Nordsjællandsk borgmester er »rystet« over ny aftale: »Det er et voldsomt indgreb i det frie valg«

En ny, bred politisk aftale skal gøre op med de store forskelle på gymnasierne i land og by og en elevsammensætning, der kaldes »ude af balance« på Christiansborg. Men aftalen kommer til at genere mange unge mennesker, der ikke nødvendigvis bor i et område med skæv sammensætning, mener borgmester.

Arkivfoto fra 2014: Unge studenter fra Randers Statsskole fejrer, at de er færdige med gymnaiset. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Rasborg/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

En ny politisk aftale om fordeling af elever på landets gymnasiale uddannelser har »rystet« Lyngby-Taarbæks borgmester Sofia Osmani (K).

Aftalen, der gennem to modeller skal sikre bredere elevsammensætning og flere elever i de tyndt befolkede områder, kommer nemlig til at tage udgangspunkt i blandt andet forældrenes indkomst, når der fremover skal fordeles elever på landets gymnasier.

»Det er jo et voldsomt indgreb i elevernes frie valg, der vil betyde, at elever afvises, alene fordi deres forældre tjener for lidt, for meget eller for »gennemsnitligt« til at komme ind på det gymnasie, de synes passer dem bedst. Det er en meget trist udvikling og bestemt ikke en borgerne i Lyngby-Taarbæk er tjent med,« siger hun.

Den nye måde at placere elever på, kan derfor også betyde længere transporttid – en grænse, der i aftalen er sat til 60 minutter.

»Det kan jo betyde, at nogle får meget længere til deres gymnasium, og at gymnasierne – særligt i vores område – skal til at afvise lokale elever. Det er ikke rimeligt.«

Selvom aftalen vil gøre op med den »skæve« elevsammensætning, mener Sofia Osmani, at aftalen i stedet kommer til at skære områderne over én kam. Derfor mener hun også, at der burde have været en dialog med kommunerne:

»Det, at elevsammensætningen er uhensigtsmæssig på nogle enkelte gymnasier, synes jeg ikke man løser ved at lave en model, hvor man kommer til at genere rigtig mange unge mennesker. Jeg ved godt, at gymnasierne ikke er en kommunal opgave, men det er trods alt vores unge, der skal videre fra folkeskole til ungdomsuddannelser.«

Gymnasieelever: »Det nødvendige at gøre«

Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har man i mange år kæmpet for en anden elevfordelingsmodel, og derfor er de – selvom aftalen kommer lige sent nok – glade for, at politikerne endelig handler. Blandt andet fordi det vil hjælpe de gymnasier, der er truet som følge af elevmangel, og fordi det vil gavne landets gymnasieelever at være blandt folk med andre baggrunde.

»Det er klart, at det er ikke optimalt, at man skal gå ind og fordele i så høj grad – men det er det, der er nødvendigt at gøre i øjeblikket. Og så må vi prøve at se – når det har løbet nogle år – om vi ikke har nogle mere naturlige og hensigtsmæssige søgemønstre automatisk,« siger forperson Ingrid Kjærgaard.

Risikoen for, at mange elever kan se frem til øget transporttid, er dog noget, som de »kommer til at holde øje med«, fordi de før har set, hvordan øget transporttid også betyder øget frafald:

»Hvis vi kan se, at det betyder, at der er mange elever, der får meget længere til deres uddannelser, kommer vi også til at sige, at der skal gribes ind, for det er ikke i orden. Men det kommer an på, hvordan søgemønstrene udvikler sig, efter aftalen er effektueret.«

Kan du forstå, hvis der sidder nogle elever, som føler at de får taget noget frihed fra sig?

»Jeg kan udmærket forstå skuffelsen over ikke at få opfyldt det gymnasieønske, man havde – den følelse er der mange, der sidder med hver eneste år, fordi de får afvist deres ønske om førsteprioritet. Men den er jo helt uundgåelig, så længe vi har naturlige, fysiske grænser for, hvor mange der kan gå på hvert gymnasie,« siger hun og understreger, at der er dygtige lærere og samme studentereksaminer, uanset hvor man ender:

»Og det, vi hører fra folk, der starter på nogle af de gymnasier, der indtil nu har været underansøgte, er, at de ender med at være rigtig glade for at gå der og ikke synes, at det er så dårligt, som gymnasiets ry har været.«