Nordvestjyder bryder den sociale arv

Fra landsdel til landdel er der stor forskel på, hvor mange arbejderbørn der læser videre. Især nordvestjyske kommuner er gode til at bryde den sociale arv.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nordvestjyder er særligt gode til at bryde den sociale arv. Det viser analyser af den sociale arv i bogen »Klassekamp fra oven«, skriver Jyllands-Posten.

I en række nordvestjyske kommuner er det omkring 40 procent af de unge fra arbejderfamilier, der tager en videregående uddannelse. Til sammenligning er det på Vestsjælland, hvor befolkningssammensætningen er nogenlunde den samme, 27-29 procent af de unge fra arbejderklassen, der læser videre.

Ifølge lektor Steen Beck fra Syddansk Universitet, der har forsket i unge i Udkantsdanmark og deres valg af uddannelse, er forklaringen bag nordvestjyders evne til at bryde den sociale arv kulturelt betinget.

»I denne del af landet er der ganske enkelt en kraftigere tradition for, at man selv har ansvaret for at klare sig i livet, og at man er vant til, at man rejser for at få en uddannelse, hvis det er det, der kræves for at få et job og forsørge sig selv,« siger lektoren til Jyllands-Posten.

En anden og mere konkret forklaring går på tilstedeværelsen af videregående uddannelser i Nordvestjylland; blandt andet kan man blive sygeplejerske i Thisted og lærer i Nr. Nissum, ligesom der er en række korte og mellemlange uddannelser i Holstebro. Dermed kan unge, der ikke har mod på at flytte væk, også uddanne sig.

Fraværet af videregående uddannelser er ifølge flere vestsjællandske borgmestre da også en stor del af forklaringen på, at færre unge her bryder den sociale arv.

»Efter at læreruddannelsen i Holbæk lukkede tidligere på året, har vi kun scenekunstuddannelsen på Odsherred Teater, og det kan altså ikke redde os,« siger Thomas Adelskov (S), borgmester i Odsherred Kommune.