»Noget måtte der gøres«

Jørgen Hesseldahl, 89 år, deltog under krigen i uddeling af illegale blade, våbenmodtagelse og jernbanesabotage.

 
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da krigen brød ud, boede Jørgen i Aarhus med sin mor, far og lillebror, Vagn. Familien var modstander af nazismen, og den kun 16-årige Jørgen nærede allerede en dyb afsky mod idelogien. Men på det gymnasium, hvor Jørgen gik, var ingen rigtig interesserede i angreb på tyskerne udover ham selv.

»Jeg mente, at noget måtte der gøres. Men jeg kunne ligeså godt tage min studentereksamen, og så var jeg sikker på, at på universitet ville jeg finde en meningsfælle.«

Og en sådan fandt han i kammeraten Henning Røge. De begyndte at skrive, trykke og uddele illegale blade sammen med Jørgens lillebror. For at tjene penge til porto solgte de tyskfjendtlige bøger, blandt andet til en bandagist i Aarhus. Det skulle blive et vendepunkt. Bangagisten kendte frihedskæmperen Jens Toldstrup, lederen af blandt andet våbenmodtagelsen i Jylland. Han havde brug for hjælp til stiftelsen af et hovedkvarter i Aarhus. Den hjælp kom i form af Jørgen, Vagn og Henning. Jørgen endte med at stå i spidsen for et kompagni på 100 mand i Aalborg, deltage i seks våbennedkastninger og flere jernbanesabotager og stå bag likvideringer.

Jørgen Hesseldahl Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

En episode står særligt klart i hukommelsen.

»Jeg boede hjemme oppe under loftet. Jeg lå og sov i min køjeseng. Vagn var taget på Kristi Himmelfarts ferie i Silkeborg. Pludselig ringende den hustelefon min far havde installeret. ’Tyskerne er her,’ sagde han. Næppe havde jeg lagt røret, før jeg kunne høre deres støvler banke på trapperne. Jeg tænkte, om jeg havde noget kompromitterende på mit værelse. Hurtigt fik jeg revet de falske legitimationskort i stykker og smidt dem ud af vinduet. Tyskerne var nu i værelset ved siden af hos vores husassistent. Jeg kunne ikke nå at stikke ud. Til sidst kom de ind til mig. Men det var Vagn, de ville have fat i. De undersøgte om sengen endnu var varm. Men han var væk.«

Jørgen Hesseldahl mistede flere kammerater under krigen, blandt andet blev Henning Røge skudt under en likvidation, Jørgen havde sendt ham ud på.

»Jeg havde et rimelig tæt forhold til kammeraterne fra Aarhus, som også tog med til Aalborg. Og det var da sørgeligt, når de døde. Men sådan var det bare.«

Hans bror måtte gå under jorden og flygte til Sverige. Selv drog Jørgen mod Sønderjylland mod krigens slutning.

»Jeg var blevet for kendt et ansigt i Aalborg. Man kom for tæt på mig, så jeg måtte væk. Da jeg boede i Aalborg, vidste ingen, hvad jeg hed. Jeg gik under navnet Tage, og der var ingen, der vidste, hvor jeg boede. På grund af den måde vi arbejdede på, kunne man ikke knytte sig til nogen.«

»Der er intet, jeg fortryder. Især de succesfulde jernbanesabotager er jeg meget glad for. Vi forsinkede mange troppetransporttog og generede tyskerne, alt hvad vi kunne.«

Fortalt til Simone Okkels.