Novemberkulde varsler isvinter

Den usædvanligt tidlige kulde kombineret med kraftig blæst øger sandsynligheden for den første danske isvinter i 14 år.

I januar måtte bugserbåden Stevns hjælpe til i Limfjorden, og noget tyder på, at isbryderne kan få travlt denne vinter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den første danske isvinter i 14 år kan muligvis blive en realitet i løbet af den kommende måned eller to. Det spår to danske vejr- og klimaeksperter.

»I kraft af den tidlige kulde og den megen blæst er der i princippet lagt i ovnen til en dansk isvinter,« siger Jens Hesselbjerg Christensen, der er forskningsleder ved Danmarks Klimacenter.

Flemming Vejen, der er seniorrådgiver ved DMI og Danmarks nok førende isvinterekspert, supplerer: »Der skal måske bare to-tre uger mere til med streng kulde, før isbryderne må i aktion.«

Billedserie:

Det er først og fremmest den vedvarende novemberkulde, der gør det. Allerede for en halv snes dage siden tog temperaturen et ordentligt dyk og har siden stort set ikke bevæget sig over frysepunktet. Dertil kommer den kraftige blæst, der satte ind i går, og som først ventes at slippe sit tag over Danmark på fredag. Hård frost i kombination med kraftig blæst køler nemlig farvandene omkring Danmark ned med stor hast.

Havis på vej

I går lå havvandstemperaturerne omkring Danmark typisk mellem 4 og 6 grader, men allerede i morgen ventes de ifølge DMIs prognoser at være faldet med 1,5 til 2 grader. Og endnu køligere ser det ud, hvis man dypper tåen i Isefjorden nær Holbæk. Her viser prognosen nemlig, at havvandet vil være kølet helt ned på 0 grader i morgen ved middagstid, hvorefter havisdannelsen må forventes at sætte ind i farvandet.

På grund af saltholdigheden fryser havvand nemlig typisk til is, når overfladevandet har nået en temperatur på ca. -0,5 grader. Men er vandet - som i Østersøen og i mange danske fjorde - mindre saltholdigt, sker indfrysningen ved en lidt højere temperatur.

Grafik:

Både Jens Hesselbjerg Christensen og Flemming Vejen understreger dog, at de på ingen måde kan udstede nogen garanti for, at vi rent faktisk får en af de ret sjældne danske isvintre, hvor isbryderne må i aktion for at bane søvejen for skibsfarten.

Ringe chance for tøvejr

Får vi en periode på bare få sammenhængende dage inden for de nærmeste uger med temperaturer pænt over frysepunktet, bliver sandsynligheden for en isvinter nemlig væsentligt mindre. Men at dømme efter DMIs egen prognose kombineret med den overraskende stabile og næsten arktiske vejrsituation i det ganske Nordeuropa er der kun ringe chance for tøvejr i de kommende syv-otte dage. Hvis kuldetendensen fortsætter, er der tilmed mulighed for, at vi får isvinter før jul, hvilket i givet fald vil være det tidligste i mands minde. I isvinteren 1981-82 måtte isbryderne i aktion 28. december - det tidligste i nyere tid. Ellers skal man ifølge Flemming Vejen helt tilbage til 1927, da isbryderne måtte på arbejde allerede fra 18. december.

På trods af den overraskende strenge novemberkulde i år forventer ingen en vinter, som den der overmandede danskerne i 1941-42.

Den var efter snart sagt enhver målestok den strengeste, der nogensinde er målt herhjemme. Adskillige danskere døde af kulde, og overalt måtte færgeruter indstille sejladsen på grund af metertyk is. I første halvdel af 1940erne lå den årlige middeltemperatur imidlertid cirka to grader under normen i dag. Så uanset om der er lagt i fryseren til den første danske isvinter siden 1995-96, er det usandsynligt, at vi bliver frosset inde i de samme ismængder som under de første iskolde år af besættelsen.