Nordjysk morgentrafik ramt af to uheld

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bilisterne i det nordjyske må væbne sig med tålmodighed tirsdag morgen. Trafikken er nemlig blevet ramt af to uheld, kort før myldretiden satte ind.

Omkring klokken 6.50 gik det galt i Limfjordstunnelen fra Aalborg mod Nørresundby, hvor der på et tidspunkt kun var ét spor farbart.

»Det var fire biler, der kørte op bag i hinanden, men heldigvis skete der ingen personskade,« fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Badsberg til bt.dk.

Bilerne er nu fjernet, men uheldet giver fortsat en del kø på stedet, lyder meldingen kort efter klokken 7.30.

Vagtchefen forventer, at det vil stå på til i hvert fald efter klokken 8.00.

Få minutter efter gik det galt på E39 Hirtshalsmotorvejen fra Aalborg mod Hirtshals mellem afkørsel 3 Hjørring C og afkørsel 2 Hjørring N. Her er venstre spor spærret.

»Der er tale om et solouheld, og ingen kom til skade,« siger Poul Badsberg og tilføjer, at dette uheld til gengæld ikke giver de store trafikale udfordringer.

BNB