Nødråb fra studerende: Hjælp os med sproget

Mange studerende på Københavns Universitet melder om problemer med at forstå, tale og skrive fremmedsprog på akademisk niveau. Men universitet vil i fremtiden integrere mere sprogundervisning i de enkelt uddannelser. Dermed vil færre falde fra studierne, og kandidaterne blive dygtigere, hedder det.

Ifølge opgørelser døjer op mod en tredjedel af de studerende på Københavns Universitet bl.a. med at kunne skrive tilstrækkelig akademisk på fremmedsprog. Fold sammen
Læs mere
Foto: Marie Hald

Hjælp, help, hilfe...

De studerende på Københavns Universitet (KU) kløjs så meget i fremmedsprog i undervisningen, at de i et slags kollektivt nødråb til universitetets ledelse efterlyser hjælp til at blive bedre til at læse, skrive og forstå akademiske tekster på bl.a. engelsk, fransk og tysk.

På nogle uddannelser efterlyser de studerende og ikke mindst deres undervisere sågar bedre skriftlige kompetencer i dansk, så de kan formulere sig så præcist og korrekt, som deres fag kræver.

De studerendes nødråb får lyd i forbindelse med en 14 millioner kroner stor sprogstrategisk satsning på KU, hvor universitetet siden 2013 har været i gang med at kortlægge behovet for bedre og mere relevant sprogundervisning til de mange tusinde studerende, der ikke studerer sprogfag, men alligevel skal læse og skrive akademisk på fremmedsprog eller modtage undervisning på andre sprog end dansk.

Flere rapporter fra sprogsatsningen blotlægger, at 30-40 procent af de studerende inde for flere hovedområder oplever såkaldte sprogbarrierer, og at det i mange tilfælde er skrivning og læsning på et højt fagligt niveau i engelsk, der volder dem problemer. I forbindelse med satsningen er der netop sat gang i en sprogundersøgelse blandt alle studerende og undervisere på humaniora og blandt alle KUs ph.d.-studerende.

Ifølge leder af sprogsatsningen, sprogprofessor Anne Holmen, er der »slet ingen tvivl om, at bliver de studerendes sproglige kompetencer i forhold til deres undervisning styrket og målrettet, vil det kunne være med til at modvirke frafald«.

»Ikke mindst på mange humanistiske uddannelser og inden for dele af naturvidenskab er der problemer med studerende, der falder fra,« siger hun.

På samme måde er professoren »ikke i tvivl om, at det kan øge de studerendes faglighed«.

»Ikke alene kan det hjælpe dem undervejs i studiet, det gør dem også mere klar til et internationalt arbejdsmarked bagefter,« mener hun.

I forbindelse med sprogsatsningen har KU allerede gennemført 37 pilotprojekter, hvor indtil videre 4.500 studerende er blevet tilbudt mere integreret og målrettet undervisning. Anne Holmen mener, at KU dermed »er på rette vej«, og at »satsningen vil vise, at det er den her vej, mange videregående uddannelser skal gå«.

»Der skal simpelthen undervises mere i sprog, ikke på isolerede kurser, men i forbindelse med de faglige forløb, de studerende allerede er i gang med. Der er stor interesse for særlige undervisningsforløb, når bare de knytter sig an til den eksisterende faglige undervisning. Det skal ikke være noget på en løsrevet sprogskole,« understreger hun.

Hvorfor er de sproglige problemer opstået?

»I Danmark har vi tradition for at tænke, at de studerende kommer med de nødvendige sproglige kompetencer fra gymnasiet. Men vi er nu begyndt at se det som universitetets opgave at give de studerende det akademiske sprog, der hører til deres fag. Det gælder både dansk og fremmedsprog,« siger hun.

Prodekan for uddannelse på humaniora, Jens Erik Mogensen, besvarer de studerendes nødråb med et »hjælpen er nær«.

»KUs ambition er at kunne tilbyde sprogkompetencer til alle vores studerende på KU inden for de kommende år, uanset hvad de læser. Vi vil gerne løfte både det faglige og det internationale udsyn gennem bedre sprogkompetencer,« siger han:

»Sprogundervisningen skal ind i studieplanerne for de enkelte studier. Det skal ikke være noget, der foregår ved siden af. Det skal være en integreret del af studierne.«

Men det koster penge?

»Ja, derfor er det vigtigt, at der fortsat er vilje til at støtte det, f.eks. som del af en national sprogstrategi,« siger han.

Underdirektør i Dansk Industri (DI), Charlotte Rønhof, kalder det »rigtig fornuftigt«, at KU nu vil gøre mere ud af sprogundervisningen.

»Tit sker der det, at man som studerende alene får feedback på det faglige indhold af sin opgave og ikke på det sproglige indhold. Tænk f.eks. på, at mange af de studerende kommer ud job i virksomheder, hvor der bliver talt engelsk,« siger hun:

»Der bliver skrevet på en anden måde på universitetet end i gymnasiet. En måde, de unge af gode grunde ikke har lært. Det er vigtigt, at de lærer termerne rigtigt. Det er med til at løfte det faglige niveau.«

Hun vurderer dog, at når det gælder engelsk, har mange kandidater det fornødne sproglige niveau, når de kommer ud arbejdsmarkedet.

På jura på KU er der ifølge rapporten »Sprogbehov på jurastudiet« ikke alene et ønske om mere og bedre engelsk. Der er også et ønske om bedre dansk. »Der synes at være en udbredt bekymring for, at de danskkvalifikationer, en jurist skal have, ikke sikres godt nok«, hedder det.

Ifølge Anne Holmen er der i jura »meget høje krav til sproglig præcision«.

»Vi kan med fordel styrke de studerendes skriftsprog. De har ikke bare svært ved grammatiske ting, de har også det problem, at de af gode grunde ikke kender de genrer, de skal arbejde med. Derfor kan de have svært ved at knække den sproglige kode. Det kan en mere målrettet indsats hjælpe dem med. De skal lære at læse og skrive på en ny måde, og hvis de ikke har lært at være sprogligt bevidste, er det svært,« siger hun.

Formand for Forenede Jurister på KU, 22-årige Kristian Dam Hove, bekræfter, at sproget kan volde jurastuderende problemer.

»På det her semester har vi haft vores første engelsksprogede fag, international law, og det har været en stor udfordring for os at skulle til at forholde os til engelsk på en mere akademisk måde. Det er klart, at vi er vant til fra gymnasiet at skrive på engelsk, vi kender sproget, men her er det et helt nyt fagsprog,« siger den trejdesemesterstuderende Kristian Dam Hove.

Så er der det her med det danske?

»Det er altid en udfordring at komme ind på en uddannelse, for man skal til at lære et helt nyt sprog og kultur. I jura er der nok en tendens til, at man smider meget rundt med latinske begreber og termer, og det kan være problematisk. Man skal lære nye begreber, men det handler også om sætningsformuleringer. Vi får altid at vide af vores underviser, at vi skal skrive i korte sætninger, de skal sidde lige i skabet, og der skal ikke være tvivl om dem,« siger han.