Fredag og lørdag inviterer Planetarium til et særarrangement om nordlys. Her kan man blive klogere på, hvor og hvornår det er bedst at opleve fænomenet – understøttet af LIVE 8K-visualiseringer af bjerglandskaber, skyfri stjernehimmel og nordlys.

Planetarium fortæller desuden, at man »lander på Solen og ser på gigantiske soludbrud. Inden vi flyver en tur til fjerne planeter for at undersøge om der også findes nordlys her«.

De to aftener byder også på den prisbelønnede film »Lyset mod nord«. Her har et filmhold været på en syv måneders rejse gennem Nordnorge, Alaska og Lapland for at få de mest optimale betingelser for at se nordlys.

Anbefales fra 15 år.