Ifølge et såkaldt stabsnotat, som Berlingske har fået aktindsigt i, er det mod bedrevidende, når forsvarstoppen vil levetidsforlænge Danmarks arktiske inspektionsskibe i stedet for at udskifte dem.

Notatet, som er skrevet af Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI), er klart i sin dom. Antallet af fejl og nedbrud på skibene forventes at stige eksponentielt, og lappeløsninger bliver dyre, uden garanti for at de kan holde skibene sejlende.