Situationen er tænkt, men ikke utænkelig: Et terrorangreb er nært forestående, og myndighederne har pågrebet nogle af de formodede bagmænd, men kan ikke få dem til at give de afgørende oplysninger om anslaget. Er det i en sådan situation i orden at anvende tortur i et forsøg på at få informationer, der potentielt kan redde hundreder, måske tusinder, af menneskeliv?

Ja, mener cand.scient.pol. Søren Hviid Pedersen, lektor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet og kulturkonservativ blogger på Berlingske, som søndag kunne berette, at det samme gælder for hver tredje dansker.

»Helt overordnet vil jeg altid være afvisende over for brug af tortur. Det er ikke noget, der generelt skal indføres i det danske retsvæsen. Men man kan forestille sig nogle ekstreme situationer, hvor man godt kan argumentere for, at det kan være berettiget,« siger han.

Søren Hviid lægger op til, at det ligefrem kan blive et folkekrav i en sådan situation.

»Hvis der falder en bombe, og man får at vide, at man havde haft fat i de rigtige, og at man kunne have fået oplysningerne ved at anvende tortur, så vil befolkningen helt klart spørge, hvorfor pokker man så ikke har gjort det? Det er det, man inden for statskundskaben kalder dirty hands-problematikken: Nogle gange er politikere nødt til at få beskidte hænder.«

Et spørgsmål om politik – ikke moral

Principielt har han derfor ikke nogle problemer med tortur. Som han ser det, har vi alligevel for længst bevæget os ud på den glidebane.

»Vi kaster bomber i hovedet på alverdens folkeslag rundt omkring i verden, og det er lige så skrækkeligt som tortur. Om du skyder mennesker ved et uheld eller torturerer folk, er der for mig ikke den store forskel på. Begge dele skaber menneskelig ulykke.«

Men er vi så bedre end de regimer, vi fordømmer? Det spørgsmål er ikke relevant i en tilspidset situation, mener Søren Hviid Pedersen.

»Hvis vi anvender tortur, når vi er i en krig mod terror, så mener jeg, at vi har bevæget os væk fra det moralske og hen i noget, der er helt igennem politisk. Og politik har ikke nødvendigvis noget at gøre med moral. Hvis staten ikke kan garantere borgerne en vis form for sikkerhed, så har den spillet fallit.«

Alligevel kommer Søren Hviid Pedersen frem til den konklusion, at tortur ikke er nogen farbar vej at gå.

»Når man ser på de efterretninger, der er kommet fra for eksempel amerikanske missioner, så har det vist sig, at man ikke har fået specielt meget ud af at bruge tortur. Derfor hælder jeg til, at man ikke skal gøre det.«

Uhyggelig tankegang

Oberst Lars R. Møller, der også er en flittig debattør, blandt andet i Berlingske, kan ikke forestille sig nogle situationer, hvor tortur kan være berettiget.

»Hvis man lever i et demokrati, kan det aldrig være nødvendigt. Det, man sælger ud af, hvis man begynder at anvende tortur, er det, vores samfund står for. Du sætter dig på niveau med de terrorister, du torturerer.«

Som Lars R. Møller ser det, opnår man desuden det stik modsatte af det, der var hensigten med torturen.

»I det øjeblik, en nations magtapparat begynder at anvende tortur, bliver det korrumperet, forrået, og det kommer i sidste ende til at gå ud over hele samfundet. Så den strategi er hul i hovedet, og tankegangen er i sig selv uhyggelig.«