Nordjysk drone skal på vingerne

Med støtte fra staten og i samarbejde med en af verdens største flyproducenter har en lille nordjysk virksomhed store ambitioner om at udvikle en drone med egenskaber, der kan bruges i bl.a. Arktis.

Forsvarsminister Nikolai Wammen (S) og det fynske folketingsmedlem Trine Bramsen (S) fløj forleden med en af de små droner fra den nordjyske droneproducent, Sky-Watch. Foto: Claus Fisker Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kan man konstruere en kombineret helikopter og flyvemaskine, som kun vejer syv kilo, men som kan løfte avancerede kameraer lodret op fra et skibsdæk, flyve 75 kilometer væk, og returnere til samme plet på skibsdækket? Med blot et enkelt batteri som drivkraft?

Spørger man den nordjyske virksomhed Sky-Watch, er svaret ja. Virksomheden er en af frontløberne i den lille, men ekspanderende danske droneindustri, der har centrum på Odenses Lufthavn, Hans Christian Andersen Airport. Forleden indgik Sky-Watch en samarbejdsaftale med den amerikanske flygigant Boeing, der producerer en række langt større, avancerede droner.

Men det danske udviklingsprojekt, kaldet »Smart«, er ifølge Boeing unikt, fordi dronen kombinerer helikopterens evne til at starte og lande lodret med fastvingeflyets høje hastighed og lange rækkevidde.

Kombinationen af helikopter- og fastvingeflyvning kendes fra det amerikanske marinekorps’ V22 Osprey, der er en voldsomt dyr og kompliceret, men effektiv, flyvemaskine. Men til forskel fra Ospreyen skal Smart-dronen kunne betjenes af folk, der ikke har fået ret mange timers undervisning. Det stiller store krav til den software, der skal kontrollere flyets processer. Smart-dronen skal kunne operere fra et skibsdæk, og altså kunne tåle de salte og barske forhold på havet. Flyvning fra Søværnets inspektionsskibe ved Grønland og Færøerne er en af de anvendelsesmuligheder, som Sky-Watch har i tankerne.

Smart-projektet har fået udviklingsstøtte fra Innovationsfonden, og skal ifølge chef for forretningsudvikling, Michael Messer-schmidt, udvikles på tre år.

Forsvaret med i dronenetværk

Sky-Watch er en af nu henved 60 virksomheder, heriblandt tre universiteter, der indgår i netværket UAS Denmark med base på den fynske lufthavn, og inden årets udgang bliver dansk forsvar også en del af dronesamarbejdet. Ifølge forsvarsminister Nicolai Wammen (S), der besøgte lufthavnen med digternavnet samme dag som Boeing og Sky-Watch skrev under på samarbejdsaftalen, vil forsvaret inden årets udgang også underskrive en samarbejdsaftale med UAS Denmark. UAS står for Unmanned Aircraft Systems.

 

Siden forsvarets mislykkede forsøg for ti år siden på at få det franske dronesystem, »Tårnfalken,« til at flyve, har forsvaret indskrænket sig til at flyve med små droner som »Raven« og nu »Puma«, der kastes i luften med håndkraft, og har en rækkevidde på omkring 15 kilometer. De bruges af hær-enheder til at rekognoscere i nærområdet, og har gjort stor nytte i Afghanistan.

Men i det seneste forsvarsforlig har politikerne pålagt forsvaret at understøtte udviklingen af et dansk dronecenter, som altså nu udmøntes med en samarbejdsaftale.

»Der er virkelig job og nye virksomheder i det her,« lød det fra Odenses borgmester, Anker Boye (S), der fulgtes med forsvarsministeren til besøget på lufthavnen, der ejes af Odense kommune.

Håber på internationale dronetest over Fyn

Hensigten er, at undervisning af droneoperatører og eksempelvis certificering af droner skal gennemføres på lufthavnen ved Odense. Men skal dansk droneindustri for alvor få luft under vingerne, skal myndighederne hjælpe ved at give tilladelse til droneflyvning i større afstande fra Odense.

UAS Denmark og lufthavnen arbejder med Trafikstyrelsen for at opnå tilladelse til at flyve droner i en luftkorridor mellem lufthavnen til et område nord for Fyn, hvor man altså kan teste droner, som operatøren ikke kan følge med det blotte øje. Håbet er, at tilladelsen kan opnås næste år. I givet fald vil Odense kunne tiltrække internationale dronevirksomheder, der har behov for at teste droner over større afstande. Behovet for plads i luftrummet, uden risiko for den civile luftfart, er angiveligt et problem over hele Europa.