NSA-spionage mod Danmark rører ikke regeringen

End ikke afsløringer af spionage rettet mod Danmark kan få regeringen til at gå i aktion. K opfordrede i går ligefrem til at takke USA. Eksperter begriber ikke politikernes kurs.

Lars Løkke Rasmussen (V) var i sin egenskab af statsminister vært for klimatopmødet COP15 i København i 2009, som under hans ledelse gik fra navnet »Hopenhagen« til »Flopenhagen«. Internationale kommentatorer og politikere har efterfølgende rettet en hård kritik mod den danske statsministers håndtering af mødet, som efter deres opfattelse både var skidt tilrettelagt og afviklet og derfor mundede ud i et svagt resultat. Nu viser nye Snowden-dokumenter så, at amerikanerne til gengæld var endda rigtig godt COP15-forberedt, da de via NSA var med på en lytter på danske breddegrader såvel før som under mødet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var en træt og udkørt Lars Løkke Rasmussen (V), som i december 2009 under den internationale klimakonference COP15 i København både tumlede med hammer og ord.

»I know I ganged the... I made this banging... But, ehhh,« undskyldte Løkke Rasmussen foran flere hundrede tilhørere og statsledere og skævede nervøst ned til den lille hammer, han lige havde sendt ned i bordet.

Lars Løkke Rasmussen var tydeligt forvirret og fik efterfølgende hård kritik for at optræde sløset, uforberedt og ukoncentreret under konferencen. Og Løkke har siden erkendt, at han var »fuldstændig forpjusket«. Resultatet blev også derefter: COP15 i december 2009 affødte ingen ambitiøs, bindende klimaaftale om at nedbringe hele verdens CO2-udledning, som regeringen oprindeligt satsede på, men blot en vag og uforpligtigende hensigtserklæring, den såkaldte Copenhagen Accord.

Bedre blev det ikke, da en otte sider lang evaluering året efter afslørede, at den daværende VK-regering allerede før topmødet havde dæmpet ambitionerne til stor tilfredshed for store CO2-udledere som eksempelvis USA.

»Det er jo et diplomatisk udtryk for, at Danmark blev opfattet som partisk og i lommen på USA,« kritiserede Socialdemokraternes daværende miljø- og klimaordfører, Mette Gjerskov.

Men måske var Danmark under topmødet i lommen på USA i mere end én forstand. Måske vidste USA tidligt alt om Danmarks strategi.

»Rettidig indsigt«

I går offentliggjorde dagbladet Information et dokument lækket af den amerikanske whistleblower Edward Snowden. Dokumentet viser angiveligt, at den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency (NSA) opsnappede oplysninger om Danmark op til klimatopmødet og formentlig også under selve mødet 7. til 18. december 2009.

I dokumentet står der, at både NSA-analytikere og tjenestens nærmeste samarbejdspartnere vil fortsætte med at levere »unik, rettidig og værdifuld indsigt i nøglelandenes forberedelser og forhandlingsstrategier« til klimakonferencen. Der henvises direkte til, at tjenesten har forhåndsviden om en dansk »redningsplan«, som skulle kunne redde topmødet, ligesom det lækkede dokument konkluderer, at efterretningerne utvivlsomt spiller en væsentlig rolle for »at holde vores forhandlere så godt informeret som muligt under den to uger lange begivenhed.«

Information citerede i går anonyme danske forhandlere, som tilbage i 2009 netop oplevede, at især de amerikanske forhandlere var klædt særdeles godt på under topmødet.Klimakommissær Connie Hedegaard (K) var dengang klimaminister og viklet tæt ind i forhandlingerne. Hun siger i dag:

»Jeg kan kun sige: Hvis det er sandt, så er det naturligvis oprørende.«

Tilhængere af aflytning henviser typisk til, at overvågning forhindrer terrorangreb. Eva Smith, professor i procesret ved Københavns Universitet, understreger, at man tilsyneladende tolker begrebet terror meget bredt, hvis en klimakonference også er omfattet.

»Det er overraskende, at regeringen ikke vil undersøge dette nærmere,« konstaterer Eva Smith.

Det er formentlig langtfra enestående, at efterretningstjenester aflytter politiske topmøder. Tidligere læk fra Edward Snowden har vist, at toppolitikere og embedsmænd systematisk blev aflyttet af den britiske tjeneste Government Communications Headquarters (GCHQ) under G20-mødet i London 2009. GCHQ hackede sig således ind i politiske lederes e-mail og mobiler og havde opstillet og arrangeret internetcafeer, som blev nøje overvåget, har Snowden-dokumenter vist.

Regeringen skylder et svar

Gorm Toftegaard Nielsen, professor i straffe­ret og procesret ved Aarhus Universitet, har tidligere kritiseret regeringen skarpt for at fortie, om regeringen har tilladt amerikansk overvågning.

»Det er ikke overraskende, at vi blev aflyttet op til COP15. Men det er overraskende, at regeringen ikke synes, at den skal fortælle borgerne, i hvilket omfang de overvåges, og om det sker i strid med folkeretten,« understreger juraprofessoren.

Danskernes privatliv er blandt andet beskyttet i grundloven, retsplejeloven og menneskerettighederne, påpeger Toftegaard Nielsen. Det kræver eksempelvis en dommerkendelse, når Politiets Efterretningstjeneste (PET) aflytter en persons telefon.

