Norsk avis er forbløffet over Politiken

Den norske avis Aftenposten, der selv for nylig har bragt Muhammed-tegninger, ryster på hovedet af Politikens beslutning om at undskylde for krænkelser i forbindelse med tegningerne.

Den norske avis Aftenposten, der selv for nylig har bragt Muhammed-tegninger, ryster på hovedet af Politikens beslutning om at undskylde for krænkelser i forbindelse med tegningerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe B¿je Nielsen

Det var med stor måben, at chefredaktør for Aftenposten, Hilde Haugsgjerd, modtog nyheden om Politikens forlig med profetens Muhammeds efterkommere.

Hun og Aftenposten står selv midt i deres egen Muhammed-krise, efter avisen trykte en faxkopi af fem ud af de 12 tegninger, der oprindeligt blev bragt i Jyllands-Posten. Det skete nøjagtig fire år efter tegningerne første gang så dagens lys, fordi karikaturtegneren Kurt Westergaard blev angrebet i sin hjem af en somalisk mand, der ville ham til livs med en økse. 

- Dengang Politiken selv var med til at genoptrykke tegninger i 2008, var det for at stå vagt om ytringsfriheden og mediers ret til viderebringe ytringer, som nogle finder krænkende. Derfor er det svært overraskende, at Politiken i dag føler behov for at undskylde det, de gjorde, siger chefredaktøren.  

Politiken blotter sig 

Efter Aftenposten trykte tegningerne igen, førte det til protester i Pakistan, hvor islamister i Lahore skreg slagord, mens de afbrændte det norske flag. Også Iran reagerede og en pressetalsmand for det iranske udenrigsministerium, Ramin Mehmanparast, sagde til det statslige nyhedsbureau: "Man kan ikke bruge ytringsfrihed som undskyldning til at retfærdiggøre, at man fornærmer 1,5 milliarder muslimer."

Det er sådanne erklæringer, Politiken nu gør sig sårbar overfor, og det er uklogt, lyder det videre fra Hilde Haugsgjerd.

- Selvom Politiken forbeholder sig retten til at kunne trykke tegningerne igen og til selv at tage sine redaktionelle beslutninger, så vil forliget og udtalelsen alligevel blive opfattet som en selvkritik over, at de var med til at trykke tegningerne, siger hun.  

I Norge har genoptrykningen af tegningerne ført til en ophedet debat om ytringsfrihed, og norske muslimer har følt sig krænket. Men Aftenposten er fast i troen på, at det var rigtigt at genoptrykke tegningerne:

- Jeg og Aftenposten forstår vældig godt, at en del muslimer har følt sig krænket. Det var heller ikke vores hensigt at krænke nogen. Men vi står ved vores valg, for vi gjorde det ud fra en nyhedsvurdering: Vi ville minde vores læsere om, hvad der var baggrunden for, at Jyllands-Postens tegner fik en øksemand ind i sit hjem.