. At reformen så tager tid at implementere, er hun helt indforstået med.

»Det er jo en udvikling, der skal til at ske, så man skal ikke regne med, at skolen er helt anderledes, end den var før ferien. Reformen bliver jo også udviklet lokalt ude i kommunerne og på mange forskellige måder,« siger Miranda Wernay Dagsson, der opfordrer til, at man hele tiden evaluerer og lærer af de gode eksempler.

Tillid til lærerne

Flertallet af forældrene er først og fremmest bekymrede for, hvad de forlængede skoledage vil betyde for børnene og deres motivation, fortæller landsformand for foreningen Skole og Forældre Mette With Hagensen. Og der er måske også en vis skepsis over for, om det rent faktisk vil lykkes at leve op til reformens intention om at indføre differentieret undervisning. For det har man faktisk skullet siden 1993, uden at der er sket meget på den front, mener hun.

Lærerne har hun fuldt ud tillid til, selv om deres holdning til reformen måske bedst kan betegnes som mangefacetteret.

»Lærerne er selvfølgelig under pres. Men det, vi oplevede efter konflikten sidste år, var, at det var de samme lærere, lige så motiverede og engagerede i vores børns undervisning som altid, der kom tilbage i klasselokalet. Så deres frustrationer lod de ligge på lærerværelset. De er vanvittigt professionelle,« siger hun.Mette With Hagensen er helt enig i, at skolen frem for at være helt ny vil have påbegyndt en omfattende metamorfose:»Vi skal være indstillede på, at man kan starte på én måde, og så kan der ske forandringer undervejs. Det er en skole, der er på vej, noget der er i værk. Det vigtige er, at man hele tiden fra skolens side orienterer om, hvad man gør og hvorfor for at mindske bekymring og sikre opbakning,« siger hun.

Ventetiden værd

Professor i pædagogik Niels Egelund, Aarhus Universitet, vurderer, at det vil tage to til tre år, før reformen er fuldt ud implementeret rundt om på landets skoler. Men ventetiden er det hele værd, mener han.

»Jeg ser meget positivt på reformen og har gjort det fra dag et, for man kan se i de lande, der virkelig klarer sig godt i de internationale vurderinger, at der er det faktisk de ting, som vi har på vej, de allerede gør,« siger han.

Sammenligningsgrundlaget har han blandt andet fra den internationale undersøgelse af skoleelevers kunnen, den såkaldte PISA-test, som han står i spidsen for herhjemme. Og det er ikke mindst organiseringen af lærernes arbejdstid, der lader til at gøre en forskel på, hvor godt børnene klarer sig.

»I Japan for eksempel bruger lærerne 10-15 timer om ugen på fælles forberedelse og fælles evaluering. Det har vi jo slet ikke haft tradition for herhjemme. Her har traditionen været, at lærerne går hjem, når de er færdige med at undervise, og så har de nogle teammøder en gang imellem. De har fungeret som privatpraktiserende lærere. Men det er klart, at lærerne kan meget mere,« siger Niels Egelund.

Skolereformen vil til gengæld kunne medføre betydelige forskelle på skolerne afhængigt af eksempelvis den enkelte skoleleders evner, som nu får større betydning. Også hvordan skolens nærmiljø ser ud, og hvordan det påvirker i hvilket omfang en enkelte skole kan samarbejde med erhvervsliv og musikskoler, vil få betydning for, hvor god den enkelte skole bliver.

»Når man læser beretninger rundt omkring i lokalaviser, kan man se, at det er meget forskelligt, hvordan man tager fat i dette her. Men det er helt naturligt, at vi skal prøve os frem. Det, vi skal igennem nu, er en lang læringsproces. For det gælder for alle, at man skal til at gøre noget, man ikke har prøvet før,« siger Niels Egelund.

Ingen brok, tak

Mette With Hagensen forventer, at skolebestyrelserne må indstille sig på fremover at skulle spille en større rolle, ligesom de skal følge implementeringen af reformen tæt og sikre, at det går tilstrækkeligt godt på den enkelte skole.

»Dette her er så stort et projekt både kommunalt og nationalpolitisk, så her må vi som skolebestyrelser ind at lægge et pres på kommunerne og sige: »Prøv at høre her, dette her skal lykkes, og det er jeres ansvar«. Det pres kan vi som skolebestyrelser lægge på politikerne, og det bliver en ny opgave for os måske at agere lidt mere politisk. At stille krav om, at folkeskolen fungerer,« siger hun.

Imens opfordrer skoleledernes formand forældrene til at være med til at præge processen positivt.

»Gå positivt ind i arbejdet og få jeres børn til at synes, at det er sjovt at gå i skole, i stedet for at brokke jer over det, I ikke synes, fungerer. Vær med til at skabe nogle konstruktive tanker om, hvordan vi skaber en bedre skole. Gå i dialog med klassens lærere og med skolens bestyrelse om, hvordan I udvikler skolen, lige der hvor I er. Vi skal alle stå sammen om at nå resultaterne,« siger Claus Hjortdal.

Ifølge Undervisningsministeriet findes der ingen samlede opgørelser over, hvor langt skolerne er med at implementere skolereformen.