»Statsministeren siger, at der ikke sker ulovlig overvågning. Men kan udenlandske tjenester lovligt gribe ind i vores privatliv? Har regeringen accepteret det? Det skylder regeringen svar på. Jeg har svært ved at se, hvordan det kan blive lovligt, når danske tjenester ikke har beføjelser til systematisk overvågning. Du kan ikke overdrage en magt, du ikke selv har,« siger Gorm Toftegaard Nielsen.

Oplysninger fra Edward Snowdens lækkede dokumenter er drypvist blevet beskrevet siden juni 2013 i internationale medier. Det begyndte med en historie om, at NSA via en hemmelig domstol har haft adgang til millioner af teledata gennem teleselskabet Verizon, også selv om brugerne ikke var mistænkt for noget kriminelt. Siden har den ene afsløring fulgt den anden. Eksempelvis at USA har aflyttet statsledere i Mexico, Brasilien og Tyskland.

Aflytningsskandalen kulminerede, da det kom frem, at selv den tyske kansler, Angela Merkel, var blevet aflyttet. Det er også kommet frem, at NSA tapper internettjenester som Google, Facebook og Yahoo. Eller man kan formulere de mange afsløringer i én sætning: Al kommunikation på internet og mobil bliver opsamlet.

De globale afsløringer har sendt NSA under historisk pres. Siden terrorangrebene mod tvillingetårnene i 2001 har efterretningstjenesten gradvist fået udvidet sine beføjelser. Men med lækagerne fra Snowden er amerikanske magthavere begyndt at diskutere, om overvågningen er gået for vidt.

Præsident Obama forsøgte i denne måned at definere amerikanske efterretningstjenesters fremtidige linje i en hårfin balance mellem frihed og sikkerhed. På den ene side lovede Obama, at de nærmeste allierede statsledere ikke må aflyttes, og at NSAs informationslagring skal reduceres. Men samtidig understregede Obama, at NSA fortsat skal arbejde indædt på at opsnappe alle terrorplaner, ligesom præsidenten var meget lidt konkret med, hvilke tiltag han ville iværksætte. Og herhjemme er der slet ingen optræk til indgreb.

God løbende dialog med USA

På Christiansborg blev amerikansk overvågning i går diskuteret heftigt under en forespørgselsdebat om overvågning af danske borgere. Her afviste statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), forsvarsminister Nicolai Wammen (S) og justitsminister Karen Hækkerup (S), at der er grund til at antage, at der forgår ulovlige amerikanske efterretningsaktiviteter mod Danmark.

I en pause afviste Nicolai Wammen over for Berlingske, at spørgsmålet om amerikansk overvågning overhovedet bør undersøges. Ministeren vurderer heller ikke, at de nye afsløringer om klimakonferencen rokker ved samarbejdet med amerikanerne eller i det hele skal have konsekvenser.

»Vi har en god og løbende dialog med amerikanske efterretningstjenester. Jeg ser ingen grund til at ændre på det,« sagde forsvarsministeren.

Heller ikke Venstre ser ifølge retsordfører Karsten Lauritzen grund til at foretage sig noget. De Konservatives Tom Behnke betonede ligefrem fra Folketingets talerstol, at »vi alle bør rejse os og takke USA for, at de har hjulet os med at forhindre terrorangreb i Danmark«.

Enhedslisten ser anderledes på sagen. Ifølge retsordfører Pernille Skipper tyder NSA-dokumentet på, at danske forhandlere blev overvåget i forbindelse med COP15, så USA kunne stå i en bedre forhandlingsposition under topmødet. Hun ønsker sagen undersøgt til bunds og har nu kaldt statsministeren i samråd.

»I sidste ende er det et diplomatisk spørgsmål, som vi må tage op med vores såkaldte venner i USA,« mener Pernille Skipper.

Dansk Folkeparti har i flere år stået last og brast med efterretningstjenester. Men efter at Politiets Efterretningstjeneste (PET) blev snuppet i at lure i tidligere partileder Pia Kjærsgaards (DF) private kalender, har partiet flere gange kritiseret overvågerne.

Danmark er i tidligere lækkede Snowden-dokumenter blevet omtalt som en af USAs nærmeste alliancepartnere, men retsordfører Peter Skaarup (DF) hæfter sig ved, at historien om klimakonferencen gør det hele mere konkret. Han vurderer, at en eventuel aflytning ved klimakonferencen har været ulovlig og forlanger, at regeringen indleder en dialog med USA.

»Det er første gang, at vi fra Snowdens dokumenter får en præcis tidsangivelse om Danmark. Jeg forventer, at regeringen spørger amerikanerne om, hvorvidt de kan be- eller afkræfte disse oplysninger, og hvad oplysningerne i givet fald er blevet brugt til.«Og hvad forestiller du dig, at regeringen skal stille op med et eventuelt svar?»Det er hypotetisk. Men inden, vi dømmer, må vi høre amerikanerne,« siger Skaarup.Leder af Forum for Overvågningsstudier ved Aarhus Universitet Peter Lauritsen mener, at den danske regering er så afhængig af et samarbejde, at man på ingen måde vil støde amerikanerne.

»Dette viser, at NSAs mål jo ikke kun er at passe på os. NSA varetager benhårdt USAs interesser,« siger han.

Peter Lauritsen mener, at regeringen burde revidere sin forklaring og lave en undersøgelse af overvågningens omfang efter gårsdagens afsløring. Men han konstaterer også, at regeringen holder fast i samme formulering: Der foregår ikke ulovlig overvågning.

»Det virker mere og mere som et koordineret, konstrueret svar. Man har lagt en linje, og den er at signalere en bekymring, men ellers ikke foretage sig noget. Der er ingen interesse i at få afdækket, hvad der foregår,« siger han.