Nørremarksskolen inddelte elever efter etnicitet - nu har den valgt en ny vej

Mens inddeling af elever på baggrund af etnicitet på Langkaer Gymnasium lige nu skaber heftig debat, har man allerede gjort sig erfaringer med dette på en folkeskole i Vejle. Her har man dog siden valgt en anden strategi for at fastholde etnisk danske elever.

Debatten om elevsammensætningen på landets gymnasier og skoler generelt er blusset op, efter det er kommet frem, at et gymnasium i Aarhus har inddelt klasser efter elevernes etniske baggrund. ARKIVFOTO 2013. Fold sammen
Læs mere
Foto: Steffen Ortmann

Der var ramaskrig, da det i 2004 kom frem i medierne, at Nørremarksskolen i Vejle inddelte eleverne på baggrund af deres etnicitet.

Det husker Susanne Fjeldgaard Kristensen, der dengang var mor til en dreng på skolen, og som i dag selv er skoleleder samme sted. Hun fortæller, at etnicitet ikke længere ligger til grund for klassedannelse på skolen »overhovedet«. I stedet tages andre kriterier for klassedannelse i brug.

For problemet med at fastholde etnisk danske elever findes stadig, ligesom det er tilfældet på Langkaer Gymnasium i Aarhus, der lige nu er centrum for en større debat.

På Langkaer Gymnasium er andelen af etnisk danske elever faldet markant siden 2007, og for at holde på de tilbageværende har man i år besluttet at inddele nogle klasser, så de udelukkende består af elever med anden etnisk baggrund, mens resten af klasserne er blandet, skriver Jyllands-Posten.

Men denne metode er »helt vanvittig«, lyder det fra Susanne Fjeldgaard Kristensen. Efter forsøget i 2004 har Nørremarksskolen da også taget andre metoder i brug for at sikre, at elevsammensætningen på skolen i Vejle afspejler sammensætningen af beboere i skolens nærområde.

Alternative løsninger

Umiddelbart efter, det kom frem, at Nørremarksskolen lavede rene etniske klasser, sagde både daværende inspektør og viceinspektør op, som Politiken beskrev i 2004. Susanne Fjeldgaard Kristensen mindes, at skolen fik besked fra Undervisningsministeriet om, at det var en ulovlig praksis.

Herefter blev der tænkt i alternative løsninger, og man fandt på at indlede et samarbejde med Team Danmark, så eliteidrætsudøvere i højere grad ville vælge skolen.

»Det har været i forsøget på at skabe en balance. Og så har vi igen her syv år efter set på, om der skulle noget yderligere til at for at forsøge tiltrække etnisk danske elever. Der har vi valgt at få en innovationsprofil,« fortæller skolelederen.

Med den nye innovationsprofil kom også et nyt navn, så skolen i dag hedder Nova Skolen.

»Effekten af at have de her eliteidrætsklasser begynder vi at se nu, og innovationsprofilen begynder også at have en virkning her efter tre år. Men elevsammensætning er generelt noget, der tager lang tid at ændre på,« siger Susanne Fjeldgaard Kristensen.

Et blandet boligområde

Nova Skolen, som Nørremarksskolen nu hedder, ligger i et meget blandet boligområde, hvor der er dyre huse og billigere lejligheder, og hvor 56 procent af indbyggerne har en anden etnisk baggrund.

Skolelederen fortæller, at klasserne på skolen i øjeblikket er blandet, så eleverne både kommer fra nogle af boligforeningerne, fra de dyre fem-seks millioners villaer og fra parcelhusområdet på den anden side af Horsensvej.

Men ligesom på Langkaer Gymnasium bliver elevernes etniske baggrund debatteret.

»Vi er udfordret af at ligge i det her skoledistrikt, bestemt. Og det har da også været et emne i skolebestyrelsen til stadighed i de år, jeg har været tilknyttet skolen. Men vi kan jo ikke lave om på boligpolitikken i Danmark, og det er den, der afgør, hvilke børn der er i distriktet,« siger Susanne Fjeldgaard Kristensen.

Multikulturel berigelse

Mens nogle forældre i tidens løb har fundet en anden skole til deres barn på grund af elevernes etniske baggrund - skolelederen bemærker, at det både gælder forældre med etnisk dansk baggrund og forældre med anden etnisk baggrund - så ser skolelederen det selv som et stort plus, at skolen er multikulturel.

»Vi oplever os som værende multikulturelle og tænker aldrig over, om det er Muhammed eller Lise, for i undervisningen er de alle elever. Og de bidrager med er en mangfoldighed af forskellige kulturer, madkulturer og religioner. Det oplever vi ikke som et problem. Tværtimod oplever vi det som en berigelse,« siger hun.

I samme omgang understreger skolelederen, at det er lige så vigtigt for skolen at have børn med anden etnisk baggrund, som det er at have børn med dansk etnisk baggrund. Målet er, at de børn, der bor i skoledistriktet, går på skolen.