»Noget for noget«-løsladelse minimerer ny kriminalitet

Fanger, der løslades efter halv tid på noget for noget-ordningen, falder stadig sjældnere tilbage i kriminalitet. Men spørgsmålet er, om det kan fortsætte efter udvidelse af ordningen.

»Noget for noget«-løsladelse minimerer ny kriminalitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kaare Smith
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når kriminelle sendes tilbage i samfundet efter at have afsonet deres straf, er det godt hver tredje, der inden for to år falder tilbage i den kriminelle løbebane. Udsigten til at kunne fastholde et liv uden kriminalitet er derimod langt større for de dømte, der allerede bliver løsladt efter halv tid på den såkaldte »noget for noget«-ordning. Ifølge den nyeste statistik fra Kriminalforsorgen er det nemlig kun 7,6 pct. af de »noget for noget«-løsladte i 2008, som er røget tilbage i lovovertrædelser – og tallet er blevet lavere år for år, efter at ordningen blev indført.

»Noget for noget« er målrettet dømte, der har særligt gode personlige forhold eller gør en særlig indsats for komme ud af kriminalitet, eksempelvis via uddannelse eller afvænning. Og den udvælgelse i sig selv er med til at forklare det lave tilbagefald, fortæller Kriminalforsorgens vicedirektør Annette Esdorf. »Det er netop personer, der er håndplukket til ordningen, og som har vist, at de er motiverede for at komme ud af kriminalitet, så det er klart, at man får et lavere recidiv.

Men vi er stadig glade, for det er ekstremt lavt. Og det beviser ordningens værd, for vi har at gøre med personer, hvor der ikke er grund til at holde dem i fængsel i længere tid,« siger Annette Esdorf . Heller ikke juraprofessor Eva Smith, formand for Det Kriminalpræventive Råd, er særligt overrasket over det lave tilbagefald, men hun kalder alligevel tallene for »glædelige«, fordi det viser, at ordningen virker. Og fra 1. juli kan endnu flere dømte profitere af ordningen, efter at et flertal i Folketinget i sidste uge blev enige om at udvide »noget for noget«.

Løsladelse efter to måneder

Fremover bliver det muligt af blive løsladt på ordningen allerede efter to måneder mod tidligere fire måneder, og desuden kan arbejdstræning fremover give adgang. S og SF stemte dog ikke for forslaget, og Socialdemokraternes retsordfører, Karen Hækkerup, frygter, at udvidelsen risikerer at give bagslag. »Jeg er bekymret for, om ordningen bliver udvandet, når man ikke længere bruger den som en gulerod for dem, der er motiverede for at komme ud af kriminalitet, men i stedet losser folk hurtigere ud, fordi der ikke er plads til dem i fængslerne.

Det handler alene om et kapacitetspres, ikke om den resocialiserende indsats,« siger hun. Den konservative retsordfører, Tom Behnke, undrer sig over kritikken. »Vi udvider, fordi ordningen fungerer, og vi har tilstrækkelig erfaring, der peger på, at vi kan udvide den. Det handler også om, at vi har behov for at få flere pladser, men det ændrer ikke ved det positive i, at ordningen virker og får folk ud af kriminalitet,« siger retsordføreren.

Bekymring for hastværk

Fra Kriminalforsorgsforeningens formand, John Hatting, lyder der imidlertid også bekymring: »Vi skal have et relativt grundigt kendskab til den indsatte for at kunne løslade efter denne ordning, men vi risikerer, at det bliver et ukvalificeret hastearbejde, hvor vi ikke når at se på, hvordan vi bedst kan hjælpe den indsatte videre. Jeg frygter, at det vil betyde et højere recidiv i de kommende år,« siger han. Det afviser vicedirektør Annette Esdorf fra Kriminalforsorgen.

»Det vigtigste ved udvidelsen er, at personer med korte straffe nu også kan komme i betragtning, og vi har ingen forventning om, at det skulle være en mere kriminelt belastet gruppe, nærmest tværtimod. Vi tror godt, t vi på den korte tid kan nå at vurdere dem, og når de bliver løsladt efter halv tid, vil de jo få et vilkår om at fortsætte den behandling eller uddannelse, de er i gang med,« siger hun.