Færre lærere, flere elever i klasserne, færre studieretninger og en nedsat evne til at løfte de svageste elever i klasserne.
Det bliver ifølge et åbent brev fra 13 nordsjællandske gymnasier resultatet af de besparelser, som omprioriteringsbidraget medfører på uddannelsesområdet. Gymnasierne og VUC har siden 2016 årligt skullet spare to procent. Bidraget akkumuleres årligt, hvilket betyder, at gymnasierne nu mangler seks procent af deres hidtidige budget.
»Det kommer til at betyde, at vi kommer til at indskrænke tilbuddet af studieretninger og gøre holdene større. Det vil ramme de svageste, fordi det bliver sværere at løfte dem. Derudover går det også ud over lærerne. De kommer til at undervise flere timer, og så bliver kvaliteten derefter,« siger Carl-Jørgen Bindslev, bestyrelsesformand for Gribskov Gymnasium & HF og talsmand for de 13 gymnasier.
»Budskabet er, at selvfølgelig kan vi spare, men ikke uden, at det går ud over kvaliteten,« tilføjer Carl-Jørgen Bindslev.
Et af regeringens udspil i forslag til finanslov 2019 er at stoppe besparelserne gennem omprioriteringsbidragene i 2022. Men det betyder altså yderligere tre år, hvor der skal skæres i skolernes budgetter.
»Vores håb er, at regeringen i deres forhandlinger om finansloven kan stoppe besparelserne gennem omprioriteringsbidraget tidligere. Tre runder mere med besparelser er simpelthen for meget,« siger Carl-Jørgen Bindslev, der kan fortælle, at der på Gribskov Gymnasium & HF foreløbig er blevet sparet blandt andet på vedligehold og på at købe nyt undervisningsmateriale.
»Vi siger det ikke for sjov. Det her er ikke klynk. Vi kan ikke blive ved,« siger han.
Undrer sig
Uddannelses- og undervisningsordfører for Liberal Alliance Henrik Dahl undrer sig over gymnasiernes udmelding.
»Det undrer mig lidt, at det ikke er muligt for afsenderne at arbejde med, at de økonomiske rammer ændrer sig. Det er et vilkår. I de virksomheder, jeg selv har arbejdet i eller ejet, har man ikke bare kunnet sende et åbent brev til markedet, fordi det økonomiske grundlag ændrede sig,« siger Henrik Dahl.
I forhold til at besparelserne sandsynligvis vil ende med lærerfyringer, siger han:
»Så må det være sådan. Gymnasiet er ikke sat i værk for at beskæftige folk med en cand.mag. Det er sat i værk for, at unge mennesker kan få en uddannelse, så de efterfølgende kan søge ind på en videregående uddannelse.«
Ifølge Henrik Dahl er Danmark det land i EU, der bruger flest penge på uddannelse.
»Det handler altså ikke om, at der mangler penge. Det handler om at bruge pengene rigtigt.«
Ifølge OECDs publikation Education at a Glance 2017 bruger Danmark ganske rigtigt 6,5 procent af BNP om året på hele uddannelsessektoren mod et gennemsnit blandt OECD-landene på 5,2 procent – og er dermed sammen med Storbritannien det EU-land, der bruger mest. Til gengæld bruger Danmark 1,4 procent af BNP på ungdomsuddannelserne. Ni af de 35 OECD-lande bruger det samme eller mere, men OECD-gennemsnittet er 1,2 procent af BNP.
Øget pres på lærerne
Jens Dolin, professor og uddannelsesforsker på Københavns Universitet, har i de sidste 25 år forsket i gymnasiet og dets udvikling og været aktiv i efter- og videreuddannelse af gymnasielærere. Derudover sidder han i bestyrelsen på Espergærde Gymnasium & HF, som er et af de 13 gymnasier bag det åbne brev. Han var dog ikke bekendt med brevets eksistens.
»Vi kan se, at der er kommet et øget pres på lærerne. De har fået en hårdere arbejdsbyrde, som giver mindre overskud til at deltage i efteruddannelse og udviklingen af deres undervisning,« siger Jens Dolin og tilføjer, at man på mange skoler forsøger at spare på vedligehold af skolebygningerne, og at stillinger ikke bliver genbesat, når lærere går af. Men at løsningerne er kortstigtede.
»Vi kommer blandt andet til at se et øget stressniveau hos lærerne, og at eleverne får mindre feedback,« siger han.
På Marie Kruses Gymnasium i Farum er besparelserne blandt andet blevet løst ved, at hver lærer skal undervise flere elever.
»Vi har de sidste tre år kunnet udvide med en 1.g-klasse om året. Det har vi gjort uden at ansætte nye lærere. Så vi er det samme antal, men vi er gået op i aktivitet. Det betyder, at selve kerneopgaven med at undervise eleverne, vejlede dem og tage sig af deres trivsel, bliver presset,« siger rektor på Marie Kruses Gymnasium Carsten Gade og tilføjer, at det kan ende med en ringere kontakt mellem lærer og elev.
Det billede kan rektor på Birkerød Gymnasium, Anders Kloppenborg, genkende. Her har de sparet fire millioner ved at skære ned på ledelse og bygningsdrift, samtidig er en del vikarer blevet skåret fra, og de fastansatte lærere har enten måttet undervise flere elever eller fået mindre forberedelsestid.
»Vi har bestræbt os på, at det ikke gik ud over eleverne. Men eleverne har færre hold at vælge imellem. Vi har for eksempel måttet sige, at hvis der kun er seks elever, der vil have kemi på A-niveau, så går det ikke. Hvis det her fortsætter, så bliver vi nødt til at hakke ind til benet og ramme eleverne mere og i højere grad forringe lærernes arbejdsmiljø,« siger Anders Kloppenborg.
»Det her er ikke klynk eller snæver interessevaretagelse. Vi råber ikke op i tide og utide. Men nu råber vi altså op for alvor.«
Berlingske har uden held forsøgt at få en kommentar fra ungdomsuddannelsesordfører Anni Matthiesen (V). Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har afslået at kommentere på gymnasiernes brev.
