Norsk politi går måske ind i farligt vrag

De danske dykkere, der søndag forsvandt i en fjord nær Kristiansand, er fortsat savnede. Norsk politi fortsætter ufortrødent eftersøgningen og overvejer nu at gå ind i det farlige skibsvrag.

Norsk politi er næsten færdig med at finkæmme området uden for det vrag, hvor to danske dykkere forsvand søndag eftermiddag. Nu overvejer politiet at gå ind i vraget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jon Anders Skau
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Siden søndag har det norske politi i byen Agder uden for Kristiansand ledt efter de to danskere, der søndag eftermiddag dykkede i Korsvikfjorden i Sydnorge.

I ugens løb har redningsmandskabet gjort brug af en miniubåd med et indbygget kamera til at lede efter danskerne, der dykkede ved vraget "Seattle".

Mandskabet har indtil videre kun finkæmmet skibsvragets yderside, og eftersøgningen har ikke givet noget resultat. Derfor vil norsk politi fredag eftermiddag tage stilling til, om de skal fortsætte eftersøgningen på indersiden af vraget.

»Vi overvejer at gå ind i vraget, men hvis vi gør det, bliver vi nødt til at konsultere fagfolk på området. Senere i dag holder vi møde, og så beslutter vi, hvad der skal gøres,« siger Vidar Neset, kommandocentralleder ved Agder Politidistrikt.

Populært dykkermål
Norsk politi er således indstillet på at finde de forsvundne dykkere, som sandsynligvis var taget på en weekendtur til Norge. Da de to forsvundne danskere begge var særdeles erfarne dykkere, vækker det undren blandt nogle, at de ikke vendte tilbage til overfladen, da de søndag ved middagstid forsvandt ned i vandet.

Skibsvraget "Seattle", som er et fragt- og passagerskib fra 1940, er 140 meter langt og et populært dykkermål for såvel erfarne som uerfarne dykkere.

Kilder har siden søndag spekuleret i, om de to danskere svømmede ind i vraget eller ej. Eksperter mener, at man som dykker bør holde sig uden for vraget, fordi det kan være svært for dykkerne at finde ud igen.